↩ Jeg vil ikke tale om at hun i aandelig Henseende tilsyeladende driver med Strømmen. Jeg er, Gud skee Lov! ingen Menneskekjender; jeg bedømmer Folks Characteer efter deres ydre Liv og Maade at væere paa, men jeg veed tillige at bette sjeldent er en sand Aabenbarelse af det indre, men langt oftere en Maske derover. Derfor er det overhovedet vanskeligt at dømme om hvorledes det indre er; men jeg haaber at det indeholder skjulte Skatte, og jeg troer, at mange Mennesker, hvis man fik Adgang til deres Allerhelligste, vilde vise sig at være langt selvstændigere end man havde ventet at sinde dem. Hvor kan man andet end beklage at denne Adskillelse mellem det, der synes at være, og det der er, finder Sted, især da det gjør det saa hanskeligt at lære hinanden at kjende, at Livet kommer til at ligne en Legen Skjul eller Blindebuk; men det er en Ulykke, hvori atter den fortvivlede Kvindelighed har Skyld - den er jo Tørklædet, som bindes for Øinene. Selv hindrer den os i at læere sig at kjende.