Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

En skammelig Bog, paa hvis Titelblad der falskeligt stod Amsterdam, var udkommet eller rettere udspyet iblandt os, hvilken ganske vist gav sig ud for at forsvare og retteligt fortolke Apostelens Ord i 2. Corinthier-Brev 5, 19a) men i Virkeligheden vilde nogle af de fornemste Theologer til Livs og med uforskammet Spot skændede deres gode Navn og Rygteb). Da Talen faldt herpaa i en Forsamling af adskillige studerede Folk, som med Rette holdt for, at en saa skammelig Skifting af et Skrift burde straffes med det værste Vanrygte, nævnede jeg, at jeg beklagede den christne Kirkes Skæbne, hvilken nemlig omflydes, anfaldes og skamferes af saa mange skidne, uskikkelige og uchristelige Skrifter, at den endog af selve sine Fjender ej med Urette kan holdes for en Mødding og Skarndynge, saa at 242 Censors Ris nu ej længer forslaar til at udrense dens Bibliothequer, men der synes at være Behov for Bøddel og Baalc). - Der var i den Forsamling en skamagtig, men iøvrlgt ikke ulærd Mand, en stor Ven af Frihed saavei i at skrive som i at dømme, som raabte paa, at Boghandelens Trældom var uværdig for den litteraire Republique, og hosføjede som Grunde, at ingen Bog er saa slem at den jo lige saa fuldt belærer som besnærer; at Menneskenes Sind og Tanker ere løste fra Lovene og bør nyde deres naturlige Friheds Gave; at Sandheden ofte paa den Maade vilde blive standset i sit Løb, hvis vi efter det tridentinske Kirkemodes og Romerhoffets Forbillede anvende visse Udrenselses-Registre som Krigsherolder imod de vanartige Gemytter. Men jeg, som ej kan lide denne nye Begærlighed og Vellyst, erindrede alvorligt om, at der vel og viseligt var taget Vare paa Kirkens Sager af dem, som ved saadanne Registertavler søge at stadfæste Lærens Sikkerhed og forebygge kirkelig Tvedragts Farer; jeg mindede ham om, at denne Anordning ogsaa stiltiende befaldes af selve vort Lands Love, hvilkes Ord ere dissed): Ej heller maa nogle Bøger i tysk Sprog, som handle om fremmed Religion eller andet, som nogen Tvistighed eller Scrupel i den uforandrede Augsburgiske Confessions Tro og Religion kunde eragtes at foraarsage, uden Kongens sær Tilladelse i Kongens Riger og Lande indføres, sælges eller fatholdes. Hertil lagde jeg, at hvis Hvermand havde Lov til at skrive eller læse hvad han havde Lyst til, vilde efter kort Tids Forløb Djævelens 243 Bibliotheque være ummaadelight og hans Bibliothecarier utallige. Ved det Ord følte min Modstander sig slaaet og spurgte mig noget ubetimeligt: om jeg da var saa afsindig, at jeg med Paven i Rom henregnede alle Kættere som bandsatte Mennesker til Djævelens Skyld og Skatkiste? Nu var jeg nødt til at forklare min Mening og sagde da: »Lad dig, velfornemme Mand, korteligt og sagtmodigt belære, og hold op med at forundres over Djævelens Bibliothecarier og Bibliotheque. Thi hine ere ikke Jøderne, ikke Muhamedanerne, ikke Hedningene, ikke de Christne, der ere fremmede for vor Gudsdyrkelse, men det er vanvittige og ugudelige Mennesker, som enten selv skrive forgiftige Bøger eller, naar de ere skrevne, begærligt eftersøge dem og, naar de have opsøgt dem, holde dem i Hævd, tage Vare paa dem og falde i Staver over dem; og dette bestaar af Bøger, som bekrige Sandheden, som kuldkaste baade guddommelige og menneskelige Love, som fordærve et christent Menneskes Ærbarhed og gode Sæder. Og for at Sagen kan være des vitterligere, sagde jeg, saa har du her et kort Begreb af Djævelens Bibliotheque!