Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

↩ »Har Du aldrig frygtet disse Tanker? Har der ikke været Øieblikke, da Tvivlen ogsaa nærmede sig den Tro, Du har lært af Menneskelivet?« Minona saae forundret paa ham, og svarede langsomt, idet hun rystede paa Hovedet: »Er din egen Tro andet end Tvivl? - Jeg forstaaer mig vist ikke derpaa, men der er noget saa haabløst for mig i den christelige Opfattelse af Livet - de see ikke Gud deri! - Jeg troer paa Livet fordi jeg lever.« - »Har Du da aldrig tvivlet?« - »Aldrig! jeg har været saa lykkelig!« svarede hun med Inderlighed, idet hun fæstede sit Blik paa ham. Viggo taug; denne Vantroes Troesbekjendelse rørte ham dybt. Han var ellers rede til at bekjæmpe enhver Illusion - men hendes var ham hellig.