✂
Et smukt Programma nylig om
En vacker Mand var skrevet,
Som til Pariis, til Lejden, Rom
Og Londen havde levet,
Som havde rejst omkring udi
Europa og studeret
Ej neppe nogen Sted forbi
De Lærdes Hof passeret.
✂
En ung Person fik dette fat,
Som ogsaa sig indbildte
At have rejst saaledes, at
Hand et Minut ej spildte,
Som meente, at hans Ungdoms Tid
Ham havde kostet meere
Berømmelig Studerings Flid,
End Mabillon og fleere.
✂
See! (sagde hand) den liden Sum,
Som Fuiren, Fosser, Scheeler
Og andre til Stipendium
De Rejsende meddeeler,
Dem har jeg udi Banco sat,
Hvor jeg er rejst igiennem,
Og mig saaledes efterlat
En ævig Tak for dennem.
✂
Mit Arve-Gods og Capital
Er vel forminsket blevet,
Men derimod er min Journal
Saa tyk, som Hvitfeld skrevet,
I hvilken jeg til Bogs har ført
Mit Rejse-Levnets Sæder,
Samt hvad jeg haver seet og hørt
Paa Udenlandske Stæder.
✂
Tænk, (sagde hand fremdeles) hvad
Om jeg dig vilde unde
Den Lycke, at du hvert et Blad
Igiennemlæse kunde?
Da skulde du vel undre dig,
Om tyve Ark tilfulde
Til et Programma over mig
Ej nødig giøres skulde.
✂
Jeg bad Propheten, at jeg hands
Mirakler viide motte,
Hvorved hand havde Udenlands
Syv Viise giort til Otte.
Jeg bad, at mod Forsikrings Pant
Hand vilde mig tillade
At see hans Rejse-Foliant
Og dend igiennemblade.
✂
Hvad skeede? Jeg den Frihed fik,
Journalen hiem at tage,
Men havde nep et Øjeblik
Begyndt der i at rage,
Før jeg lod sammenkalde hver,
Som kunde skrive færdig,
At tage Udtog hist og her
Af hvad, som var merkværdig.
✂
Og som jeg giorde ilde, om
Jeg dette holdt tilbage
Til deres Underretning, som
Vil uden Landet drage.
Saa gives hermed en Copi
Til alle Journalister
Af de fornemste Poster i
Bemelte Dag-Register:
Pag. 7-12.
✂
Forteller Auctor, efter hvad
Compasz hand Sejlte gierne,
At i Galanterier sad
Hans Norder-P61 og Stierne.
Pag. 19,20-30.
✂
Beskriver hand sit Levnet, som
Hand udi Hamborg førte,
Hvortidt hand på Theatrum kom
Og Conradinam hørte.
✂
Hand melder ogsaa, at han saae
Hvor Wolf og Hübner boéde,
Samt hvor Gymnasium det laa,
Hvor Byens Kirker stode,
Men maatte dennem gaa forbi,
Fordi hand nøed den Ære,
At S- og G- kunde i
Sit Laug ham ej undvære.
Pag. 41.
✂
Til Hall forteller hand, hvad Nyt
Ham mod Forhaabning hendtes,
Hvor hand kom heftig i Disput
Med Doctor Frank og skiendtes,
Fordi hand paa sin Præke-stoel
Fortrød paa hver Tilhører,
Der med sig i sin Rejse-Kioel
En Bønne-Bog ej fører.
Pag. 50-53.
✂
Beretter hand, hvor hand var red,
Hvor nær hand var i stricke
Til Wittenberg og Leipzig med
En Lisken og en Ficke,
Hvor nær til denne Bisse-Kram
Hans Ryg var bleven viet,
Hvis Lykken icke havde ham
Forunderlig befriet,
Pag. 80.
✂
Til Nørrenberg forteller hand
At have haft i Hænder,
(Det hand med Eed bekræfte kand)
En af St. Hanses Tænder,
Samt hellig Anes Arm og Haand,
Saavelsom og de rare
St. Peders og St. Povels Baand,
Hvormed de bundne vare.
Pag. 115--189.
✂
Beskriver hand sig til Pariis
Af Sygdom heel elendig,
Ja bange for sit Livs Forliis,
Hvorover hand nødvendig
Til Bartskier-stuen motte gaa
Og lade sig bereede
Et Bad, hvori hånd kunde paa
Fundatzers Regning svede.
For Resten kand hand ikke nok
Den Høflighed udsige
Som fandtes ved den Franske Kok,
Og ved hans Vært tillige,
Saa længe, som hans Vexel-Brev
Kom ned fra Børsen gyldig,
Men siger dog, at hand dem blev
En heel Hob Penge skyldig.
✂
Hand ikke nok fortelle kand,
Hvor yndig hand har levet,
Hvor mangen lystig Time hand
I Selskab har fordrevet,
Hvor aldrig noget Øjeblik
Var langsom at fordøje,
Hvor hand for Midnat aldrig fik
En Blund udi sit Øje.
✂
Hand svær, at hannem ej fortrød
Hans Udgift nogensinde,
Og at Pariis indtil hans Død
Ham ikke gaar af Minde,
Hand trofast raader alle til
At følge hannem efter,
Som ret naturlig bruge vil
Sit Sinds og Legems Kræfter.
✂
Til Slutning klager hand paa dem,
Som haver givet Penge
Til unge Folk at holde frem,
At de er' alt forstrenge,
I det de ej har givet fleer
Til Rejse-Underholdning,
Og at mand nyder ikke meer,
End trende Aars Besolding.
Pag. 200.
✂
Formelder hand om en Duell
Til Parma med en anden,
Hvor hand var stukket nær ihiel
For Konens skyld af Manden.
Hvis Lykken havde ej afvendt
Ulykken selv med Magten,
Og ham til Hielp Soldater sendt,
Som førte ham i Vagten.
Pag. 229.
✂
Forsikres, at til Padua
Er ingen Ting merkværdig,
Hvorfor hand reyste strax derfra,
Saa snart hans Vogn var færdig.
Ibid.
Beleer hand ved Ferrara, at
Fast alle Logementer
Var ham betagne, og besat
Af Kapper og Studenter.
Pag. 230.
✂
Forundrer Auctor meget paa
Et Syyn, som hand ej glemmer,
Hvor hand udi Verona saae
Dend Asenindes Lemmer,
Paa hvilken Christus fordum reed,
Hvorpaa hand vel tør sette
Til Pandt sin allerstørste Eed,
At samme er dend rette.
Pag. 239-250.
✂
Beskriver hand dend gyldne Tiid,
Som hand til Rom passêrte,
Med hvilken exemplarisk Fliid
Hand læste og studérte,
Hvor tilig hand stod op og saae
Hvad nyt der var paa Kaget,
Hvad Vers og andre Skrifter paa
Pasqvinus var opslaget.
✂
Hand melder og vitløftig om
Priviligêrte Damer,
Som giver aarlig Skat i Rom
Til Pavens Rente-Kammer,
Hvor mange Scudi disse ham
Har kostet efter Haanden,
Fast meer end de i Amsterdam
I Hamborg eller Londen.
✂
Hand St. Johannes Lateran
Fremdeles foregiver
At have seet, samt Vatican,
Om hvilket Auctor skriver,
At det er fuldt af Pergament
Og nogle gamle Skrolder,
Med hvilke Ilden best var tient,
Som intet indeholder.
Pag. 251.
✂
Forteller hand en Raritet,
At hand har haft dend Lykke
Og til Florentz i Kirken seet
Udaf dend Kiep et Stykke
Og gandske u-forfalsket Deel,
Som Aron haver baaret,
Da Arons Kiep er viist ham heel
til Rom og u-beskaaret.
Pag. 260-297.
✂
Forteller hand om Engeland,
Hvad Got hand der bestilte,
Hvormangen et Pund Sterling hand
For Tiids-Fordriv forspilte,
Hvor deiligt dette Land og Sted
For dennem er, som immer
Vil være udi Selskab med
Belevne Fruentimmer:
✂
Han melder om, med hvad Credit
Hand sig hos dem opførte,
Hvad Lyst han hafde, og hvor tit
Hand ud med dennem kiørte,
Men derhos kommer hand ihu,
At hand forærte nogen
Galanteri, som staar endnu
Til Rest i Kremmer-Bogen.
✂
Fra Oxfords Universitet
Beretter hand udførlig,
At hand en Mængde haver seet
Af Bøger fast uhørlig,
Ja hand beviiser derudi
Sin Fliid ved Dag og Datum
Samt følgende Magnifici
Rectoris Attestatum.
✂
»NÆRVÆRENDE HØJLÆRDE MAND
»Vi hermed Skudsmaal giver,
»At, hvorvel nogle vil, at hand
»Med Pasz, som Dagedriver,
»Tilbørlig burde sendes Hiem
»Til Moder og Formynder,
»At holdes udi Tvang af dem,
»Og angre sine Synder;
✂
»Saa har vi fundet dog for got,
»I hvad hand end fortienner,
»At skaane ham for denne Spot
»Saavel som og hans Venner,
»At unde dem en liden Trøst,
»I det mand dem hans Væsen,
»Vitløftighed og ungdoms Brøst
»Ej kaster udi Næsen.
✂
»See! vi med Sandhed vidne kand,
»Imedens hand har været
»Paa dette Stæd, hvor ofte hand
»Os med Besøg har æret,
»Hvorledes hand en potte Viin
»I Livet knap har faaet,
»Før hand har hastet og til sin
»Forretning bort er gaaet.
✂
»At hand os ej med lærde Svar
»Og Spørsmaal har opholdet,
»Ja neppe hilset os, det har
»Undseelse forvoldet,
»Thi at vor Tiid kun nødig leed
»Forhindring, han vel viste,
»Hvorfor hand var Taalmodighed
»Ej heller vilde friste.
✂
»Fremdeles kand vi vidne, at
»På Bodleys Sal og Lade
»Hand Foden sielden haver sat
»En Bog at giennem blade,
»At Bibliothecarii
»Ej skulde ham mistænke,
»Som dend, der kom paa Plynderi,
»At bryde nogen Lenke.
✂
»Hvad Manuscripta sig angaar,
»Da kand vi ikke klage,
»At hand er skyld i noget Skaar
»Ved dennem at randsage,
»At hand er kommet dem fornær
»Med Pen, med Blek og Klakker,
»For hvilken varlighed enhver
»Af os ham tienstlig takker.
✂
»Kort sagt; til Oxford har hand saa
»Anvendt sin Tid og levet,
»At alle sig forundrer paa,
»Hvor hand saa lærd er blevet,
»Ja hvis hans Venner haver fleer
»Af samme Slags tilbage,
»Da er her de, som gierne seer
»Dem hid til sig at drage.
Pag. 300-345.
✂
Beskriver Auctor Holland med
Sin Herlighed og Glæde,
Som heele Verdens Samle-Sted
Og Friheds Herre-Sæde,
Hvor Folk kand leve, som de vil
Foruden Tugtemester,
Hvor mand er ikke bunden til
En Skriftestol og Præster.
✂
Hand priiser først og sidst Den Hag,
Hvor hand har haft saa mange
Plaisirs, saa mangen lystig Dag,
Som nogen kand forlange,
Hvor ingen Aften gik forbi
I dette Himmerige,
At hand jo var i Compagnie
Med Engle uden lige.
✂
Hand Amsterdam og melder om,
Hvis Magistrat hand roser
For nogle visse Huuse, som
Tillades for Matroser
Og andre Folk, men udaf vor
Gemeene Pøbel steenes,
Da Augustinus holder for,
At de ej bør formeenes.
✂
Om Lejden skriver Auctor, hvad
For Folk der er i Staden,
Hvor alle Huuse staar i rad,
Hvor reent der er paa Gaden;
Blant Lærde hand beskriver hver
Professor indgetogen,
Og at de giør ej andet der,
End hænger udi Bogen.
✂
Hand ikke kand udsige saa
Som Folk til dennem rejser,
Hvor stor en Hob der vrimler paa
Collegia og Leyser,
Hvor mangen stor og høj Scholar
Af Adels-Mænd og Grever
Til Lejden hver Professor har,
Af hvilke Byen lever.
✂
De brave Mænd hand hver ved Nafn
Opregner, men beklager
At de forklarte uden Gafn
Gemeene Skole-Sager,
Som Folke-Ret, Geometrie
Og gamle slags Skribenter,
Antiqviteter, Politie,
Og ny Experimenter.
✂
Til Utrecht siger Auctor, at
De slaar paa samme Strenge,
Hvor hand sig hafde foresat
At blive noget længe,
Hvis Pungen ikke hafde sagt,
At Tiden alt var omme,
Hvis Posten ikke hafde bragt
Ham ordre hiem at komme.
✂
At dette er en ret Copi
Af Auctors Rejse-Levnet
Er hvert et stæd mit vidne i,
Som Auctor haver nevnet.
Der var vel ellers meere, som
Jeg haver ladet fare,
Endskiønt det burde tales om,
For Tidens skyld at spare.
✂
Døm selv Bevaagne Læser nu,
Hvad dig om dette tykkes,
Ej! siig mig dog? hvad meener du,
Hvor slig en Rejse lykkes
Hvad Haab og Glæde du kand spaa
Af saadan een for Landet?
Om og hans Titul kan forslaa,
Naar Ham ej følger andet?
✂
Døm du, som ligger i din Grav,
Om det vel var din Meening,
Da Du Fundatz paa Penge gav
Til Rejse-Sold og Leening,
At nogen skulde nyde dem,
Som stædte Dennem ilde,
Som var til Rejse ubeqvem
Og intet giøre vilde.
✂
Døm Du, som selv dit Barns Natur
Fuldkommen forhen kiendte,
Og Spille-Fuglen af sit Buur
I Friheds Luft dog sendte,
Døm, om Du ikke haver bragt
Ham selv til fleere Laster,
Og ej Forgift paa Saaret lagt
I stæden for et Plaster.
✂
Ja døm du selv endogsaa, som
Har uden Landet levet,
Om det var ikke bedre, om,
Du hiemme havde blevet,
Og raset i vort eget Land
Om du ej hafde kundet
Vor egen Bartskiær, Spillemand
Og Qvindfolk Penge undet.
✂
Jeg negter ingenlunde, dend
Jo lykkelig at være,
Som Udenlands af brave Mænd
Kand allehaande lære,
Som flittig seer og hører dem
Med Resen, Borch og Rohde,
Som rejser, for at komme hiem
Med Forraad af det gode.
✂
Men dersom det skal være galt,
Og kand ej være andet,
Da haver vi jo over alt,
Selv Galskab nok i Landet,
Da er jo Kiøbenhavn derpaa
Saa riig og Overflødig,
At til Pariis og Rom at gaa
Mand intet haver nødig.
✂
See! vil mand spille, er der jo
Mangfoldighed af dennem,
Som sidder tit til Klokken To,
Ja Natten reent igiennem,
Hvor unge Burser haver Kands
Til Tiden at fordrive,
Hvor de saa kiek som Udenlands
Kand filouteret blive.
✂
See! dersom det gaar løs paa Bal,
Paa Dantz og Mascarade,
Da er der jo som Carneval
Vel tidt i hver en Gade,
Thi Fruen og vor Frøiken veed
Jo ej dend heele Uge
Til andet, end til Lystighed
Og Assemblée at bruge.
✂
Kort sagt; For disse Poster mand
Ej Udenlands tør føjte;
Til saadan Ungdoms Ildebrand
Vi selv har Vand og Spøjte;
Men Sagen er, at Venners trang
Her hiemme tit befrygtes:
Ja hvad? Mon Udyd mangen gang
Ej og fra Rom kand rygtes?
✂
Mig siunes derfor, (om jeg maa,
min reene Sandhed sige)
At dend paa Samsøe bedre laa
End udi Frankerige,
Som ikke sine Børne-Sko
Har først slidt op her hiemme,
Som ej sin Pung i fremmed Kro
Og Vertshuus veed at giemme.
✂
Thi hand og Vildhed følges ad,
Hand er og bliver mage
Til dend, der fnatted gik i Bad,
Og fnatted kom tilbage,
Til Teenen, der gaar runden om
Og Garnet af sig render,
Til det Ureene Dyyr, der kom
Ureent af Noæ Hænder.
✂
Dend eene forskiel er der dog,
Som ald hans fejl opretter,
Og i hans Venners Regnskabs-Bog
Omkostningen udsletter
At hand, som nylig rejste hen
I Verden efter Næsen,
Omsider kommer hiem igien
Med ærbart Mod og Væsen.
✂
Han neppe inden Landets Dør
Og Riigets Porte kiger,
Og, hvem hand er adspørges, før
Hand Gentil-Homme siger.
Paa Vogn-Mands Vogn hand nødig til
Sin Moders Huus vil kiøres,
Men som Ambassadeur hand vil
Med Stadtz og Pragt indføres.
✂
Hand tager mod Opvartning, men
Han lader som hand kiender
Sin Kamerat ej nu igien,
For hvilken han forvender
Sit Sprog med idel Tydsk og Fransk,
Som ligger ham paa Tungen,
Ja haanes ved at tale Dansk,
Som falder ham saa tvungen.
✂
See! spørger mand om dend og dend,
Om dette eller andet,
Da veed hand meer at sige, end
Skribenterne i Landet,
Ja det fortrød ham, hvis hand ej
Ald Verden skulde kiende.
Ej op til Maanen viide Vej
Og Syder-Polens ende.
✂
Folie d'Espagne med sin food
Hand spiller, naar hand triner
Paa Gaden udaf lutter Mood
Med Gravitetske Miiner,
Saa Folk i hvert et Vindue,
Ja Børn i alle Gader
Forfølger hannem, for at see
Hans Udenlandske Lader.
✂
Som Øfrighed og Hærskab hand
I alle ting vil raade;
Hand mestrer paa det gandske Land
Og Landets Leve-Maade,
I Riigets Lov og Ritual
Hand er en selvklog Kietter,
Vor Bisp, Statist og General
Hand tit til rette setter.
✂
Kort sagt hands Udenlands Fornuft
Vor heele Norden vrager,
Paa Elementer, Vand og Luft
Hand ikke mindre klager,
Han siunes til Siberien
At sidde som i Fængsel,
Hand ønsker sig herfra igien
Med utaalmodig Længsel.
✂
Ej! kiære Ven, hvi komst du her?
Hvi blev du ej med alle
Til Londen, Leyden, Franeker,
Til Leiptzig eller Halle?
Hvi lodst du ikke til Pariis
Ved Borgerskab dig gifte?
Hvi vilde du et Paradiis
Med Bordingholm omskifte?
✂
See! jeg dig kand forsikre, at,
Ihvor du havde haunet,
Ihvor du Boepæl havde sat,
Vi havde dig ej saunet,
At, om Vort Land dig havde kyyst
Til Moskov eller Pohlen,
Der aldrig havde blevet lyyst
Om dig paa Præke-Stolen.