Fibiger, Mathilde Uddrag fra Clara Raphael

Der var engang en Mand, som fik Djævelen til at staae Fadder til hans Søn. Da nu Drengen var voxen, skulde han aflægge sin Gudfader et Besøg, og gik i denne Hensigt til hans Huus. Da han kom ind i Porten, saae han en Feiekost og en Rive, som sloges. Han blev noget forundret, men spurgte dog, om det var der, Hr. Gudfaer boede. »En Trappe høiere,« sagde de. Da han kom en Trappe op, saae han et Fad med Dødningehoveder staae udenfor Døren. Nu blev han angst, men fattede sig dog, og spurgte, om Hr. Gudfaer boede der. »En Trappe høiere,« var Svaret. Saaledes bliver han bestandig viist høiere op, og seer mange Ting i samme Stiil. Endelig kom han til den rigtige Dør og bankede paa; men der blev ikke lukket op. Da saae han ind gjennem Nøglehullet, og fik Øie paa Hr. Gudfaer, som laae i en Seng og havde to store Horn i Panden. I dødelig Angst vilde han løbe derfra, men blev kaldt tilbage af Gudfaeren, der nu saae ud som enhver anden gammel Mand. »Hvorfor løber Du?« spurgte han, »vilde Du ikke besøge mig?« -Jo, svarede Manden, men jeg har seet de forunderligste Ting i dit Huus. - »Hvad saae Du da?« - Først stod der en Feiekost og en Rive og sloges i Porten. - »Din Nar! Det var jo min Karl og Pige, som skjændtes!« -Ja saa! Men da jeg kom høiere op, saae jeg et Fad med Dødningehoveder staae paa Trappen. - »Hvor vil Du hen? Det var Kaalhoveder, jeg skal have til Middag!« - Endelig sagde Manden: Men da jeg saae ind gjennem Nøglehullet, laae Hr. Gudfaer i en Seng med to store Horn i Panden! - »Ei, det er ikke sandt!«