↩ Rettesnoren for Bedømmelsen af Mandens Handlinger er: Ret eller Uret, for Rvinden derimod bliver dette Hensyn betragtet som underordnet, idetmindste 52 som aldeles privat. Hvad hun har at svare for er ikke om det hun gjør, er rigtigt eller urigtigt, men om det er passende eller upassende, om hun derved udviser Takt. Og hvad er da det Passende? Det, som passer til Formen, de Bevægelser der kunne udføres uden at Spændetrøien generer. Og hvad menes egentlig med det mystiske Ord Takt? Det, at Alle skulle dandse efter den almindelige Menings Pibe, at de forskjelligste Sange skulle gaae paa samme Melodie, samme evige: Ach Du lieber Augustin! At der gives Digte, som skulle synges til »egen Melodie«, og kun saaledes kunne høres i al deres naturlige Rigdom og Tankefylde, det ignorerer man. Er det liberalt?!