Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

En i de Gamles Skrifter særdeles kyndig Mand saae op til Plinium (den Yngre, som vi pleje at kalde ham) ikke alene som et højædelt og berømmeligt Exempel paa Veltalenhed, men ogsaa som et Forbillede i alskens Dyder; kun paa eet 34 Punct græmmede han sig over hans Skæbne, fordi han mente, at den store Mands Berømmelse og Rygte led Afbræk i samme Maal, som han havde tillagt Kejser Trajani Billede Dyrkelse, hvilket han befol de Christne at tilbede med Røgelse- og Vin-Offera). Dertil sagde jeg: »Fremmelig og rettelig græmmer du dig; men paa det du kan forlade Piinio hans Forseelse, da se dig om i vore, christne Menneskers, Tider: de ville overalt vise dig Mænd som Plinium og Billeder, til hvilke der ofres. Se til vor Client hos sin Patronum, der selvsagt gælder meget ved sin Anseelse og er Lykkens højre Haand, som Seneca kalder en mægtig Mandb); man skulde tro at enten et Menneske talte til en Gud, eller et umælende Dyr til et Menneske. Betragt nøje, kære Ven, de Ære-Titler, med hvilke vi hædre en Sejanum elier Narcissumc); du vil i Sandhed ikke lettelig kunne sige, hvilken Forskel der er mellem dem og Plinii Røgelse og Vin. Kort at sige: Forsynet, som er den ene sande GUDs, vende vi om til en statelig Velynders letfærdige og forgængelige Løfte; Retfærdigheden, denne himmelske Dyd, frarøve vi Himmelen og tilegne Mennesket den, hvilket dog ofte er uretfærdigst af alle Creaturer; Almagten rokke vi saa smaat for den algode og almægtige treenige GUD, og snart afskaffe vi den vel helt. Vi bekende een GUD i tre Personer; men - man gruer i Sindet ved at sige det - vi ære ofte tre eller flere Guder i een Person eller Personage (hvis det turde være tilladt med Plautod) at bruge lystig Skæmt i en 35 alvorlig Sag). GUD igenlevne vi fast ingen Dyrkelse uden med Bogstaver, det er: antegnet i Love, saakaldte symbolske Bøger, og andre slige Amindelses-Skrifter, saa at vi visselig synes at snakke ham efter Mundene). Og for nu at vende tilbage til Hedningene, da har sandelig den visere og bedre Del af disse, endog saadanne, som stode paa den øverste Spidse af menneskelig Magt og vare højst navnkundige ved deres Bedrifter, beteet sig beskedenligere i at tillægge sig Æres-Amter og Titeler. Augustus forbød at man kaldte ham Herre f), (en Titel, som ingen af os nu om Dage afskyer, men som alle begære), og hans Exempei fulgte Tiberius, muligvis ej uden Simulation g) . Scipioni Africano vilde Romer-Folket oprejse en Statue i selve Jupiters Tempel og sætte hans Billedstøtte ved Siden af de capitolinske Gudesæderh); men han afrystede standhaftig denne Hæder, som selv den udueligste nu om Dage, ifald det forundtes ham, ej alene vilde ønske sig, men og bemægtige sig. Da Milesierne tilkendte Thales Ære-Titel af Vismand, afstod han den til Bias, Bias atter til Pittacus, og denne igen til en andeni); hvo afskyer den i vore Dage, selv han,