Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Da han nu oprigtig tilstod, at det ej ret var ham vitterligt, hvad han burde fly og hvad han burde eftertragte, og da jeg saa, at hele Sagen hang af mit Raad, ønskede jeg at helbrede Mandens Vankundighed ved følgende Tale. »Kom i Hu«, sagde jeg, »at du bør te dig i Studeringer aldeles som i det daglige Liv. For nemlig ret at tjene GUD, maa du holde een Gudsdyrkelse i Ære som den ypperste; ligeledes, for ret at gavne Staten, een Forskrift fremfor andre. For at leve vel og angenemt har du Venner behov, men ikkun faa, og det de skikkeligste og bedste, hvilkes Ansigt det er dig lidet værd at kende, hvis ikke du begriber deres Hjærter og Nyrer; ligeledes, for ret at nyde Studeringers Liflighed, skal du trolig bruge nogle færre Bøger af bedre Skudsmaal, hvilkes Dyder (thi deres Ære-Titler eller Adelskab er selv den udueligste Boghandler ingensinde uvidende om) du bør kunne paa Fingrene. Ligesom det fremdeles 226 er Tegn paa et kvindagtigt Sind at lade sig fange af en vis forfængelig Tillokkelse ved nye Ting, at have Fornøjelse af ørkesløse Skuespil, at forlystes ved latterlige Eventyr, saaledes er det uværdigt for en studerende Mand at jage med en vis synderlig Glæde efter Studeringers gækkelige Lyster. Men hvilke ere da disse? spørger du. Hør kun til, min kære. I Theologien spiller Den saa at sige en Art Comoedie, som tragter efter Distinctioners og Definitioners Dunst og umager sig møjsommeligt med unyttige Spørgsmaal af saadan Art som disse: Hvoraf Christi Tornekrone var gjort? (af Vrietorn, Strandsiv, eller Brombærris?) Hvoraf den Svøbe var gjort, hvormed Frelseren uddrev Købmændene af Templet? (om han har brugt sit eget Bælte, som han bar om Livet, til at fuldbyrde dette, eller nogle Reb, som han havde fundet i Templet bundne om et eller andet Offerdyrs Horn?) Hvis Bryllup det var, som Christus forherligede med sit første Under? (om det var Simons den Cananæers?) etc. etc.d) - I den litteraire Historie er Den aldeles uhistorisk, som alene nedsænker sig i Journalernes Nydelser, som uden Maade anvender sin Flid i Læsning og Skrivning paa navnkundige Anders'er, Georg'er, Jacob'er, Anton'er, Philip'er, Niels'er, og først da tykkes sig at være en lærd Mand i mange Videnskaber, naar han over en Bank, som man siger, har til Stads forhværvet sig visse løsrevne Navne paa Mænd og Bøger, deres Hjemland og deres Udgaver, saa at han kan forrette Tjeneste som et Register. - f den critiske Kunst har visselig Den gjort sig saare 227 ilde fortjent af sin Forstand, som gør sig Bryderi med at udpønske nye og uformodentlige Ting; som med Malmonide eller Læremestren for de Forvirrede e) lærer forvirrede Ting; som stræber at overbevise sig selv og andre om, at den Asens Kæft, med hvilken Samson gjorde saa stort et Mandemord, for den Sags Skyld blev kaldet Legio; som fripostig drager Ovidii Fabler ind i den hellige Historie; som har sin Glæde af at anvende sine kløende Fingre paa de Steder i de gamle Skribenter, hvor der enten udkræves slet ingen eller en kyndig Læges Haand elier ogsaa en Saks. - I Grammatiken har den Mand en Taabes Vid, som uden Maade hænger fast ved Etymologien; som trættes kivagtigt om en uvis Orthographie, ret som var det Sejrens Krans han vilde forhværve; som kradser et tykt Bind fuldt om den ubetydeligste Ting, saare arbejdsom i sin behagelige Ørkesløshed, saare ørkesløs i sit Arbejde. - I Veitalenhedskunsten og Poëteriet ter Den sig som en letfærdig ung Spradebassef), der højlig elsker de Materier, som de gamle Grækere kaldte obscure Themata; som falder i Forundring over Lovprisninger af Gedebukken, Papegøjen, Gladiator-Kunsten, Misundelsen etc., Anacreontica, Smædevers, og lignende Tankeøvelserg), sammenskrevne dels af, dels til Gunst for ørkesløse Tidsfordrivere. - I Logica og Metaphysica turde man kalde den Mand en paafindsom Sladderhank (som Timon benævner Antisthenem hos Laërtium h)), hvis Gane kildres af hine usmagelige Lækkerbidskener: Hvadhed, Lidenskabelighed, Samværenhed etc.; og hvem 228 hine barbariske Former glæde: Barbara, Celarent, item Napeas, Nipeis, Repcese, Cepres i). - I Mathematica og Physica misbruger Den sin sunde Fornuft, som lægger Vind paa Nativitet-Stillelse og verdslige Spaadommej); som efterforsker Menneskers Boliger paa Planeterne og Aanders paa Solen, som trænger sig ind ikke alene i selve Himmelens og Himmeltegnenes Natur, men ogsaa i Jordens indre Afgrunde, for ej at tale om andre saadanne Daarskaber, hvilke foruden Sextum Empiricum og andre Lactantius i sit Skrift om den falske Visdom artigt og lærdt igennemhegierk).« - Dette og adskilligt andet havde jeg alt fremført, da min unge Mand, der studerede Theologiam, for Alvor spurgte mig om, paa hvilken Maade han skulde undgaa det theologiske Studii forfængelige Snak og gækkelige Lyster, og derimod opnaa en solid Vinding. Jeg svarede ham: »Du er ej uvidende om, at der i et vist Tidsrum kræves en vis Flittighed til at igennemlæse Theologernes Lærebøger. Brug disse, ikke som en forbistret Humle til Larmen og Urolighed, ikke som en Vandbi til doven Overflødighed, men som en Arbejdsbi til den guddommelige Sandheds Indvinding. Dernæst, naar du har fuldendt hin theologiske Løbebane, da aflad ej med at gennemsøge selve de tvende Testamenters højhellige Bibliotheque, og anvend fornemmelig til Afvexling dine Studeringer paa den hellige Philologiel). Hvad dernæst de theologiske Tvistigheder anbelanger, da lad de christne Medborgere fare, med hvilke man ingenlunde kan føre Borgerkrig 229 uden Skade for den christne Republique, men fat Mod og grib til Vaaben mod de jødiske Modstandere; og naar du kan udholde og afslaa deres Anfald, da vil den lykønskende Kirke først tilstaa, at du har gjort ret Fremgang, at du er en Mand og kan gavne den christne Verden.«