↩ BLANDT Christian Falsters latinske skrifter indtager »Lærdoms Lystgaard« (Amoenitates philologicæ), eller »Adskillige Discurser « (discursus varii), som han selv oprindelig havde kaldt bogen, en ejendommelig særstilling. Medens de øvrige henter deres æmner indenfor den klassiske filologi (latinsk sprog, litteraturhistorie, antikviteter), er disse hans »discurser« anlagte på en bredere grundvold og henvender sig ikke alene til filologen af fag, men til hele datidens latinskdannede læsekreds, og deres æmner spænder over lige så mangesidigt og afvekslende et område som Holbergs epistler, hvor meget de end i værkets hele anlæg og udførelse afviger fra disse. Det er ikke her stedet at give nogen nøjere karakteristik af skriftet eller værdsættelse af dets betydning, så meget mindre som den hosfølgende indledning indeholder en kortfattet karakteristik og vurdering af det; det må være tilstrækkeligt at henvise til, at i hvert fald siden N. M. Petersens tid har det været anset for en hovedkilde til forståelseVIaf sæder og tænkemåde, åndstilstand og almindelig dannelse i vort fædreland ved 18. årh.s begyndelse, og at det ved de hyppig forekommende samtaler og selskabelige ordskifter har et vist på engang socialt og dialektisk præg, der kaster et ejendommeligt lys over brydningerne mellem de forskellige synsmåder og åndsretninger i tiden, idet forfatteren selv med sin sunde sans og sin skælm bag øret som oftest rolig holder sin mening tilbage f or til slut sindigt at dømme de stridende parter imellem. Samtalernes overvejende præg af virkelighedsbilleder stadfæstes ydermere ved de rimeligvis af Falsters daværende hører, senere sognepræst Lars Gram (broder til Hans Gram) skrevne antegnelser til dem, der ofte henfører dem til bestemte personer og tildragelser i Falsters omgangs- og virkekreds. - Skriftets litterære betydning er i hvert fald tilstrækkelig stor og anerkendt*) til at motivere, at det danske Sprog- og Litteraturselskab har ønsket at gøre det tilgængeligt for den dannede læseverden ved en oversættelse, skønt sådanne etters ligger noget udenfor *VIIselskabets egentlige formål; så meget mere som det originale latinske skrift nu er en sjældenhed, der kun f or e kommer i enkelte exemplarer.