Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

En Jesuita) fra Trier, som for den hellige Sags Skyld var forskikket her til Landet til sine Medholdere, havde oftere forsøgt snedigt at snige sig til mit Venskab og ved hemmelige Tilskyndelser vinde min Sjæl, for at jeg skulde holde med hans Parti. Jeg var nu tilfældigvis engang falden ind paa at tale om en Overløber af vort Folk, da han, i den Tanke at have faaet en gunstig Lejlighed, kundgjorde, at hans, den romerske, Kirkes Majestæt fremskinnede i dette, at ikke faa gik fra Luthero over til den, men fast ingen fra den over til ham. Denne Bebrejdelse mindede mig om hint Arcesilai artige Svar, hvilken da een spurgte: Hvorfor mange gik over fra de andre Skoler til Epicurum, men ingen fra Epicuro til de andre Secter? skal have svaret: Fordi Mænd nok kunne blive til Gildinger, men Gildinger aldrig til Mænd b) . - Da Øjenskalken smilede hertil og vidtløftigt udbredte sig over deres Lyksalighed, som sværge til den romerske Kirke, 230 sagde jeg venligt smilende: »Tilgiv mig, min P ....c), hvis jeg siger hvad jeg mener. Det er jo din Kirkes Vilkaar, at den til en Tid yder Dovenskaben og Haabløsheden en Art Tilflugt og Trøst. Eders Collegia og Klostre synes mig at være ligedanne som det Alexandrinske Museum kommer Timoni for hos Athenæum d): Timon fra Phlius sagde, at Museet var et Fuglebur, og spottede de Philosopher, som dér underholdtes og mæskedes, ligesom de kosteligste Fugle, der holdes indelukkede i et Net. - Men vær du nu saa god at besigtige dem - hvor mange det nu er - som dels ere frafaldne, dels nu om Dage frafalde fra os til Eder: de drives ikke - tro du mig - til Frafald af nogen Vilje til Sandheden, ikke af nogen hellig Glød, men de tumles over til Eders Kyster enten af Haabets sagteste Vind eller af Frygtens og Hadets voldsomme Uvejr; de hykle visselig lige saa megen Gudsfrygt som de kunne love sig Vinding og Profit af, saa at man om dem med Rette kan bruge hint Sallustii Orde): Ærgerrighed har drevet mange Dødelige til at vorde falske, til at have een Ting indegemt i Brystet og en anden aabenbart paa Læberne, til at skatte Venskaber og Fjendskaber ikke efter Sagen selv, men efter Profiten, og til snarere at holde gode Miner end godt Hjærtelag. Disse Forrædere mod deres Forfædres Religion skuffe Eder mærkeligt med deres Sværgen, ret som efter hin Lysandri eller Philippi Sentents hos Ælianum f): Drenge maa man besnære med Tærninger, Mand med svorne Eder; eller efter hint gamle Tragoedie-Versg): Med Tungen svor jeg, dog mit Sind jeg ej forsvor.