Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

Virginie betænkte sig lidt inden hun svarede i en Tone hvis frygtsomme Mildhed søgte at skjule det bestemte i hendes Ord. »De lod Kjærligheden herske - men den skal adlyde!« - »Hvem?!« udbrød Helene uvilkaarligt. »Gud! - tænkte De paa hans Kjærlighed, da De handlede mod hans Bud?« - »Nei - jeg kjender den 234 ikke.« »De har Ret! De kjender ikke Gud. Derfor er De ulykkelig, derfor tvivler De nu om alt. Men naar han giver Dem Kjærligheden igjen vil De lære ham at kjende, og føle at han elskede Dem for dens Skyld. De taler saameget om Idealet! - Er det ikke en feilagtig Forestilling om det forstyrrede Gudsbillede der er blevet tilbage i Menneskesjælen efter Syndefaldet? De troede det gjemte Spiren til en Evighed - men denne Spire er visnet og forgaaer, hvis ikke Christus planter den om i sin Have.«