↩ En overmaade flittig ung Mand med et særdeles fint Hoveda), fordum min Discipel, senere Alumnus ved et Collegio i Kjøbenhavn, vilde efter Universitetets Skik skrive en Disputats og havde længe ved sig selv overvejet den ene og den anden Materie, i hvilken han kunde godtgøre de Lærde sin Flid, med Fordel sætte sin Veltalenheds Kræfter paa Prøve, og ved sin Skarpsindighed vinde sig Yndest hos Læserne. Jeg var paa den Tid kaldet til København for visse Forretningers Skyld og traf ham en Dag i hans Studerekammer, noget nedslagen og saa at sige opslugt af Betragtningernes Uro; og da jeg venlig spurgte ham, hvisaarsag han drog saa mange Rynker i Panden, svarede han, at det gik ham omtrent som Julio Secundo hos Quintilianum b) , hvilken trods al Umage ej kande finde Indgangen til den Materie, som han havde foresat sig at skrive om. »Jeg sidder altsaa her,« sagde han, »tvivlraadig mellem den academiske Øvelses forskellige 217 Overvejelser, jeg vakler og drages hid og did. Jeg havde nu for det første besluttet med mig selv at skrive om Tyveri hos Israëliterae, og søge et uformodet Forsvar derfor i selve de gamle Ægypteres Forordninger, hos hvilke vitterligt alle Tyverier vare tilladte og ustraffede c). Dernæst havde jeg overvejet med mig selv at examinere hin dunkle gamle Sædvane: Leviternes Rørelser for GUDs Aasynd), hvilken jeg nu omsider med den berømmelige Buxtorfio e) bekender og forstaar at ligge over min Dømmekraft og Forstand. Siden fik jeg i Sinde at ransage noget angaaende Bethesda Dam hos Johannem f), af hvilket du ser de første Linjer antegnede i denne simple Notitsbog. Men du«, farer han fort, »kom du mig til Hjælp i min Tvivlraadighed, hold Mønstring og proponeer mig en Materie.« Da tilstod jeg, at Mandens Raad om at oplyse Bethesdæ Antiqviteter befaldt mig meget vel, og bad om at faa overgivet den Notitsbog, i hvilken han havde udskrevet sit Concept til hele den liden Antegnelse. Dens Indhold var, saa vidt jeg da mindes, saalunde: Han havde altsaa i det første Capitel sat sig for at disputere om Oprindelsen til Navnet Bethesda, om det paa Syrisk burde læses som Godhedens Hus, fordi GUD i det øvede sin Barmhjærtighed, eller Udgydelsens Hus, fordi Offerdyrene i det plejede at toes, eller, som andre mene, fordi Regnvandet løb sammen paa dette Stedg). I det andet skulde der afhandles om denne Dams Beliggenhed i Jerusalems nørre Del ved Hjordens Port, som i Højsangen VI, 14 (eller VI1, 4) kaldes manges Datter, det er: meget 218 folkerigh); i det tredje om dens Udseende, hvilket Hieronymusi) afskildrer saalunde: Bethesda, en Dam i Jerusalem, som kaldtes Faaredammen; den havde fordum fem Buegange, og der vises tvende Søer, af hvilke den ene plejer at fyldes med Regnvand, medens den anden paa en mærkelig Maade er rød af Farve, ret som om den ved sine blodige Vande viser Tegn paa hvad den fordum tjente til; thi der siges, at Offerdyrene plejede at toes i den af Præsterne, hvoraf den ogsaa har faaet sit Navn, - I del fjerde skulde skrives om dette Vands guddommelige Kraft, hvilken, naar det rørtes af Engelen, gengav Folk deres Helse; hvorom Autor ej alene havde søgt Vidnesbyrd i Johannis Evangelioj), men ogsaa i hint apocryphe Nicodemi Evangeliok), hvor disse Ord læses: Men en anden af Jøderne sprang op og bad Landshøvdingen (Pilatum), at han vilde høre et Ord. Landshøvdingen sagde: Sig frem hvad du vil sige. Han sagde: Jeg har i otte og tredive Aar ligget i Jerusalem ved Faaredammen, ventende paa Helbredelsen ved Engelens Komme, som oprørte Vandet fra Tid til anden; og hvo der først nedsteg i Vandet, efter at det var blevet rørt, blev helbredet for al Svaghed. Og dér fandt Jesus mig vanmægtig og sagde til mig: Vil du vorde sund? Og jeg svarede: Herre, jeg har Ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt. Og han sagde til mig: staa op, tag din Seng og gaa. Og jeg blev straks sund, tog min Seng og gik. - Da jeg havde gennemset dette temmelig grove Begreb af Bethesda, adspørger min unge Ven mig for Alvor, om jeg vidste denne Art af Materie forud indtagen af nogen anden? Men jeg tilstod, at jeg slet 219 ingen vidste; med mindre det skulde være af den højagtbare Relando i hans Palæstina l); og da vi toge denne Bog i Hænde (det være sagt uden Forklejnelse af hin højlærde og uforlignelige Mands gode Navn og Rygte), gik vi lige kloge bort derfra. Han fortfarer: om han ikke turde paaregne nogen Hjælp af min Læsning i de gamle Skrifter? »Nej«, siger jeg, »thi hos Strabonem, som ej uden Omhu har givet Underretninger om Jerusalem, hos Plinium, Isidorum m) eller andre gamle Skribenter findes, saa vidt jeg da husker, Bethesda ikke omtalt; medmindre Tertullianus kan være dig til Nytte, hvilken har efterladt et bekendt Sted om Bethesdæ Forfald efter Christi Tid. Bogen fremtoges, og ud af den afskreves disse Ordn): Bethesda (gemenlig, men urigtigt, Bethsaida) Dam helbredte lige til Christi Komme Sygdomme i Israel, men aflod siden med sine Velgerninger, da Herrens Navn bespottedes af dem (Jøderne) som. Følge af deres Fremturenhed i deres Galenskab. Endelig erindrede jeg Manden om, at Omtalen af Engelen, der oprører Vandet, undertiden har været forbigangen i visse Haandskrifter af Johanne (saasom Hammondus, Simonius o) og andre lære), hvilken dog de ældste og til vore Dage bevarede Haandskrifter uvægerlig siges at fastholde. - Imidlertid skiltes vi endelig ad; men da en pludselig Lykkens Omskiftelse kom imellem, der forfremmede vor unge Mand til uventet Hæder og Ærep), forfaldt, udtørredes og hensvandt vort Bethesda i en Hast for anden Gang.