Falster, Christian Satirer, 1720-42

Den Latinske Skriver-Stue

Tekstforhold

»Den latinske Skriver-Stue« findes optaget i 2. bind af den »Samling af smukke Danske Vers og Miscellanea«, med hvilken Bolle Luxdorph i 1742 fortsatte Wielandts tilsvarende »Samling« fra 1725-26. Senere tryk forekommer ikke.

Rettelse af trykfejl

I str. 32,4 er Seelskab rettet til Selskab - som i linje 2. I str. 40, 1 er settter rettet til setter.

Noter og oplysninger

Om de grunde, der berettiger til at henregne denne satire til Falsters forfatterskab, henvises til Danske Studier, 1980, s. 129-30.

Om dens indhold henvises til indledningen, s. 56-58. Om dens hastige tilblivelse og da muligvis som følge af anmodning fra Bolle Luxdorph henvises ligeledes til indledningen s. 29. Til det dér anførte kan føjes, at da Luxdorphs 152 »Samling« havde til formål at være »Sproget til Nytte og Ziir«, var det naturligt, at han gerne ville have et bidrag af den Falster, der havde vist sig som en hovedmand på området. Men hvad skulle han vælge? Falsters allerede offentliggjorte satirer udkom stadig i nye oplag, så det ville være formålsløst og overflødigt at tage en af dem. Så var der ikke andet at gøre end at få sendt bud til Ribe, og det er så antagelig sket.

Den satire, han modtog som svar, har han ladet trykke, før blækket knap var blevet tørt.

Andet bind af Luxdorphs »Samling« udkom i februar 1742. Valget af tysk kejser foretoges i Frankfurt, og her blev kurfyrst Karl Albrecht af Bayern valgt til kejser i januar 1742, så når Falster har denne begivenhed med i sin strofe 2, er hans digt altså skrevet i januar 1742 og senere i januar end datoen for kejservalget.

Til overflod bestyrkes denne kronologi af de historiske forhold, der nævnes i strofe 1.

Med bemærkningen om, hvad kardinalen i Paris havde i gære, sigtes der til den mindre heldige politik, kardinal Fleury førte, da Frankrig var blevet tvunget ind i Den østrigske Arvefølgekrig: for denne politik var årene 1741-42 særlig kritiske.

I Rusland var Peter d. Stores datter Elisabeth blevet kejserinde ved et statskup i december 1741, så det var i januar 1742 naturligt at interessere sig for, hvad denne kursændring ville komme til at betyde.

Da Falster ikke var nogen tungt rugende eller dybt grublende natur, har han sikkert skrevet alle sine tidligere satirer med hurtigt løbende pen -jvf. at han i et brev fra 1729 med henblik på sig selv taler om »den Kunst at skrive hurtigt« (arte celeriter scribendi). I denne den sidste har glæden ved at komme i gang igen og atter få publikum i tale sat tempoet i udarbejdelsen yderligere op.

Både Falster og Luxdorph var forsigtige naturer, der 153 vågede ængsteligt over deres anonymitet. Luxdorph ville end ikke »lade sit Navn sætte paa Titelbladet af hans Carmina, førend Forlæggeren Gyldendal ved den 2den Udgave næsten tvang ham dertil for at skaffe den Debit« (Jacob Gude, Memoirer og Breve, XXVII, s. 82)

Titlen: Skriver-Stue] kontor, privat eller offentligt. - H.H.H. i W] ifølge Niels Bygom Krarup i »Minerva«, 1797, betyder initialerne »Hr. Henrich Hornemann i Welling«.

- Henrik Hornemann (1700 ell. 02-1749) blev cand.teol. i 1724 og var fra 1725 hører og cantor ved Ribe Katedralskole, indtil han i 1729 blev sognepræst i Velling ved Ringkøbing.

1,1:

Jeg nylig paa vort Posthus sad] »Postkontoret var Byens Nyhedscentrum ... Allerede tidligt var Postmestrene, der havde Ret til at faa Aviserne portofrit tilsendt, begyndt at forskrive saavel trykte som skrevne Aviser ... Var der saa tilmed Skænkestue i Forbindelse med Posthuset, og det var der ofte, kunde der jo nok blive en god Fortjeneste til Postmesteren« (Det danske Post- og Telegrafvæsen, I, 1932, s.71). - 1,4: Keyserdommet] det tysk-romerske kejserrige. - Om de historiske forhold og personer, der nævnes i str. i og 2 henvises til ovenst. indledende bemærkninger. - 1,5: Cardinalen i Paris] om kardinal Fleury se noten til Doll-Huus 56,7.

2,2-3:

Frankfurt ...det Tydske Keyser-Vall] om den tidsfæstelse, nævnelsen af dette valg tillader, se ovenst. indledning.

3,3:

undrede ... paa] forundrede os over. - 3,7: Tres bumble Serviteur] det er ment som en del af komikken, at det her er modtageren, der tituleres som »meget ydmyg tjener«, da det dog rettelig er afsenderen, der skal betegne sig sådan. - Fransk adressering brugtes til hen mod århundredets slutning - af Johs. Ewald f.eks.

4,1:

En høyfornemme, verdslig Mand] som verdslig placeres han uden for gejstligheden. Betegnelsen høyfornem peger mod 154 embedsstand og rangklasser, men ODS har dog et citat, hvori prædikatet høyfornem tillægges en »vel-anseelig Handels-Mand i Aalborg«. - Den pågældende var købmand og desuden Falsters svoger, se indledningen s. 56.

5,4:

Munster] mønster. - 5,8: En Breve-Kniplings-Kræmmer] han kunne handle med breve som de omvandrende, søn.derjyske kræmmere med kniplinger.

6,3:

Letfærdighed] tankeløshed. - 6,4: Caprioler] Krumspring, udskejelser i form af smagløse sprogblomster. - 6,8: tinted af] befængt med tinter, d.e. svulstdannende bændelormelarver i svinets kød. - 6,8: Frandzoser] betyder såvel franske ord og vendinger som syfilis (»Den franske syge«).

7,5:

ved sin Pen] i sit skriftlige arbejde og da sikkert som forretningsmand, jvf. at det siges om forretningsmanden Jeronimus i »Erasmus Montanus« (IV, 2), at han har »bragt sig frem aleene ved Pennen«.

8,8:

Aurorer og Donater] de alm. brugte lærebøger i latin hed henholdsvis Aurora og Donat. 9,2. Forvalter] denne stillingsbetegnelse dækker over vidt forskellige arbejdsområder, såvel private som offentlige. -9,8: Secreterer] ifølge str. 11 synes faderen at forestille sig secretæren som offentlig ansat.

11,3:

som efter Algebra] d.e. på indviklet måde, svært fatteligt. - 11,5: Brandstød] hjælp til brandlidt. Brandstødbrev: skriftlig tilladelse, som øvrigheden gav en brandlidt til at gå rundt og bede om understøttelse. - 11,6: Provste-Brev] rundskrivelse fra en provst til provstiets præster. -11,8: Phantaster] narre, tåber.

12,6:

Fortunatus] navnet, der betyder »den heldige, lykkens Pamfilius«, findes brugt som titel på en folkebog, trykt første gang 1509. - 12,8: Attestatus] som har taget attestats, d.v.s. teologisk embedseksamen. - Datidens universitetspedeller skulle have universitetsuddannelse: »... mere 155 end een Biskop har begyndt sin Embedsbane som Universitetspedel« (Rørdam: Kjøbenhavs Universitets Historie, I, s. 663).

13,7:

Finker] småthakkede kødstumper (især indvolde), tilsat med æbler, løg o.lg.

14,2:

Det Vers var sat paa Skrue] = det vers, som var sat på skrue. - I ældre dansk indledtes en relativ sætning ikke altid med et relativt pronomen - hos Holberg f.eks.: »... der er en vil tage jer Frue med Vold« (Arab. Pulver, 3. sc). - 14,7: Risp] beget skomagertråd.

15,1:

vort Selskab over alt] hele vort selskab, alle i vort selskab. - 15,3: Palt] stump, stykke (samme ord som pjalt). - 15,4. Luse-Kram] varer af ringe kvalitet. - 15,6: den] = som. - 15,8: Liimstang] se note til Doll-Huus 80,2.

16A, 1-2:

da Hand udi Jylland tiente] den pågældende har som student haft kondition som skriver ell. huslærer. 16B,6- reprochere] bebrejde.

16B 12:

, Confectio Alchermes] et lægemiddel. - På apotekerlatin er confectio betegnelse for tilberedt medicin. I det opr. arabiske ord alchermes er al- det bestemte kendeord og -chermes det røde farvestof, der udvandtes af kochenilleskjoldlusen, jvf. farvebetegnelserne karmoisin, karmin.

I Italien blev alchermes navnet på en krydret likør, der farvedes prægtigt rød med det nævnte farvestof og som fra gammel tid fremstilledes i Firenze. Den for mandens hjerte lindrende medicin har således været en vædske af Campari-type.

18,7:

vittig] klog, intelligent. - Præstens visdom er også ordsprogets: »De meget vittige bliver enten galne eller ej gamle« (Peder Syvs danske Ordsprog, 1944, s. 284, nr. 8585).

19,1:

Hebraiske] versrytmen kræver udtalen hebrajske. -19,6: dessen] efter tysk mønster brugt som genetiv af den og det. Falster har også andetsteds brugt denne 156 supergermanisme. - 19,7: Brochmand, Hvidfeld] biskop Jesper Brochmand (1585-1652) var forfatter af den berømte Huspostil, Arild Huitfeldt (1545-1609) af den store »Danmarks Riges Krønike«. Begge værker blev yndet læsning.

21,5:

Postmesteren vor gode Vært] hvis der var knyttet skænkestue til dette posthus, har vært naturligvis den dertil svarende betydning. Linje 5-6 må forstås som et parentetisk indskud, hvorefter linje 7-8 genoptager sammenhængen fra linje 4. Indskuddet benyttes til at fjerne postmesteren, der ikke hører til i digterens kreds af venner og fortrolige.

22,5:

mod] vendingen »at gå i rette med« synes her at være sammenblandet med »føre sag mod« - med mindre gå t rette mod skal opfattes på linje med udtrykket sætte i rette mod (en). Se note til 43,6-7.

23,7:

Zacharias Olsen] denne skolemester er sandsynligvis opdigtet. Ingen fremstilling af Ribe bys og skoles historie har navnet, og for den forsigtige Falster var det desuden et ubrydeligt princip, at satiren aldrig måtte sigte mod bestemt person. Falster har her båret sig ad som Holberg, der ved lejlighed lader fingerede navne løbe af stabelen på stribe, se f.eks. hans 4. Skæmtedigt (»Poeten raader o.s.v. ...«), v. 20ff. Et tidligere eksempel hos Falster er Forvalter Lambert (str. 9), et senere Claus Jessen (str. 36,8). - 23,8: Da kom han over Stolen] til behørig afstraffelse.

24,2:

stiiler} udtrykker sig, formulerer sig. - 24,3: Vidunder] person, der er til nar.

27,2:

Med Kappe eller Krave] d.v.s. gejstligheden, såvel den endnu studerende del (jvf. henvendelsen i digtets titel) som den færdiguddannede.

28,2:

fortryller] forhekser, forvandler på unaturlig måde. -28,3: at] så at.

28,5:

Mare-Lok] egl. indfiltret lok hos hesten, efter folketroen fremkaldt af maren, der har redet hesten om natten. I 157 overf. berydning - forklarer ODS videre med nærv. sted som belæg - bruges ordet om noget, som er indfiltret, indviklet, vanskeligt at hitte rede i.

Dr. H. D. Schepelern har meddelt, at man i hans tid på Frederiksborg-Musæet kaldte den lille fletning, som Christian d. 4. har i højre tinding bl.a. på P. Isaacz' portræt fra 1612, for »marelok« - en betydning, som ODS også anfører med forklaring af, at en sådan lok hos mennesker egl. er flettet af hår, der ikke lod sig rede ud, og belagt med et citat af Oehlenschlåger, omhandlende Christian d. 4. Det er ikke utænkeligt, at Falster ville have anset en sådan del af frisuren for en narrekrølle!

29,1:

Jesuiter] de pædagogisk fremskredne jesuitiske skoler virkede dragende også på protestanter. Men ifølge Falster (Amoenitates, 1. part, XIV) er det naturligvis falske lærdomme, man her tilegner sig. - 29,3: Prinds Ragozcy] den ungarske frihedshelt Frants Rakoczy (1676-1736) vender sig i sine fransksprogede skrifter mod jesuiterne og søgte at fordrive dem fra landet.

30,4:

Skerslip] se note til Leve-Regler 6,8.

31,2:

Tylter] dusiner.

32,2:

fortryder] ærgrer, harmer.

33,7:

Brok- og Reve-Underfoor] d.e. lumsk underfundighed. Af brokken (= grævlingen) og ræven tillægger man navnlig den sidste slette egenskaber, og når dens skind så tilmed bruges som fer på indersiden af overtøj, potenseres dermed det skjulte og dobbeltbundede!

35,5:

vrægede ham: dadlede ham for, kritiserede ham for (egl. kastede vrag på ham for). - 35,7: da] skønt det tværtimod forholdt sig sådan, at ... -35,8: fixeret] gjort til nar, til grin.

36,2:

Hvorpå ey var at sige] som der ikke var noget at udsætte på. - 36,3: at] og påstod, at ... - 36,3: undersat] undersætsig. - 36,6: Processen] angrebet, polemikken. -

158

36,8:

Claus Jessen] rimet er godt, men figuren fiktiv, se note til 23,7.

37,1:

Her Sehsted] denne figur er virkelig, men så heller ikke genstand for satire. Iver Nicolai Sehested (1679-1752) blev i 1731 2. landsdommer i Viborg, og da Tøger Reenberg døde 24.6.1742, blev Sehested i. dommer efter ham.

Deraf følger ikke, at satiren så må være skrevet efter denne dato. Da Reenberg var 86 år ved sin død, er der intet i vejen for, at man længe forinden - måske år før -reelt har anset Sehested som fungerende i. dommer, altså også i januar 1742, da Falster skrev sit digt.

37,5:

tre Lod Sølv] Danske Lov har denne bøde, men i forbindelse med forseelser med hegn og gærde (3-13-39). Derimod fastsættes i 2-12-16, at de bøder, en præst bliver idømt, skal gives til fattige præste-enker uden hensyn til, hvem der ejer kirken. - 37,8: Justitzen] retsvæsenet.

38,2:

Soldesetter] se note til Leve-Regler 6,8.

30,1:

figte] fægte.

41,3:

udgiori] udpyntet, forsiret. - 41,3-4: Pik ... Prygl ... Partisaner] forskellige former af slag- og stød våben.

42,6:

Irring] uenighed, trætte, strid.

43,5:

lider ingen Vedermaal] tåler ingen modsigelse. - 43,6-8: Modstanderen de setter o.s.v. ...] udtrykket sætte i rette mod (én) betyder: bringe en anklage mod én for retten. På nærv. sted bliver meningen, at de gejstlige anklager modstanderen for retten og kræver ham dømt til bål og brand.

Adieu Messieurs] denne afskedssalut lyder så forfløjen, men er i virkeligheden ægte Falstersk, idet den er moderne ækvivalent til det Vale! eller Valete! (= lev vel!), som den latinskrivende bruger som brevslutning efter klassisk mønster.