Ewald, Johannes ISTE OPTRIN

ISTE OPTRIN

PHILEMON. BAUCIS

PHILEMON
Aria.

SOM Soelen med de gyldne Luer,
Saasnart dens sorte Fiende truer;
Flyer, segner og døer -
Men Maanen bleg og uden Varme,
Trygt smiiler i Tyrannens Arme,
Og kaster sit Slør. -
Saa flyer og Du, o muntre Glæde,
Vort saarede Bryst! -
Men Taushed giver dem, som græde,
Et Gienskin af Lyst! -
E.

See Maanen! - Hvilket Sølv! - Hvor prægtigt i det Blaa! -
Og Bækken! - See hvor skiøn den maler sig derpaa! - 147
Som vor Narcisse... Gud! - O Baucis, naar hun iilte
Bekrandst fra sin Aret, og saae sig her, og smiilte! -
BAUCIS
Philemon, hvilken Trøst! - O hvilken Salighed,
Med hvert et Aften-Rødt, med hvert et modigt Fied,
At nærme sig den Havn, den Grændse for vor Smerte,
Hvorhen det elskte Par blev revet fra vort Hierte! - -
PHILEMON
Ja beste, denne Trøst, den lindrer kun mit Nag...
O kom, o kom dog snart, du længe ønskte Dag! -
I Guder, at kun en maae bringe begges Glæde! -
BAUCIS
Ei længe meer, min Ven, ei længe skal vi græde! -
En Drøm - Og fra Olymp var det, at denne kom -
En Drøm har denne Nat forsikret mig derom.
PHILEMON
Vær hos os store Pan! -
BAUCIS
Du skulde længe vide
Mit Haab. - Men, som Du veedst. Du snegst Dig fra min Side,
Til Skoven, da jeg sov -
PHILEMON
Hvor svulmer ei mit Bryst!
BAUCIS
Jeg saae - og Sielen fandt en før ufundet Lyst -
Paa Urnen svævede vor Søn, mild, som i Livet,
Ved Armen af sin Brud, med himmelsk Glands omgivet -
Men begge bar endnu den samme hvide Dragt,
Hvori de blev som Liig til Brændehoben bragt. -
»Til at omfavne os paa nye, og snart bereder
»Jert Bryst! - Thi Guders Gud forbarmes over Eder!« - 148
Saa raabte min Aret - Narcisse smiilte ja! -
Jeg fløi imod dem... Gud!... Men borte var de da! -
Min Angst opvakte mig -
PHILEMON
Ved Guderne, de sendte
Dig selv Din Drøm! - o Haab! - Hvem var det, som ei kiendte
Det himmelske deri? - Velkommen milde Nat! -
Du bringer os maaskee den ønskeligste Skat. -
Vor Død. - Og Maane Du! -Velkommen! - Deel vor Glæde! -
See os omfavne dem, hvis Støv vi nu begræde! -
BAUCIS
Man banker -
PHILEMON
Var det dog Mercur! - O kom han alt! -