Ewald, Johannes XIIIDE OPTRIN

XIIIDE OPTRIN

DE FORRIGE. JUPITER. MERCUR

(i guddommelig Pragt.)

JUPITER
Ved Egders Dyd! -
DE FORRIGE, ALLE
(i det de falde bestyrtede paa Knæ.) I Guder! -
JUPITER
Frygter ei! - staaer op! - mon Guder agte,
Paa deres Legemer, hvis Siæle de betragte? -
MERCUR
See Zeus, og see hans Søn! - og kiend, o fromme Par
De Vandringsmænd, som Du saa glad beverted har! -
PHILEMON
(Bævende) Hvad kan jeg?...
JUPITER
Bæver ei! - og kom jeg skiult i Torden,
Og mørk af Hævn - Da zittre Dybene i Jorden! -
Men den Uskyldige skal smiile i min Fred! -
Han har den stolte Ret, til min Fortroelighed! -
Endnu engang - staaer op! -

(de staae op.)

PHILEMON
O alt det Godes Fader! -
Det Mod, som i mit Bryst dit Magtord efterlader...
BAUCIS
Hvem af os varden værd, den Ære, som os skeer -
O Gud! - den Salighed, som denne Hytte seer? -
JUPITER
I alle! -
ARET
Fryd paa Fryd! -
NARCISSE
O Svælg af Saligheder! -
O!...
MERCUR
Det er Guders Lyst, at skabe Lyst til Eder! -
169
JUPITER
At blande Nectar i den Frommes Vand - og Lyst,
Og himmelsk Salighed i hans beklemte Bryst! -
Alt tit besøge vi, naar Frekhed sover roelig
Skiult i en fremmed Dragt den Redeliges Boelig. -
PHILEMON
O Støvets store Ven, som med din Almagts Haand,
Togst Smertens Zentner-Last fra vor nedtrykte Aand! -
Hvad er det Offer, som den fattige tilbyder? -
Hvad er vor Tak til Zeus? -
JUPITER
Ærbødighed og Dyder! -
MERCUR
(til Aret og Narcisse.) Men Du, fra Plutons Land tilbagevinkte Par -
Du, hvis Ledsager jeg i Dødens Skygger var,
Dit Øie synes mig, seer smagtende tilbage,
Til det Elysium, Du har begyndt at smage. -
ARET
Vi savne Salighed, saa nær hos Jupiter? -
Der er Elysium, hvor han saa naadig er! -
JUPITER
Og til Elisium skal Morpheus atter bringe,
Dig i Narcissens Arm paa Søvnens Rosen-Vinge! -
Men nyd først her, o Par, den gyldne Alders Fred! -
Vær disse Gamles Trøst, og deres Salighed! -
Og hielper samlede, at plante, at udbrede
I dette onde Land, den Dyd, som I tilbede! -
Jeg kaldes af Olymp - Velan! - Philemon, siig,
Hvad ønsker Du endnu? - Hvad, Baucis, fattes Dig? -
Hvad vil I? - Biergets Guld? - Hvad, eller vil i Kroner? -
Tael! - Vil Du fromme Par beherske Millioner? -
Frygt ikke! - var det ei Zeus, som Du mættede? -
I Armods Dragt? - Dit Navn er stort i Himlene! -
170
PHILEMON
Hvad skal jeg Orm i Støv?... O Gud, hvad skal jeg sige? -
Og o!... hvor kan mit Bryst?... Den Naade, uden Lige..
O Jupiter, Din Vert, hvad kan han ønske meer? -
BAUCIS
(i det hun peger paa det unge Par.) Her er vort Fyrstendom! - det er vort Guld, Du seer! -
PHILEMON
Dog, Herre, svulmer nu en Bøn i dette Hierte! -
En sød - en stille Lyst! - ak, om jeg stolt begierte..
JUPITER
Tael!...
PHILEMON
Denne Hytte, som den store Guders Gud
Har herliggiort i Nat - Ak, maatte dog dit Bud
Indvie den, Dig selv til Helligdom! - og smykke
Os to med Infulett - Hvor stolt var denne Lykke! -
Den stumme Pillegrim giør da min svage Mund,
Alfaders Undertegn, i glade Hymner kund! -
Og paa Dit Altere skal Oxers Fedme flyde,
Hvis Kiød den Hungrige velsignende skal nyde! -
Men, naar det viede Staal sank af min høire Haand -
Naar Baucis mat og svag nu trættes af sin Aand;
Da, Herre, lad os i hinandens Arme sove! -
Og ved dit Alters Fod! - Det er den Bøn, vi vove! -
JUPITER
O Du - i Ønsker selv endnu den Dydige! -
Din Bøn, o gamle Mand, var god - Velan! - det skee! -

(Under Torden og Lynild aabner det inderste af Skuepladsen sig, som forestiller et prægtigt Tempel. Til samme Tid nedlade to Skyer sig. som løfte Jupiter og Mercur op til den halve Høide af Skuepladsen, hvor de staae stille.)

PHILEMON
(som tillige med de øvrige, ligesom vogner af den dybeste Henrykkelse.) Almægtig!...
171
BAUCIS
Hellig Skræk betog mig...
PHILEMON
Hvem udgrunder...
ARET
Hvor er jeg da? -
NARCISSE
O Dag! - hvor stor! -
ARET
Hvor fuld af Under! -