Indhold
-
LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART
- I GUDS NAVN!a) CHRISTIAN FALSTERS I. DISCURS OM DEN MENNESKELIGE SJÆL
- II PHILOSOPHISK PARADOX
- III OM THEOLOGERNES HADSKELIGE OG ALT ANDET END THEOLOGISKE HAD
- IV PHILOLOGISKE SAMVITTIGHEDS TILFÆLDE.
- V ULIGT AFKOM AF EEN OG SAMME SÆD.
- VI LYKKE I TÆRNINGSPILa).
- VII SELSKABELIG AFGUDSDYRKELSE.
- VIII OM UNDERVÆRKER I HEDNINGENES KIRKE.
- IX DEMOCRITUS IMOD SADDUCÆERNE.
- X OM NAVNKUNDIGE STATSMÆND AF UÆGTE BYRDa).
- XI OM DE CHRISTNES UKENDTE GUDERa).
- XII DEN LÆRDE MANDS GUDSDYRKELSE.
- XIII OM HEDNINGENES FORTJENESTER AF GUDS KIRKE.
- XIV VERDENS EVIGHED EFTERSØGES FORGÆVES I DEN HELLIGE SKRIFTa).
- XV HVILKET AF KØNNENE ER MEST FORDÆRVET?
- XVI FÆDRENES NATURKUNDSKABa).
- XVII BORGERLIG FORARGELSE VED UDENLANDSREJSE.
- XVII OM HEDNINGERNES BØNNERa).
- XIX HVORFOR FORFREMMES DEN DUEIGSTE MAND OFTE ALT FOR SENT?
- XX LIGHED MED GUD ATTRAAS AF DE VISERE PHILOSOPHIS.
- XXI ER SYNET ELLER HØRELSEN FORNEMMEST?
- XXII AFHANDLING OM AFHOLDELSE AF ET CHRISTENT-JØDISK KIRKE-MODEa).
- XXIII EN LIDEN TALE TIL ADELSMÆND OM AT HOLDE SIG FRA STUDERINGER.
- XXIV TRAJANI FORFØLGELSE UNDSKYLDT.
- XXV VOPISCUS REDDER BOGLIGE KUNSTER FRA UNDERGANGa).
- XXVI KORT BEGREB AF LACTANTII VILDFARELSER I THEOLOGIENa).
- XXVII SAMMENLIGNING MELLEM DET GAMLE GRÆKENLAND OG DET NYESTE FRANKRIGE.
- XXVIII OM GAMLE KÆRLINGERS GIFTERMAAL.
- XXIX OM SPØGELSERa).
- XXX OM FORÆLDRES RET TIL AT RAADE FOR DERES BØRNS GIFTERMAAL.
- XXXI OM DØENDE HEDNINGERS HAAB OG TRØST.
- XXXII OM STRAF PAA NAVN OG RYGTE.
- XXXIII OM EJ UBETÆNKSOMT AT VANHELLIGE DEN HELLIGE SKRIFTS VÆRDIGHED.
- XXXIV OM DE GAMLES VAJSENHUSE.
- XXXV OM THEOLOGIENS PHILOSOPHISKE BARBARISMER.
- XXXVI FORHANDLINGER AF AMBASSADEURER FRA DET LÆRDE EUROPA I STRID OM HVO DER HAR FORTRINETa).
- XXXVII OM AT LÆGGE BAAND PAA PATRONERNES KIRKELIGE RET.
- XXXVIII OM CHRISTI KORSES TEGN.
- XXXIX OM DE DØDES RET.
- XL FORBIGAAELSER MED HENSYN TIL DEN CHRISTO I GAMLE DAGE VEDERFARNE URET.
- XLI OM PRÆSTESKABETS RANG OG ANSEELSE UDENFOR DEN CHRISTNE KIRKE.
- XLII OM DYRENES FORUDFØLELSE AF DET TILKOMMENDE a).
- XLIII OM DE GAMLES BØDLER.
- XLIV OM KVINDEKØNNETS ARVEDEL.
- XLV OM DE UMÆLENDES NATURLIGE MORAL.
- XLVI OM BETHESDA.
- XLVII OM NYE ANTIQVITETER.
- XLVIII OM STUDERINGERS GÆKKELIGE LYSTER.
- XLIX OM OVERLØBERE I KIRKEN.
- L OM DEN GAMLE KIRKES BESKEDENHED.
- LI OM AT INDSKRÆNKE EDEN I DEN CHRISTNE MENIGHED.
- LII OM DJÆVELENS BIBLIOTHEQUER OG BIBLIOTHECARIER.
- LIII OM DE GAMLES MIDLER MOD ILDEBRAND.
- LIV OM HEDNINGERNES HIMMEL.
- LV OM DE PHYSISKE STUDERINGERS RETTE MAADE.
- NOTER OG OPLYSNINGER.
(Falsters egne henvisninger og håndskrevne tilføjelser
er spatierede.)
- På originalens titelblad, der ...
- DEDICATIONEN.
- I. DISCURS.
- II. DISCURS.
- III. DISCURS.
- IV. DISCURS.
- V. DISCURS.
- VI. DISCURS.
- VII. DISCURS.
- VIII. DISCURS.
- IX. DISCURS.
- X. DISCURS.
- XI. DISCURS.
- XII. DISCURS.
- XIII. DISCURS.
- XIV. DISCURS.
- XV. DISCURS.
- XVI. DISCURS.
- XVII. DISCURS.
- XVIII. DISCURS.
- XIX. DISCURS.
- XX. DISCURS.
- XXI DISCURS.
- XXII. DISCURS.
- XXIII. DISCURS.
- XXIV. DISCURS.
- XXV. DISCURS.
- XXVI. DISCURS.
- XXVII. DISCURS.
- XXVIII. DISCURS.
- XXIX. DISCURS.
- XXX. DISCURS.
- XXXI. DISCURS.
- XXXII. DISCURS.
- XXXIII. DISCURS.
- XXXIV. DISCURS.
- XXXV. DISCURS.
- XXXVI. DISCURS.
- XXXVII. DISCURS.
- XXXVIII. DISCURS.
- XXXIX. DISCURS.
- XL. DISCURS.
- XLI. DISCURS.
- XLII. DISCURS.
- XLIII. DISCURS.
- XLIV. DISCURS.
- XLV. DISCURS.
- XLVI. DISCURS.
- XLVII. DISCURS.
- XLVIII. DISCURS.
- XLIX. DISCURS.
- L. DISCURS.
- LI. DISCURS.
- LII. DISCURS.
- LIII. DISCURS.
- LIV. DISCURS.
- LV. DISCURS.
- REGISTER TIL LÆRDOMS LYSTGAARDS FØRSTZ PART
Alle forekomster
↩ r) Hist. IV 82. & in Hadrian. C. 25. - Den navnkundige romerske historieskriver Tacitus (c. 55- 120 e. Chr.) fortæller i sit skrift Historiæ på det anførte sted, at kejser Vespasian i Alexandria helbredte ved spyt en mand, der led af ægyptisk øjensyge, og en lam hånd ved at træde på den; men inden han skred til at udføre de ønskede jærtegn, afæskede han lægerne deres mening, om det kunde lade sig gøre, og først efter disses tilskyndelser fuldbyrdede han dem. - Spartianus, en romersk historieskriver c. 300 e. Chr., har forfattet flere kejserbiografier, bl. a. Hadrians her anførte levned, hvori der fortælles om hvordan H. på sit dødsleje helbredte en blind kvinde, der kyssede hans knæ og vaskede sine øjne i vandet fra det tempel, hvor H. sidst havde været; han helbredte også en blind fra Pannonien; »dog nævner Marius Maximus, at det hele kun var skrømteri«.