Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

ej fandt større Fornøjelse ved gamle Billedstøtter, Vaser eller Skilderier, end jeg forlystedes ved Antiqviteter. Men jeg mindede om, at i denne Art af Studio gaves der os lettroende Mennesker megen Snak for Penge, dels af de Ulærde, der kun have et maadeligt Anstrøg af Kendskab til de Gamles Skrifter, dals af de mere vittige Hoveder, hvilke ej bære Betænkende om at paanøde os en af et eller andet dunkelt eller fordærvet Skriftsted udredet Antiqvitet, dels af de falske Mennesker, hvilke for at bestyrke deres vrangdømmende Hellighed søge sig Hjemmel i Fædrenes Alder og Sæder og Forbilleder. Dernæst henviste jeg Manden for det første til de kirkelige Antiqviteter, som fostre saa mange Skiftinger, i Særdeleshed hos Papisterne; dernæst til de juridiske, hvilke beskrive saa mange Formularer, Straffe og Sædvaner hos Hebræere, Grækere, Romere eller andre, udpinte af forglemte og uvisse Skriftsteder; derefter til de philologiske, hvilke prange med de Gamles for mange Aarhundreder siden opslidte Sko, sønderbrudte Masker, aflagte Hatte og andre af den Art Prospecter fra gamle Dage, og falholde som aldeles tilforladelige deres Afbildninger af dem, som om de vare eftergjorte lige efter det gamle Værksteds 224 Mønster. Endelig blev der rejst spørgsmaal om Alexandro af Neapel, Cælio af Rhodo og andre overmaade berømmelige Forfattere af Antiqvitetero); til hvilke jeg holdt for at man ej burde fæste mere Lid end til Plinio i hans Naturhistorie, undtagen hvor Sagen er paa det Rene, udenfor Gætningens Slumpeleg, og bevidnet ved bekvemme Beviser af gamle Historier.