↩ et Paradis for urene Øjne, men et Helvede for Sjælene og en Skærsild for Pungene.« Dertil gensvarede den overmaade tugtige Kvinde, der alvorligt afskyede hint skammelige Levned og Erhverv, med al sin Aands Hurtighed og Skarpsindighed, at de sodomitiske Mænd synde end skammeligere, hvilke hengive sig til Elskov mod Naturen. Men jeg kaldte Moses j) til Vidne paa, at 72 heller ikke Kvinderne ere fri for denne Last, idet jeg dog for Skams Skyld fortav Exempla. Dernæst gik jeg over til Drukkenskaben, fra hvilken Uordentlighed, som jeg paaviste, Mændene ofte, Kvinderne sjælden eller aldrig bringes tilbage, og dernæst til Overdaadigheden, som for det meste baade fødes og underholdes i Fruerstuen; derefter til Vredagtigheden, angaaende hvilken jeg meget belejligt mindede om Poëten Alexidis Ord hos Athenæum k): Mændenes Vrede er Honning imod Kvindernes; hvorved jeg ydermere anførte Senecæ Meningl), hvilken siger, at Kvindernes Vrede desaarsag er beskere og tungere, fordi der er mere Vædske i den. Endelig tav jeg ej stille om Kvindernes fordærvelige Falskheder og bedragelige Kunster, hvilke omstyrte al Retfærdighed, afstedkomme Tyranni i Rigerne, og langt langt overgaa Macchiavellim) Kunster; og for at bevise dette klarlig benyttede jeg kun eet iblandt os velkendt Exempeln) og adspurgte ærbødig min Velynderinde, om hun ud af hele Historien kunde nævne nogen Mand, hun kunde stille op som Vedkommendes Lige i avindsyg Underfundighed og synderlig Træskhed. Og da hun benægtede dette, saasom hun var den anden fjendsk paa Grund af hendes Vanrygte og hendes med alle Laster besmittede Sæder, sloge vi os begge til Rolighed og afstode fra Kampen.