Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

En overmaade retsindig ung Mand, der havde en Moder af ikke ubeblandet Rygteb), maatte ret ofte og ikke uden Sorg høre spidsige og spotske Ord for sin uægte Herkomst. Til Hævn for sine Avindsmænds Uforskammethed, og for at bære Pinen ved sin Fødsel udi Dølgsmaal med større Sagtmodighed, havde han fundet sig en Slags Trøst i at sanke i Hob fra den litteraire Historie adskillige Exempler paa lærde Mænd, avlede af tvivlsomt Ophav. Han havde alt bestemt sig til at udgive dette, da jeg gennem en Ven, som havde fortalt mig Sagen, lod ham vare ad om, at Vignolius Marvillius, en formummet Skribent, i Historisk-litteraire Blandinger c) forud havde occuperet denne Materie: om lærde Mænd af uægte Fødsel. Han glædede sig meget over min Bistand, ilede fluks til mig, aabenbarede sit Forehavende, og viste mig sin liden Conceptbog. Jeg roste Mandens Flid og sagde til ham: »Lad ikke af med fremdeles at lægge 45 Vind paa Relationer om uægte Børn, hvad du, som jeg tror, ej skal fortryde. Skriv om navnkundige Statsmænd af uagte Byrd, hvilkes nye og uformodede Øjesyn (det er nemlig hidtil ikke, saa vidt jeg da veed, kommet ud iblandt Folk) uden Tvivl vil være de Lærde til Behag.« Den unge Mand havde straks stor Lyst til for Tidsfordriv at give sig i Lag med denne improviserede Hypothesi, som de gamle Grækere kaldte detd); men da han saa, at han og hans uægte Børn havde en vidtstrakt Skueplads fornøden, saasom en god Del af de Dødelige ikke kende nogen Fadere), bad han mig indtrængende med søde Ord, at, hvis der var nogen Hjælp at hente i min mangfoldige Læsning, jeg da ikke vilde lade det være ham uvitterligt. Jeg maatte tilstaa, at jeg hidtil aldrig var saa meget som falden i Tanker over slige uægte Børn, og at der heller ikke var noget at haabe af mine Antegnelser desangaaende, men at al Hjælp maatte søges i min Smule Hukommelse. Ikke desmindre overlod jeg ham hvad jeg havde paa rede Haand; men først bød jeg ham afsondre fra de virkelige uægte Børn hine opdigtede Sønner af de hedenske Guderf), hvilke skulle være avlede i Løndom efter Poëternes, Hesiodi og Homeri Sigende, som desaarsag fik deres Straf i Underverdenen, hvor Pythagoras artig fabler om at have set Hesiodi Sjæl pibende og fastbunden til en Støtte af Kobber, men Homeri hængende i et Træ omgiven af Slanger, om man tør tro Hieronymo hos Laërtium g). Dernæst viste jeg Manden de uægte Børn af lignende Art, avlede 46 udaf Engle, hvilke de fleste Skribenter udi Oldkirken, Lactantius, Irenæus, Justinus, Tertullianus og andre have opdigtet ud af det Sted i Genesi VI, 2 og 4, vrangeligt baade læst og udlagt, samt ud af den falskelig saakaldte Enochs Bogh). Siden erindrede jeg ham om adskillige, der havde baaret Navnet. Spurius: Carvilius, Melius, Nautius, Postumius og andre, hvem man mødte dels i den romerske Historie, dels i Gruteri Indskrifter; ligeledes hvad der om Navnet Spurius fremføres af Isidoro og Plutarcho samt om den af de Lovkyndige gjorte Forskel mellem uægte Børn indbyrdesi). Omsider mindede jeg ham om de navnkundige Statsmænd af uægte Byrd j), fødte i forborgne og lønlige Ægteskaber, som min Hukommelse havde til Rede. Disse vare blandt mange andre: