Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

Helene stirrede alvorligt paa Frank imens han med Ansigtet lysende af den brændende Iver han følte, saaledes med hele sin Overbevisnings Kraft og Styrke søgte at vække hendes bedøvede Livsaander. Et Øieblik lyste en mat Glands i hendes Blik, men det efterlod kun endnu trøstløsere Sløvhed; hun rystede paa Hovedet, og svarede: »Det er for sildigt - havde jeg hørt dette dengang der var et Hjerte i mit Bryst, vilde jeg maaskee tyet til Naaden - men nu kan jeg ikke frelses - thi jeg har Helvedet i min egen Sjæl!« - »Jo, De kan frelses! Ogsaa i det Helvede kan den evige Kjærlighed skabe en Himmel. De skal blot vente paa den og aabne Hjertet for Christus naar De føler at han er Dem nær. Tro mig Fru Aagesen - tro en 228 Guds Tjener, der utallige Gange har været Vidne til og Gjenstand for sin Herres trofaste Naade - De vil komme til at føle det.« - »Jeg er fortabt - thi jeg kan ikke tro længer!« svarede Helene med huul Stemme. »Om jeg følte at noget der mindede mig - om Kjærligheden - var mig nært - da vilde jeg grue derfor, og tillukke Sjæl og Hjerte, at ikke en ny Himmel skulde skabes derinde for at forgaae!