Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

r) Hist. IV 82. & in Hadrian. C. 25. - Den navnkundige romerske historieskriver Tacitus (c. 55- 120 e. Chr.) fortæller i sit skrift Historiæ på det anførte sted, at kejser Vespasian i Alexandria helbredte ved spyt en mand, der led af ægyptisk øjensyge, og en lam hånd ved at træde på den; men inden han skred til at udføre de ønskede jærtegn, afæskede han lægerne deres mening, om det kunde lade sig gøre, og først efter disses tilskyndelser fuldbyrdede han dem. - Spartianus, en romersk historieskriver c. 300 e. Chr., har forfattet flere kejserbiografier, bl. a. Hadrians her anførte levned, hvori der fortælles om hvordan H. på sit dødsleje helbredte en blind kvinde, der kyssede hans knæ og vaskede sine øjne i vandet fra det tempel, hvor H. sidst havde været; han helbredte også en blind fra Pannonien; »dog nævner Marius Maximus, at det hele kun var skrømteri«.