↩ Hvor usundt det er for evangeliske Forældres Børn at oplæres i Jesuiternes Skoler, hvor vanhellige Meninger de ofte dér inddrikke i Sjælen, har jeg forlængst, om end ogsaa andre tie, selv forfaret. Der lever her i Nærheden af Ribe en allerede mere end halvfjerdsindstyveaarig Mand af vore M . . .ers ædle Stammeb). Han bliver i sin Tid som pur ung Mand overgivet Jesuiterne i Cöln til Undervisning, paa det at han kunde ikke lidet forfremmes i de smukke Videnskaber, som paa den Tid blandt vore Adelsmænd holdtes for Guld i Henhold til Æneæ Sylvii Meningc). Han vender visselig ej tom tilbage; han vender tilbage · som en Democritus i Naturvidenskaben, der antager utallige Verdener, og som en Aristoteles i Theologien, som - for at forbigaa hans Lærdommes mange andre Urimeligheder - tillægger Verden Evighed. Hvergang vi kom i Samtale med hinanden, søgte han altid, da han ej kunde forføre mig, med - som han troede - vægtige Grunde at drage mig over til sine Meninger; thi, sagde han, at afvige fra dem var