↩ Ordet og talemåden er bedst kendt fra Johans: »Jeg staaer det ikke ud, det over Skrævet gaaer« i »Kærlighed uden Strømper«. Vilh. Andersen formoder, at Wessel lader sin skræddersvend forstå ordet som betydende den vinkel, der dannes af benene, når de skilles ad (Ill.Litt. Hist., II, s.549) og henviser derefter til, hvorledes Falster på naerv. sted bruger ordet rigtigt som gengivelse af Juvenals metisque relictis - væddeløbskøreren, der farer forbi markeringen ved den ovale banes ende i stedet for at dreje om den og fortsætte i modsat retning, men stadig på rette vej.