↩ Og hvis jeg nu vovede at hviske til hende, at hun dog ikke havde faaet sit Ønske opfyldt, det Ønske, som opstod hos hende den lyse Solskinsmorgen, da hun vaagnede. ved Fuglesang, - saa silde hun med uendelig Værdighed forsikre mig om »at hun er tilfreds, og at jeg derfor ogsaa kan være det paa hendes Vegne.« Men det kan jeg ikke! Mon ikke Kvinden selv oprindelig Var et saadant glædeligt anende Ønske, en saadan lys Idee, der opstod i Guds Sjæl paa Skabelsens Foraarsmorgen? Og han opnaaede sin Hensigt, ligesom hun opnaaede sin, han fik sit Ønske opfyldt, ligesom Mille Sørensen fik sit: baade Kvinden og Skovtouren kom istand - men hvorledes?! - Det skjønneste Sindbillede paa Kvindeligheden, jeg kan tænke mig, er Psyche paa Sommerfuglejagt.