↩ Er da aldrig den Tanke opstaaet hos Dig, at det 63 ogsaa er Dig, der kjæmpes for, da Du som Menneske bliver delagtig i Følgerne af hver Frihedens og Retfærdighedens Seir, at om Du lever paa en Tid, som kaldes oplyst, og i Forhold til Fortiden virkeligt ogsaa er det, da har denne Oplysning kostet Menneskeheden uhyre Offere, og den Frihed hvori Du lever og udvikler Dig, er erhvervet med Tab af saamange af dine Medmenneskers Lykke og Fred. Har Du da ingen Taknemmelighed i Din Sjæl, ingen Æresfølelse, at Du saaledes modtager Følgerne af Seiren, (Du, som end ikke i Tanken har været »med«) en saa dyrekjøbt Seir, uden at noget Ønske rører sig i Dig om at gjengjælde. Du modtager alt hvad der tildeles Dig af Kampens Udbytte med en skjødesløs Nedladenhed, som om det egentlig var Dig der udviste en Naade, ved at række Haanden ud derefter.