Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

EN Studerende af sjælden Begavelse, som I selve sin fejreste Alder blev revet bort fra Menneskenes Verdena), havde efterladt sine Arvinger et udsøgt Bibliotheques Indbo, paa hvilket i Udlandet at samle han havde spenderet den bedste Del baade af sin Tid og af sin Fædrenearv, uden at agte paa onde Ord om Købesyge. Efter at Ligbegængelsen var forrettet, gøres der snart efter Anstalter til Bibliothequets Salg og Ligbegængelse; Auctionsplacaten bæres rundt, og omsider kommer Dagen for Bøgernes Afhændelse. Allerede var hele hint Forraad af Skrifter splittet ad, da der til allersidst frembares nogle af den Afdødes haandskrevne Conceptbøger, hvilke havde Titelen: Adskillige Antiqviteter. I dette Bind havde den salig Forfatter med stor og berømmelig Flid sammenhobet mange ypperlige gamle Skriftsteder, saavel verdslige som hellige, af hvilke jeg antegnede nogle, som syntes mig at staa i Strid med de Gamles Lære. Saaledes havde han til Exempel ud af Ordene i første Mosebog II, Vers 24: Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, hvilke af den chaldæiske Oversætterb) gengives saalunde: Derfor skal Manden forlade sin Faders og sin Moders Kammer - af disse Ord havde vor Ven, siger jeg, følgende jeg veed ikke hvis Autoritet, sluttet, at det fordum havde været i Brug hos Jøderne, at ej alene de unge Jomfruer, men ogsaa de voksne unge Mænd laa om Natten i Forældrenes 221 Sovekamre, for at de kunde holdes des haardere i Kyskheds Tugt. Saaledes havde han fremdeles, fordi et Kar, fyldt med Æddike, blev sat paa Frelserens Rettersted, samt fordi Christus læses selv at have baaret sit Korsc), antegnet at begge Dele vare Sædvaner vedtagne fra gammel Tid; ikke at tale om flere saadanneAntiqviteter, hvilke jeg - den ypperlige unge Mands Flid ufortalt - ved den Lejlighed gav til Kende at forekomme mig nye og uforsete. Heraf opkom der en sagtmodig Trætte mellem mig og en anden hossiddende højagtbar Mandd). Han forsvarede nemlig den Saliges Mening om at Børnene laa i deres Forældres Sovekammer, med Lucæ Vidnesbyrde): Mine Børn ere med mig i Senge; men jeg erindrede ham om, at ej alene Blufærdighedens og Ærbarhedens Lov, men ogsaa Ordet Børn forhindrede, at Stedet hos Evangelisten kunde forstaas om de Voksne; medmindre man snarere burde høre Phædrum, hvis Ord ere saalydendef):