Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

En overmaade lovende Ungersvend, nu en velfornem Manda), havde i sin Tid sit Logement hos mig for at drive Studeringer og danne sin Forstand. Naar jeg havde Stunder for mine Forretninger, plejede jeg at se til ham, og havde oftere antruffet ham omvankende iblandt adskillige Skribenter og hængende fast, som paa et Skær, i Spørgsmaalenes tomme Skin, da jeg omsider gav mig til at skænde alvorligt paa Manden og troligt opmuntrede ham til at give sig færre, men bekvemme Skribenter i Vold og lade sin Lyst til Letsindighed fare. Jeg mindede ham nemlig om, at det var Tegn paa et mindre højt og frimodigt Sind at flagre omkring i Studeringerne med en vis Landløber-Travlhed; jeg belærte ham om, at det var Tegn paa en skrøbelig Forstand og 225 Dømmekraft barnagtigt at spilde sine gode Stunder iblandt Spidsfindigheder, som ganske vist forvolde en selv en vis Behagelighed, men ere ikkun en Leg for dem, der med Kyndighed gribe det an; jeg viste ham, at den Lærdom er ulærd, som opkommer i en Hast af mangfoldig og omstrippende Læsning, og at Hippionis Ord hos Athenæum b) ere overmaade sande: