↩ - Og her« - vedblev hun med skjælvende Stemme - »er de Ord udtalt til mig, som nu vilde frelse min Sjæl fra Fortabelse og tage den grulige Dødsangst fra mig - her blev alle mine Synders Forladelse lovet mig! og jeg Ulykkelige hørte det med Ligegyldighed! jeg tænkte: Hvilken Synd har jeg da begaaet, som maatte forsones ved en Andens frivillige Død? - O, kunde jeg høre de Ord igjen, og troe paa dem - men det er for sildigt!« - »Nei siig ikke det, Minona! det er aldrig for sildigt!« - »Jo, der er dem til hvem han siger: Gaaer bort fra mig, I Forbandede - den, der fornægter og forbander Kjærligheden, fordi hun selv bærer en ulykkelig Lidenskab i Hjertet, er ikke til at frelse«. »Det har du aldrig gjort - det kunde du ikke gjøre!« »Jeg hørte derpaa - og jeg har selv tidt talt ligesaa formasteligt thi jeg har glemt Gud, og kun havt Sands for min egen Kjærlighed. Naar jeg tænker paa at han, der gav sit Liv for at frelse os, stod ved Tyras Dødsseng - og saae hvad der foregik i mit Hjerte