Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Jeg er som sædvanligt kommet fra den lige Vei, og det saa forkeert, at jeg ikke alene har talt om mig selv, istedetfor om Eder, men ogsaa til mig selv - som det synes! Thi Eder fortæller jeg jo intet Nyt ved at udvikle til hvilken farlig Yderlighed, og yderlig Fare Claras separatistiske Ideer føre. Det have I jo alle sagt mig for længe siden. Modtag da min »Bekjendelse,« som en frimodig Tilstaaeise af at I havde Ret i noget, og jeg selv Uret i meget. Og nu ikke mere herom! - Det er 71 paa Tiden at jeg kommer til at tale om Eder, thi ogsaa hvad Eder angaar, har jeg meget om Resignationen at sige. Jo klarere jeg indseer i hvilken Fare den kunde draget mig selv, dersom jeg havde vedblevet mere og mere at afsondre mig fra det virkelige Liv, jo pinligere er det mig naturligviis at see hvorledes den i Almindelighed har samme Indflydelse paa Eder, ofte uden at I selv ane det. Thi naar galt skal være, troer jeg dog at den active Resignation er mindre farlig, end den passive, I hengive Eder til.