Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Den jammerlige Ildebrand, hvis Begyndelse var opkommen Aar 1728 den tyvende October Klokken syv om Aftenen, havde lagt vort stadselige København i Aske, og Ilden havde ynkelig fortæret Vor Frue, S. Petri, den højhellige Trefoldigheds og den Helligaands Kirker, de Reformertes Kirke, Universitetets Vaaning, de prægtige Collegier: Regentsen, Borchs og Walkendorfs, alle Professorernes Boliger, ligeledes (hvilken svar Del af vort Forlis!) de anseligere saavel offentlige som private Malerisamlinger og Bibliothequer, samt syv 246 Bogtrykkerier. Det sorrigfulde Fædreland genlød af Jammerklager, og alt svømmede i Taarer; ja endog selve vore Fjender, om de da ej vare saa haarde som Stok og Sten, beklagede alvorligt Stadens og vort Athens Undergang. Om denne sørgelige Ulykke, som ikkun havde levnet vore Studeringer en Art Forlis og skammeligt berøvet Rigets Hovedstad sin Majestæt, hørtes mange Samtaler; af hvilke det maaske ej er uangenemt og i hvert Fald ej unyttigt at anføre een i Særdeleshed. I et Selskab af visse boglærde Folk efterforskedes nemlig flittigt, ved hvilken ny Vindskibelighed og hvilke usædvanlige Kunster Ildebrandens Magt kunde enten hindres eller hæmmes. - En holdt for, at Husene ej burde bygges saa nær paa hverandre, men ligge hvert for sig selv i de store Stæder, paa samme Maade som han hos Tacitum a) havde læst, at der efter hin svare Ildebrand i Rom af Nero blev draget Omsorg for, at Ildens vedholdende Voldsomhed kunde mødes saa at sige af aaben Mark og fri Luft. En anden mente, at man atter burde fremdrage fra de gamle Dage hint Alun, hvormed Archelaus, Mithridatis Befalingsmand, undgik Sullæ Ild, efter Quadrigarii Vidnesbyrd hos Gelliumb): Nu anstrengte Sulla sig og førte i lang Tid Tropper i Marken for at sætte Ild paa et Trætaarn, som Archelaus havde lagt i Vejen for ham. Han kom derhen, gik nærmere til, lagde Ved under, gav Grækerne Tegn, og satte Ild paa. Længe umagede de sig noksom dermed, men kunde aldrig faa tændt an: saa tykt havde Archelaus oversmurt hele Tømmerværket med Alun. - Dette Raad 247 befaldt mig vel, fordi jeg mindedes ogsaa hos Ammianum c) at have læst: Perserne stræbte af al Magt at opbrænde Romernes Krigsmaskiner og skød uafladelig paa dem med Fyrkranse og Brandpile; men det var spildt Umage, af den Grund at meget af Tømmerværket var dækket med fugtige Huder og Klæder, og andet omhyggeligt var indsmurt i Alun, saa at Ilden gled af dem uden at skade. Hertil lagde jeg, at det maaske vilde være til Landets Gavn, om der i Byerne opbevaredes et saadant Forraad af (Vin-)Eddike, at der var nok til at slukke Ildløsd), saasom Eddike mest af alt overvinder og tvinger Ild paa Grund af sin Overvægt i Kulde, som Plutarchus lærere) og efter ham Macrobius i Saturaaliernef): Hvad er koldere end Eddike, som er fordærvet Vin? Thi den alene af alle Vædsker udslukker med Magt en voksende Ild, idet den ved sin Kulde overvinder Elementets Varme, Saaledes siger ogsaa Laitprandus g) i sin Historie 3,6, at den græske Ild ej kan slukkes med nogen anden Vædske end Eddike. - Og at Brugen af dette Middel (Eddike) mod Ildebrand i gamle Dage har været almindelig i Rom, efterviste jeg af Pandecterneh): Ogsaa den Eddike som beredes til at udslukke Ildebrand ....; ligeledes paa et andet Stederi): Ej heller bær nogen Betænkende om at pantsætte Eddike, medmindre den er beredt til at udslukke Ildebrand. Hidhen førte jeg ogsaa hint ældgamle Fragment af Sisenna hos Nonium j) : Skibene dækkes med Tæpper vædede i Eddike, Dernæst gennemgik jeg kortelig fra de ældste Tider Romernes Tilredning mod Ildebrand efter Juristen Paulum k): Hos de Gamle vare tre Mænd Forstandere for at dæmpe Ildebrande, hvilke 248 kaldtes Natvægtere, fordi de holdt Vagt. Stundom kom dertil ogsaa Ædiler og Almuetribuner. Det offentlige Mandskab var rangeret ved Port og Mure, hvorfra det kaldtes til Hjælp, naar det gjordes Behov. Der var ogsaa private Mandskaber, som enten for Betaling eller omsonst udslukkede Ildebrande. Siden ønskede den højsalige Augustus hellere selv at drage Omsorg for denne Ting (hvilken nemlig, som Suetonius beretterl), opfandt Nattevagt og Vægtere mod Ildebrande, dog ingenlunde som den første, hvad Strabom) synes at mene). Derfra gik jeg frem til Neronis Tider, om hvilken Suetonius meldern): Han udtænkte en ny Skikkelse af Stadens Bygninger (efter Roms Brand), og at der skulde være Søjlegange foran Gaardene og Husene, fra hvilkes flade Tage Ildebrandene kunde dæmpes; og dem opbyggede han paa egen Bekostning. Siden gik jeg videre til Haandværkerlaveto) under Trajano og de andre Kejsere, som oftere nævnes hos Gruterum i hans Værk om Indskrifterp), samt hos Plinium q) i Brevet om Ildebranden i Nicomedia: Du, Herre, maa granske, om du menerat der bør beskikkes et Haandværkerlav, ej større end 150 Mand; jeg skal give Agt paa, at ingen antages, medmindre han er Haandværker, eller bruger den tilstaaede Ret til andre Ting. - Desforuden mindede jeg ogsaa om Trællenes huslige Tjeneste med at tage Vare paa Ildebrande, efter Juvenalis Ordr):