↩ Jeg vil altsaa ikke tale om at »gaae alene« i den alvorligste Betydning, thi her kan Enhver kun svare for sig selv, da vi ikke kjende de Andre. Alt hvad man kan sige er at Skinnet er imod - tilsyneladende Driver Svins den med Strømmen. Men paa Gaden - der gaaer hun ikke alene, idetmindste ikke om Aftenen, og heller 45 ikke om Dagen, uden at hun gaaer troligt i sit Ledebaand, aldeles som de Andre, med samme pæne smaae Skridt, samme studeerte Bilk (überall und nirgends), samme Manerernes Uniform. »Det er Smaating«, sige I vel. Ja det er netop Ulykken - er der en Djævel til, saa er han sammensat af smaating og Negationer! David kunde fælde Goliath - det forstaaer jeg! Men træffe alle disse Smaating, der klæbe sig fast ved et stakkels Menneske, og suge Blodet af hans Aarer, og Livet af hans Aand, kan ingen Magt hvor stor den saa er - ja, jo større den er, jo mindre kan den udrette noget her, thi det Lige fældes kun af det Lige. Smaaligheden kan vel et Øieblik see ud som en Kjæmpe, naar den udvider sig i al sin Størrelse, men naar saa Storheden troer at kunde møde den som Fjende, og dristigt hæver sit Vaaden imod, svinder den ind til intet - splittes ad igjen i alle de Millioner Smaating hvoraf den er sammensat. »Det er jo Ingenting, hvad er det Værdt at gjøre Ophæ velser over!« o. f. v. Netop fordi det er intet, er det farligt, thi der er jo et Intet som er Kjærlighedens, Livets, alts Fjende.