↩ b) Povel Juel, som d. 8. Marts 1723 henrettedes i København som skyldig i majestætsforbrydelse, var en norsk æventyrer og projectmager, oprindelig prokurator, senere byfoged i Bergen og 1711 amtmand over Lister og Mandals amt, men atter suspenderet 1718. Senere indlod han sig i forbindelse med den svenske generalmajor friherre Coyet og den holstenske major Hörling og smedede sammen med dem nogle højst vidtløftige og æventyrlige planer om at sende ekspedition til Grønland og ydermere søge at løsrive Island, Færøerne og endogså Norge, for at underlægge dem hertug Karl Frederik af Holsten. Men anslagene røbedes af postmesteren i København Chr. Erlund, en iøvrigt lidet agtværdig person, som åbnede hans breve; Juel arresteredes Febr. 1723 og blev efter et pinligt forhør dømt til døden. Juel var også dansk digter og havde bl. a, 1721 udgivet et anseligt digt »Et lyksaligt liv«, der vandt stort bifald hos samtid og eftertid, samt 1722: »Den gode bonde«. - Jfr. bl. a. C. Deichman og Werlauff, Om P. J. (Kria. 1859); Constantius Flood, P. J. (Mandal 1876); Danske Samlinger III 47 ff.; Edv. Holm, Danm.-Norges Hist. 1720-1814, I s. 286 ff.