Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Ingen kan have mindre Begreb end jeg, om Mændenes Interesser, Ingen kan være mindre indviet end jeg, i alt hvad der beskiæftiger dem; men jeg føler at det er en Mangel hos mig, at det er min Ulykke, at jeg ikke har Forstand til at sætte mig ind deri. Thi var jeg istand dertil, vilde jeg kunde udrette noget stort i Verden, istedetfor at jeg nu kun kan give Vink derom, og bidrage til at vække Haabet om en bedre Tid, og Længselen derefter, ligesom Dagskjæret bebuder Solens Opgang, og vækker Haabet om den lyse Dag. I kalde mig indbildsk og stolt. O, vidste I blot hvor lille jeg føler mig ligeoverfor Tilværelsen, vidste I blot hvad. det er, at være som et Svøbelsebarn af Forstand og Erkjendelse, men med en Guddoms Villie og Attraae efter at guddommeliggjøre! Men hvorfor skulde I vide det? Hvad jeg har af Forstand og Virkekraft, det tilhører ikke mig selv, og det er min Glæde at give det til Menneskene, men min Fattigdom er min egen! Min misére skal ikke være ouvert!