Indhold
-
LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART
- I GUDS NAVN!a) CHRISTIAN FALSTERS I. DISCURS OM DEN MENNESKELIGE SJÆL
- II PHILOSOPHISK PARADOX
- III OM THEOLOGERNES HADSKELIGE OG ALT ANDET END THEOLOGISKE HAD
- IV PHILOLOGISKE SAMVITTIGHEDS TILFÆLDE.
- V ULIGT AFKOM AF EEN OG SAMME SÆD.
- VI LYKKE I TÆRNINGSPILa).
- VII SELSKABELIG AFGUDSDYRKELSE.
- VIII OM UNDERVÆRKER I HEDNINGENES KIRKE.
- IX DEMOCRITUS IMOD SADDUCÆERNE.
- X OM NAVNKUNDIGE STATSMÆND AF UÆGTE BYRDa).
- XI OM DE CHRISTNES UKENDTE GUDERa).
- XII DEN LÆRDE MANDS GUDSDYRKELSE.
- XIII OM HEDNINGENES FORTJENESTER AF GUDS KIRKE.
- XIV VERDENS EVIGHED EFTERSØGES FORGÆVES I DEN HELLIGE SKRIFTa).
- XV HVILKET AF KØNNENE ER MEST FORDÆRVET?
- XVI FÆDRENES NATURKUNDSKABa).
- XVII BORGERLIG FORARGELSE VED UDENLANDSREJSE.
- XVII OM HEDNINGERNES BØNNERa).
- XIX HVORFOR FORFREMMES DEN DUEIGSTE MAND OFTE ALT FOR SENT?
- XX LIGHED MED GUD ATTRAAS AF DE VISERE PHILOSOPHIS.
- XXI ER SYNET ELLER HØRELSEN FORNEMMEST?
- XXII AFHANDLING OM AFHOLDELSE AF ET CHRISTENT-JØDISK KIRKE-MODEa).
- XXIII EN LIDEN TALE TIL ADELSMÆND OM AT HOLDE SIG FRA STUDERINGER.
- XXIV TRAJANI FORFØLGELSE UNDSKYLDT.
- XXV VOPISCUS REDDER BOGLIGE KUNSTER FRA UNDERGANGa).
- XXVI KORT BEGREB AF LACTANTII VILDFARELSER I THEOLOGIENa).
- XXVII SAMMENLIGNING MELLEM DET GAMLE GRÆKENLAND OG DET NYESTE FRANKRIGE.
- XXVIII OM GAMLE KÆRLINGERS GIFTERMAAL.
- XXIX OM SPØGELSERa).
- XXX OM FORÆLDRES RET TIL AT RAADE FOR DERES BØRNS GIFTERMAAL.
- XXXI OM DØENDE HEDNINGERS HAAB OG TRØST.
- XXXII OM STRAF PAA NAVN OG RYGTE.
- XXXIII OM EJ UBETÆNKSOMT AT VANHELLIGE DEN HELLIGE SKRIFTS VÆRDIGHED.
- XXXIV OM DE GAMLES VAJSENHUSE.
- XXXV OM THEOLOGIENS PHILOSOPHISKE BARBARISMER.
- XXXVI FORHANDLINGER AF AMBASSADEURER FRA DET LÆRDE EUROPA I STRID OM HVO DER HAR FORTRINETa).
- XXXVII OM AT LÆGGE BAAND PAA PATRONERNES KIRKELIGE RET.
- XXXVIII OM CHRISTI KORSES TEGN.
- XXXIX OM DE DØDES RET.
- XL FORBIGAAELSER MED HENSYN TIL DEN CHRISTO I GAMLE DAGE VEDERFARNE URET.
- XLI OM PRÆSTESKABETS RANG OG ANSEELSE UDENFOR DEN CHRISTNE KIRKE.
- XLII OM DYRENES FORUDFØLELSE AF DET TILKOMMENDE a).
- XLIII OM DE GAMLES BØDLER.
- XLIV OM KVINDEKØNNETS ARVEDEL.
- XLV OM DE UMÆLENDES NATURLIGE MORAL.
- XLVI OM BETHESDA.
- XLVII OM NYE ANTIQVITETER.
- XLVIII OM STUDERINGERS GÆKKELIGE LYSTER.
- XLIX OM OVERLØBERE I KIRKEN.
- L OM DEN GAMLE KIRKES BESKEDENHED.
- LI OM AT INDSKRÆNKE EDEN I DEN CHRISTNE MENIGHED.
- LII OM DJÆVELENS BIBLIOTHEQUER OG BIBLIOTHECARIER.
- LIII OM DE GAMLES MIDLER MOD ILDEBRAND.
- LIV OM HEDNINGERNES HIMMEL.
- LV OM DE PHYSISKE STUDERINGERS RETTE MAADE.
- NOTER OG OPLYSNINGER.
(Falsters egne henvisninger og håndskrevne tilføjelser
er spatierede.)
- På originalens titelblad, der ...
- DEDICATIONEN.
- I. DISCURS.
- II. DISCURS.
- III. DISCURS.
- IV. DISCURS.
- V. DISCURS.
- VI. DISCURS.
- VII. DISCURS.
- VIII. DISCURS.
- IX. DISCURS.
- X. DISCURS.
- XI. DISCURS.
- XII. DISCURS.
- XIII. DISCURS.
- XIV. DISCURS.
- XV. DISCURS.
- XVI. DISCURS.
- XVII. DISCURS.
- XVIII. DISCURS.
- XIX. DISCURS.
- XX. DISCURS.
- XXI DISCURS.
- XXII. DISCURS.
- XXIII. DISCURS.
- XXIV. DISCURS.
- XXV. DISCURS.
- XXVI. DISCURS.
- XXVII. DISCURS.
- XXVIII. DISCURS.
- XXIX. DISCURS.
- XXX. DISCURS.
- XXXI. DISCURS.
- XXXII. DISCURS.
- XXXIII. DISCURS.
- XXXIV. DISCURS.
- XXXV. DISCURS.
- XXXVI. DISCURS.
- XXXVII. DISCURS.
- XXXVIII. DISCURS.
- XXXIX. DISCURS.
- XL. DISCURS.
- XLI. DISCURS.
- XLII. DISCURS.
- XLIII. DISCURS.
- XLIV. DISCURS.
- XLV. DISCURS.
- XLVI. DISCURS.
- XLVII. DISCURS.
- XLVIII. DISCURS.
- XLIX. DISCURS.
- L. DISCURS.
- LI. DISCURS.
- LII. DISCURS.
- LIII. DISCURS.
- LIV. DISCURS.
- LV. DISCURS.
- REGISTER TIL LÆRDOMS LYSTGAARDS FØRSTZ PART
Alle forekomster
↩ h) V. Laërt. L. VII, § 166. - Om Diogenes Laërtius se II. discurs note d, om stoikeren Zenon II. discurs note i. I II. discurs hentyder Falster til samme episode. - Den kyrenaiske filosofskole (grundlagt af Aristippos fra Kyrene) lærte, at nydelsen var livets mål; stoikerne lærte derimod, at de fleste af livets ydre tilskikkelser var indifferente (græsk: adiafora), hverken gode eller onde, så at man hverken burde frygte eller attrå dem.