↩
XIVDE OPTRIN
DE FORRIGE. NABOER OG NABOERSKER
(som lokkede frem af Tordenen, trænge sig fra begge Sider ind paa Skuepladsen, og i samme Øieblik bæve med Frygt og Forundring tilbage.)
- ✂
- JUPITER
- Ja! - bæv kun frekke Folk! - skielv for den Vandringsmand,
Som Du saa haardt i Nat har negtet Brød og Vand! -
Alt tordnede min Harm - Hvad kunde da beskytte? -
See dem! - de to! - Din Spot! - De viede mig der' Hytte! -
Dog tænker ei: vor Synd er glemt af Jupiter! -
See! - Skyen svæver tung paa Eders Hoveder! -
Men vender om i Dag! - I dette Huus tilbeder
Mit Navn! - og lærer Dyd! - og see! - jeg elsker Eder!- -
Seer mit udvalgte Par! - Velan, og følger det,
Med Sang og hellig Dants til Brudealteret! -
Af disses Skiebne fat det Ord, som Almagt talte,
O Folk!... DENS LØN ER VIS, SOM GIØR, HVAD ZEUS BEFALTE! - -
- ✂
- (Under Lyden af Triumpf-Musik, som Chorets Sang understytter, blive Jupiter og Mercur løftede langsomt op til Himmelen.)