Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

Jeg veed at De har meget at bebreide mig; jeg burde for lang Tid siden have talt alvorligere og omstændeligere med Dem om hende; men dels har jeg selv saalænge - jeg mangler Minonas Sjælsstyrke! - altfor længe holdt Visheden fjern fra mine Tanker, dels har jeg givet efter for hendes indstændige Bønner om »ikke at forskrække Dem.« Nu vilde det være samvittighedsløst at tie! Nu er det Tid, ikke længer at misbruge den syge Piges hensvindende Kraft, men selv at understøtte og trøste hende i den tunge Strid. Gud give mig 186 Styrke til denne Gjerning, om det end bliver den sidste jeg udfører i dette Liv! -