Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Siden gik vi kortelig hen over Hedningernes adskillige Bønner, ved hvilke det tyktes af Vigtighed hvad Lactantius fremførerg): Naar de ønske og naar de takke, nævne de ej Jupiter eller mange Guder, men GUD. Dette gøre de ganske vist ikke i lykkelige Tilstande; thi da fornemmelig glider GUD ud af Menneskenes Erindring. - Derimod, naar en svar Nød tynger dem, da komme de GUD ihu. Naar Krigens Rædsel larmer; naar Sygdommes fordærvelige Magt fremtrænger; naar langvarig Tørke unddrager Afgrøden Næring; naar Uvejr og Hagl indfalder; da tyer man til GUD, anraaber GUD om Hjælp og beder GUD staa en bi. Naar nogen omtumles paa Havet af rasende Storm, paakalder han ham; naar nogen antastes med Vold, da anraaber han straks ham; naar nogen er geraadet i den yderste Nød, saa han er bragt til Bettelstaven og ved Bønner trygler sig Livets Ophold, kalder han GUD alene til Vidne, og søger ved hans hellige og ypperste Navn at skaffe sig Menneskers Medlidenhed. - Herhen hører hin navnkundige, ogsaa i Hedningernes Kirker antagne Bønneformular: Herre forbarm dig, om hvilken Arrianus sigerh): Nu overvinde vi skælvende, eller: bange, Varselet, og paakaldende Gud bede vi ham: HERRE, FORBARM DIG, forund mig at undvige, eller: undslippe. - Siden viste jeg Manden Navnene paa de højst berømmelige Mænd, som have skrevet om Hedningernes Bønner, hvilke med største Omhu ere samlede af min Fabricio i hans Antiquariske Bibliographi i).