Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Jeg kan ikke længer fatte, hvor jeg fik de underlige Ideer om Forsagelse fra! Der staaer jo intetsteds skrevet at vi skulle offre de jordiske Ting for Ideens Skyld - tvertimod loves det os jo at alt det øvrige Fornødne skal blive os tildeel, naar vi søge Guds Rige og hans Retfærdighed først, og at naar vi elske Gud, skulle alle Ting tjene os tilgode, - altsaa ogsaa de jordiske. Er da ikke Menneskers Agtelse og Kjærlighed os fornøden? Og jeg troede - blind som jeg var! - at vi burde offre den for Ideen, fordi jeg endnu ikke havde erkjendt den inderlige Sammenhæng mellem Skaberen og Skabningen, der gjør det umuligt at bryde med den Sidste, uden tillige at rive sig løs fra den Første. Hvor kan man ære og 68 elske Gud udenfor Skabningen, og i den Grad foragte og fornægte ham i Skabningen, saa vi forudsætte at alene den Omstændighed, at vi gjøre Kampen for alt hvad der er godt og herligt til vort Formaal i Livet, og at vi bekjende vor Stræben for Verden, vilde være Aarsag nok til at paadrage os vore Medmenneskers Had og Fjendskab?! Nei, saaledes ikke de Mennesker, Gud skabte i sit Billede! Vel kan selv den ærligste Stræben møde Modstand, og vække de Middelmaadiges Had og Spot; Modstand kan den bekjæmpe., Hadet kan den afvæbne eller beklage, Spotten kan den ignorere. Men naar den møder Modstand og Miskjendelse hos de Bedre, da maae den ikke troe at det er alene fordi den vilde noget Udmærket, men fordi den ikke kunde gjøre det; thi Villien i og for sig, er ikke nok. Misforstaaelsen maae sjeldent tilregnes den ene af Parterne; thi om der end paa den ene Side findes Utilbøielighed til at forstaae, saa findes der sikkert paa den anden Side Mangel paa Evne til at gjøre sig forstaaelig. Enhver god Tanke, som er godt, det vil sige fatteligt, udtrykt, vil altid af Mange blive modtaget med Glæde. Kjærligheden taler et Sprog, som Enhver forstaaer, der forstaaer at elske, thi det er vort Fædrelands Sprog, det Ideens Rige, hvori vi Alle ere Landsmænd, ligemeget til hvilken Nation, eller til hvilket Parti vi høre. Derfor er det en Vanvid, i Kjærlighedens Navn at ville isolere sig, thi derved viser man kun Egoisme.