↩ See, det er hvad jeg fordrer af Eder - vidt forskjellig fra Emancipationens øvrige Tilhængere, der ansee Eder for de Forurettede, og fremtræde med Fordringer paa Eders Vegne. Den »Erhebung«, jeg opmuntrer Eder til, koster hverken »Blæk eller Blod,«*) da det ikke er en Erhebung mod, men over Forholdene til Betragtningens Standpunct, thi ikke i blindt Sværmerie, men i Erkjendelsens Kjærlighed, skulle I hengive Eder til Verden. Heller ikke vil jeg raade Eder til, ifølge Sibyllas Forslag, at gjøre en Udvandring til »Ideens store Rige,« fra denne Jammerdal (kun jammerlig ved vor Svaghed). Jeg beder Eder kun om at gaae gjennem den Verden vi leve i, med aabne Øine, istedetfor med lukkede, og med aabnet Sind og Sands, saavel for dens Mangler * 65 og Ufuldkommenheder, som for alt dette Skjønne, den har i Eie, og til ikke alene at lade være at træde Blomsterne ned paa Eders Vei, men ligesaavel luge ethvert Ukrud op, I faae Øie paa, thi den der lader det staae, har ikke mindre Ansvar end den, som plantede det. Da vil Ideen selv aabenbare sig for Eder, og gjennem det Jordiske ville I inbgaae i dens lyse Rige.