Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

»Jeg tænker,« svarede hun langsomt, som om hun hentede hvert Ord i sin Sjæls Dyb, »at du sluttede dig til hende fordi du troede hun leed Uret, at du fulgte hende af Medlidenhed - men jeg troer ikke at du sympathiserede med hende.« »Og hvad har saa hurtigt forandret din Mening?« spurgte Viggo, slaaet af Sandheden i denne Bemærkning. Taarerne traadte Minona i Øinene idet hun saae op til ham, og svarede i en bevæget Tone: »Du ligner En, som sympathiserede med alt hvad der er stort og skjønt i Livet! du ligner Fader.«