Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Jeg gjentager det: Der øves Tvang imod os, og det den værste Tvang, som nøder os til at træde vor egen Personlighed under Fødder, nøder os til at taale det Uværdige. Jeg har været begeistret for Menneskeværd og Selvstændighed, jeg behøver ikke at sige har været, thi jeg er det endnu, skjøndt jeg har maattet opgive min Selvstændighed, og med den en stor Deel af mit Værd som Menneske, fordi denne Værdi i sin oprindelige Form er en Mønt, som Nutiden ikke vil bruge - den er ikke i Mode! Og heller end være det ægte Suld, og ligge hen som en Skuepenge, vil jeg byttes om i gangbar Mynt, om saa de tre Fjerdedele af Værdien gaaer tabt derved. Ellers er det en Husbond, der giver sine Folk Fæstepenge, idet han antager dem i sin Tjeneste, men

        

53 naar Personligheden vil give sig i Menneskehedens Tjeneste, er det den selv der maae give i Fæstepenge, som oftest den bedste Deel af de Kræfter, hvormed den skulde virke til Gavn og Glæde i Verden. Det er haarde Vilkaar!