Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Da disse Ambassadeurernes Taler vare endte, hvilke havde fyldt mit Sind med utrolig Moro, rejste man sig, og Magisteren, som var Dommer, skred til at berømme ham, som tyktes at have talt Nordens Sag lige saa godt som beskedent og forstandigt. Men da jeg blev adspurgt om min Mening om denne skrømtede Strid og Skærmydsel, tilkendegav jeg, at den havde haft en mærkelig Virkning paa mig, og tillagde dette Udraab, at Europæ lærde Borgere ere sammenholdte af det litteraire Landsmandskabs Baand, have samme Øvrighed og samme Love og nyde fælles Borgerskabs Ret, og at derfor de Folk gøre sig saare ilde fortjente af Naturen og te sig som Børn, ja ere fra deres Vid, hvilke tykkes sig selv at være de eneste fornemme 180 Folk i denne Republique, de eneste Adelsmænd og Riddere, medens de regne Udlændinge for nybagte Parvenus eller gemene Folk og Stakler udaf Almuen.