Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

↩ I Mai Maaned kom Viggo til Kjøbenhavn - og da Solen stod op Morgenen efter hans Hjemkomst, saae den ham der hvor hans Sjæl evig og altid havde været nærværende - ved Minonas blomsterdækte Grav. Men hans Tanker dvælede ikke ved Graven - han saae det »Lys i Dødens Nat« i hvis Glands hun var indslumret - han lyttede i Aanden til hendes sidste Ord: Græd ikke I Elskede - det er saligt at føle hvad jeg nu føler - Livet! - og den blomstrende foraarsfriske Grav ved hans Fod drog hans Tanker hen til den aabne Grav hvor Englen udtalte Opstandelsens Budskab - han følte at den jordiske Lyksalighed gravlægges i Hjertet for at opstaae som Salighed.