↩ See, det vilde være bittert at erkjende, naar man havde isoleret sig; thi selv om man vilde vende tilbage, fandt man kanskee, at man havde forsmaaet og forspildt det der vanskeligt lod sig vindes igjen, og uden hvilket Ideen ogsaa er tabt. Derfor maae jeg være saa taknemmelig og glad, fordi Naturen holdt mig fast i sine Arme, og ikke lod mig gaae i saa sørgelig Landflygtighed! Aldrig har Himlen forekommet mig saa blaae, deiligst Vang og Vænge saa sommerfrisk - Menneskene saa smukke! Det er som om Naturen tilsmilede mig: Alt dette vil jeg give Dig, fordi Du faldt ned og tilbad mig! -