Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

FØRSTE HANDLING

FØRSTE OPTRIN

LISETTE filerer. AGNETE syer ved en Ramme. HARLEQUIN sidder lige over for dem i en Lænestoel, med Armene over Kors, og efter Anseelse i dybe Tanker.

HARLEQUIN
JA - Squenz, hvis Siæl er tyk, af Tænke-Sprog og Gloser,
Den lærde Squenz i Laug med sværmende Matroser...
Kort, hvem jeg tænker paa - en Laplandsk Advocat -
En sukkende Bigot, hos en forædt Prælat -
En Grønlandsk Haar-Friseur - En Moralist til Hove,
Kan noget... gabe dog, og strække sig, og sove -
En Munk fordøier dog, og sladdrer - Selv en Død
Formelder os med Stank sin Ret til Kirkens Skiød -
En Aand... Ja en med Horn, med Kiæder og med Flammer
Kan kyse Sands og Liv af Herremænd og Ammer,
En dum trebenet Skurk, har jaget mangen Helt,
Fra Ponse-Bollens Ild, til sin Frue Moders Telt - 205
Men selv en pudret Aand, kan fløite - flaae sin Næste,
Og spille sin Fallit, saa ziirlig, som den beste -
En giennemsigtig Nar, en luftig Springere,
Kan hoppe, sye Merlin, og tumle Præsterne -
En Orm - en Fidibus - det mindste, man kan nævne,
Kan dog en Ting - det er, og har en Art af Evne -
Og, hvor jeg seer et Dyr, i Jord, Luft, Ild og Søe,
Saa kan det, om ei meer, dog leve eller døe -
Men en... ak en... hihi - Ak, gid jeg flød i Taare! -
Selv græde kan jeg ei... En from, godhierted Daare -
En stakkels Borger-Ven - En patriotisk Siæl,
Som har - ak! - den Fortred, at Landet lider vel -
At Staten uden ham giør alt... og efter Snorer...
At ei en usel Krig - ei selv en Krig med H**** -
At ikke Skyggen af et Gran politisk Feil -
En lille Griffenfeld, som Enden af min Negl -
Et Oprør - kun et Knur, som det i tomme Maver -
At intet hielper ham, at yttre sine Gaver -
At ei et lumpent Tab opmuntrer ham til Flid -
At Dyrtid, eller sligt, fordriver ei hans Tid -
Aha!... Ja, han er meer end levende begravet -
Da først - da føler han, hvor høit han var begavet -
Sin Lunges Værd - og da - hvad kan han? - Himmel! - Nei! -
Hvad skal han tale om?... Og tie kan han ei! -
LISETTE
Jo vist, min gode Mand - vist kan den Kloge meget,
Som ønsker andres Vel, og tænker paa sit eget -
En Nar kan drømme, naar hans Velfærd staaer paa Spil -
Om Jost nu kræver strengt, hvor skal det saa gaae til?
HARLEQUIN
(Som ikke har hørt et Ord, af alt, hvad hun har sagt.) Nei Intet! -
LISETTE
Intet? - hvad? - O, det skal hielpe længe! - 206
Herr Jost har hvidt paa sort, og Pant for sine Penge -
Dit Skarn!...

(Hun græder.)

HARLEQUIN
(Endnu i sine egne Betænkninger, og saaledes hele Veien igiennem.) Jeg finder ei...
LISETTE
Nei ret! - hvor intet er,
Uendelige Nar, hvad vil du finde der? -
Og Dosmer! - Himlen veed, hvor kiær du er mit Hierte,
Det Fæ du er - Jeg seer dit Raserie med Smerte -
Du sladdrer for en Stat, og tier, naar det galt
At faae din Datter gift, og al din Gield betalt! -
Det koster kun et Ord - den brave Jost tilbyder
Sit Svogerskab - Vist ei af Agt for dine Dyder -
Det veedst du vel min Glut - Hans Søn er ung og rig,
Din Datter elsker ham, og du betænker dig! -
Der skal en Vers-Pandur - en, som maaskee kun lyver
For fattigt Haandværks-Folk - Tre Blade for en Styver -
Herr Skriver - han mit Barn! - Men kiender du mig ret?
Saa sandt jeg elsker dig, ifald du vover det!...
HARLEQUIN
Aha! -
LISETTE
Min Skat, jeg skal saa ringe for dit Øre,
At...
HARLEQUIN
Stakkels Patriot! - hvad skal - hvad kan du giøre?
LISETTE
Betal Herr Jost! - hvis ei - giv Herr Leander Ja -
AGNETE
Min beste, mon det kun er rigtigt med Papa?
LISETTE
Den narriske Contract, som du har underskrevet,
Er Sladder, Hiernespind - saa got som sønderrevet - 207
Det mærk! - Naar har man hørt om først Prioritet
I Døttre? - Skiønne Pant! - Retskabt for en Poet! -
Og, det du drømmer om - den Fordeel af hans Værker,
Er Vind - Hans høie Mod, er faldet, som jeg mærker;
Men Jost! - og han forsmaaet! - Han skulde vide sligt! -
Din Dosmer, var ei da mit Barn ulykkeligt? -
AGNETE
Han... ak, han svimler! -
LISETTE
(Høit til Harlequin.) Snak! - forstaaer du, hvad jeg siger? -
HARLEQUIN
(Endskiønt han virkelig er vel undskyldt for at forstaae hende, dog endnu i en ganske anden Betragtning end den, hun formoder.) Nei! -
LISETTE
Ikke? - du skal see mit Ord, og om det sviger!
HARLEQUIN
Hvortil skal en, som jeg, anvende sin Forstand? -
LISETTE
Du din? -
HARLEQUIN
Hvad er han da? -
LISETTE
(Der endelig bliver vaer, at hun har spildt al sin Veltalenhed.) En Nar, min lille Mand! -
HARLEQUIN
Og er det mod hans Pligt, mod hans Natur at sove -
Forsøgte han et Blund; hvad turde Staten vove? -
Alt kunde være tabt - En lille Kaste-Vind,
Slog Skibet tit omkuld, naar Skipperen sov ind -
Selv sukke kan han ei - det gaaer mig meest til Hierte -
Hvor rørende, hvor sød er patriotisk Smerte! -
Hvor ædel er den Graad, som flyder for vort Land! -
208Og græde kan han ei!... og ei en Draabe Vand! -
Vel kan han snige sig i Løndom til at græde...
Og bande paa til Nød, hans Øie randt af Glæde -
Han er vel nødt dertil - Men, ak den Graad, som flød
Saaledes - for os selv - Pfui, den er ikke sød! -
Alt dette vil endnu forkorte mine Dage -
Ei, Himmelen skee Tak, som om vi kunde klage -
Vor gyldne Tid er ei endnu saa reent forbi,
At jo en Patriot har nok at røre i -
Men ak! - hvad er vort Liv, saasnart det ret betragtes?-
Nu, da den vilde Storm fordeler sig, og sagtes...
Vel nok!... det er mit Kald, at det bør glæde mig -
Men hvad er Staten tient med Glæden - af et Liig? -
Hvad kan jeg meer, end lee, som en chinesisk Dukke,
Paa Hylden? - Nei det er mit Element, at sukke -
Jeg føler det, jeg har en pædagogisk Siæl,
Der glædes, naar et Barn har ikke teet sig vel -
Naar han kan vise sig - Jo meer hans Pensler snerte,
Desbedre kan man see hans faderlige Hierte -
Desbedre skildrer han sin rene Kierlighed,
Paa... Ja... just ikke paa et reputerligt Sted -
Men med en Patriot - O det er ganske andet! -
Et er at revse Børn, og et at tugte Landet -
Pfui! - hvem vil vise sig saa lidet delicat,
Og - I forstaaer mig vel - paa en gienstridig Stat? -
Men ak!... hvad sværmer jeg - den hele Bygning falder -
Naar... ja, naar Drengen først har naaet den modne Alder,
Saa sætter han som helst sin kiære Pædagog,
Høit - paa Reolen hos sin Moders Spendebog -
Naar Staten først er stærk - og selv kan gaae - o Himmel! - 209
Alt er min Hierne tom - blot Tanken giør mig svimmel -
Ha, Pressen sagtnes alt - Skal dette vare ved...
Selv Skriver, synes mig, er i Forlegenhed...
Den Helt!... men nu de smaae? - Ja de maa suge Poter,
Som Biørne... Himmel hielp os usle Patrioter! -
Forsteen os dog ei reent! - Betænk os! - mig især! -
I Tide... mig, som har min Nation saa kiær...
Kun en Forandring! - en! - Ak, om du ikke røres...

ANDET OPTRIN

JOST, OG DE FORRIGE UNDTAGEN AGNETE, som gaaer bort, saasnart hun har hilset Jost, meget ærbødig og med en frygtsom Venlighed - paa en Maade, som siger, at hun veed, hvorfor han kommer -

JOST
Matrosen giør sig gal -
HARLEQUIN
(Han springer op og slaaer Hænderne sammen.) Ha Himmel! - Jeg bønhøres! -
JOST
Hvorledes? -
HARL.
Nu fortæl! -
JOST
En gammel Patriot?...
HARL.
O... men fortæl mig snart! - er det et stort Complot?-
JOST
Den Jammer kildrer dig? - Hver ærlig Mand bør græde -
HARL.
Ja tude som en Ulv - det er min største Glæde -
JOST
Den Ynk -
HARL.
Uhu -
JOST
At see -
210
HARL.
(meget hastig) Al Holmens Magt? -
JOST
En Mand -
HARL.
Kun en? -
JOST
En, som har Børn, og ei har sund Forstand! -
HARL.
Hvem mener han Herr Jost? -
JOST
Dig Naboe -
HARL.
Det var ærligt -
JOST
Meer, end du troer - Maaskee jeg dømmer alt for kiærligt,
HARL.
Ak!...
JOST
Men jeg haaber dog, at det er Raserie...
HARL.
Ei!...
JOST
Thi er Hiertet det, som Feilen stikker i...
HARL.
Hvorledes? -
JOST
Det er vel, at jeg har seet dit Hierte
Saa tit oprigtig rørt-saa ømt ved andres Smerte -
Jeg kiender dig - jeg veed - du est ei den, som seer
En brav Medborgeres - mindst alles Graad, og leer? -
HARL.
Leer? - Himmel! - troer du da?- Jeg, som saa smaaelig søger
I Kroer, i Kipper, og i alle vore Bøger...
Din Daase! -
JOST
(De tager sig hver en stor Priis St. Omer.)
HARL.
Nu betænk! - som søger Stof til Graad,
Og Smerter, blot af Lyst, at lindre med mit Raad -
211
JOST
Gaae Ven!... Marktskrigeren, som gierne... sig til beste
Af Christen Kierlighed, stak Stæren paa sin Næste;
Og for at finde Stær, omflakker Bye fra Bye,
Er just den Mand, hvis Raad Kortsynede bør skye -
Den Tillid til sig selv - den Frekhed i at møde
Al Fare... ubeseet... hos Levende og Døde -
At spøge med en Tvivl, som andre svede ved -
O, det er ægte Tegn paa tyk Uvidenhed! -
Troe mig: den raader best, som zittrer for at raade -
Hvor høi - hvor stærk en Siæl! - hvor øm en Tænkemaade;
Tiltroer et Folk sin Ven! - ham, som det har betroet
Sin Velfærd? - er det let, at være Patriot? -
Hvad Indsigt! - hvilken Flid! - hvor ægte Helte-Dyder! -
Hvad Ansvar selv for Feil! - Ha den, som selv tilbyder,
Som kiæk paanøder sig - den Mand er aabenbar,
Sin Alders største Helt, Bedrager eller Nar! -
HARL.
Hojah! -

(Han giver ved adskillige Lazzi den Utaalmodighed og Kiædsommelighed tilkiende, hvormed han horer paa Jost, der er saa varm i sin Materie, at han enten ikke mærker, eller ikke vil mærke det. Tilsidst kaster Harlequin sig med Armene over Kors i sin Lænestoel. -)

JOST
At kunstle paa et Uhr, er altid farligt,
Og uden vigtig Trang barnagtigt, uforsvarligt -
Endog af Mesteren - Kan den da kaldes viis,
Som giver Fuskere og Børn sit Uhr til Priis? -
Beskadiges kun en, strax lider alle Dele -
Men Statens mindste Hiul, hvor vigtigt for det Hele!-
Selv det, hvis Hovedbrug er lettest at forstaae,
Har Hager skiult i ti, som ingen tænker paa! -
Hvor gierne see vi kun vort Anslags gyldne Side! - 212
Hvor gierne dem, som vandt! - hvor sielden dem, som lide! -
Og altid os - Hvad om vor Handel var betroet,
Om Søe og Storm adlød en Anholtsk Patriot? -
HARL.
Hohojahah! -
JOST
Hvert Trin af Staten efterlader
Ufyldelige Spor - Hvert gielder Myriader -
Selv den ufødte Slægt - Ak et letsindigt Raad,
Har ofte tvunget Børn og Børnebørn til Graad! -
O Ansvar! -
HARL.
Men Herr Jost, hvor kan han uden Naade
Slaae Laas for Landets Mund? - Er det en Synd at raade? -
Maa ingen vise Feil, og sige hvad han veed? -
JOST
Jo - men ei meer - og det med yderst Varsomhed!-
Med Frygt - saa zittrende, som den hvis Raad blev givet
En Ven - en elsket Brud, til Døden eller Livet -
Med meer Forsigtighed, end ved vort eget Vel,
Og dog med mindre Tvivl om Bifald af vor Siel -
En ægte Patriot er vist sin Alders Ære -
Men ægte - viis og øm og ærlig bør han være -
For alting Mester af den Ting han dømmer om -
Oplært - opdraget til at fælde denne Dom -
Naar blev det Børneværk at lære Nationer
Der' Vel?- Groe Statsmænd da, som vilde Schampioner? -
Hvad? - til at sye en Søm, skal Kunst - skal Flid, Forstand,
Og Aar?...og hver en Nar kan flikke paa sit Land? -
Hver stræbe i sit Fag! - Og agte det en Lykke,
Om Landet vinder ved hans sidste Mesterstykke! -
Han troe sit Pund ei stort - ei vigtigt for en Stat,
Fordi han i sit Sogn blev kaldt en snild Krabat! - 213
Og hvad for Trang? - Vort Land har ordinerte Læger,
Erfarne Mænd til Raad - hvad Kald, hvad Drift bevæger? -
Hvad Indsigt qvæler dig? - hvori bestaaer dit Pund? -
HARL.
(Søvnig og klynkende.) Jeg tør dog tale -
JOST
Nei! -
HARL.
(grædefærdig) Hvad? - med min egen Mund? -
JOST
Nei! -
HARL.
Kan jeg bare mig for Graad? -
JOST
Skiul dine Taare! -
HARL.
Aha! -

(Efterat han, som en Person, der troer at være i Færd med at tilintetgiøres, paa hundrede forskiellige Maader har søgt at udtrykke, deels sin tiltagende Uvirksomhed, deels sin fortrædne og beklagelige Situation, falder han omsider virkelig i Søvn. Den ærlige Jost, er kommet for got i Gang, og er alt for indtaget af sin Sædelære, til at agte paa den Omstændighed, om han bliver hørt, eller ikke.)

JOST
Kald den kun frit Forræder, eller Daare,
Som skiønt han ingen Hielp formoder eller veed,
Dog gierne taler om sit Lands Elendighed! -
Velsignet være Sem og Japhet af den Høie,
Fordi de rødmende - men taus, med fra vendt Øie,
Og strax tildekkede der' gamle Faders Skam! -
Men vee hver mundkaad, frek og dum og nedrig Cham!
Men det er Feilen - det - At Nationers Smerte,
Er alt for stor til dig, og til dit lille Hierte -
Du hører ei der' Skrig - Som Faldet af et Huus,
Der dræber Mennesket, ei mærkes af en Muus*) -
Det, som er uden for vor alt for snevre Sphære,
* 214
Kan ikke synes stort, og ikke tungt at bære -
Og naar vort svage Syn tog Maanen for en Ost,
Strax dømme vi om den, som om vor Vesperkost -
Saa gaaer det - Den, som vist begræd sin Naboes Jammer,
Ifald hans Pinde-Huus gik op i Røg og Flammer,
Den taler roelig om, og kildres ved at spaae,
En Ild, hvori hans Bye, og Land og Folk forgaae -
Den, som beklager sin og selv sin Naboes Daler,
Udøser Tønder Guld, naar Staten kun betaler -
Og du!... En bister Kål - en Tyv kan skremme dig -
Dog drømmer du med Lyst om Oprør og om Krig! -
Du...
LISETTE
(Hun lister sig paa Tæerne hen til Jost, og rusker ham i Kiolen.) St! - Herr Jost! -
JOST
DU... Madam!... du veedst ei, hvad du vover -
LISETTE
Hys - min lille Mand, han -
JOST
hvad? -
LISETTE
han -
JOST
Hæ? -
LISETTE
Han sover.
JOST
Nu paa min Ære ja -
(Han kaster sin Hat, saa stærk han kan mod Stuedøren, og gaaer et par Gange med stærke Skrit op og ned af Gulvet.) Der ligger vor Moral! -
O skiønt!... er den da klog, som præker for en gal? -
LISETTE
Desverre! -
JOST
Kom jeg her i Forsæt, at omvende
En...
LISETTE
Alt for sandt -
JOST
Madam! - Terminen er til Ende -
Og - hun begriber vel - thi, som jeg kan forstaae,
Saa er vort Svogerskab dog ei at tænke paa -
215
LISETTE
Og hvorfor ei Herr Jost?... Dog De har Ret - Jeg Daare! -
Thi hvad udretter man? - Hvad frugter mine Taare? -
De selv, og alle veed, hvor kiær jeg har min Mand -
Men større Mammeluk er ei i Kongens Land -
JOST
Og dog formaaer hun alt -
LISETTE
Hvad kan en stakkels Kone? -
JOST
Ha jeg vil tale selv, og i en anden Tone.
(I Øret paa Harlequin.) Hehei! -
HARL.
(Han springer i Forskrækkelse midt ud paa Gulvet, og sætter sig i en Stilling, som en der vil baxes.) Hei Kammerat! -
JOST
Hvordan? -
HARL.
Er det Ransoon,
At skoose Kongens Folk? -
JOST
Herr Naboe! -
HARL.
Herr Patron? -
JOST
Jeg troer han...
HARL.
Ah Herr Jost! -
JOST
Hvor var han? -
HARL.
Sandt at sige,
Paa Holmen...
JOST
Fik han Kat? -
HARL.
Hvad? - Jeg, og mine Lige? -
Jeg Kat? - det troer jeg ei -
216
JOST
Troe du kun Uge frem,
At om du ingen fikst, du dog fortiente dem! -
HARL.
En Patriot? -
JOST
En Nar! -
HARL.
Tak! -
JOST
Jeg er plat -
HARL.
Den jævne Stiil -
Jeg roser
JOST
En Giæk, som Skrig af ti Matroser -
Som en forvildet Sværm indtager meer, end alt
Hvad jeg saa møisomt og med slig en Fynd har talt-
En rasende, som Søvn, selv Søvn ei holdt i Tømme,
Som glat forvirrer Folk og Stat og alt i Drømme -
Og glemmer vaagende sig selv! -
HARL.
Men siig, hvori
Det Opløb da bestaaer - Saa er den Drøm forbi! -
JOST
Nu vel! - Jeg veed ja dog - Før faaer det aldrig Ende -
De render om, og veed ei selv, hvorom de rende -
De vil maaskee, fordi de tænker, at de kan -
HARL.
Ha jeg forstaaer - de vil - Ei ei! - hvad siger
JOST
Hvad har jeg sagt? -
HARL.
Ja saa - Ja det seer ud for Landet! -
JOST
Du veedst da meer, end jeg - Men vel! - og nu om andet! -
Om Ting, som gielde dig - hvorpaa saavidt jeg troer, 217
Dit eget, og maaskee dit hele Vel beroer -
Hør derfor - og giv Agt! - Du est i Gield -
LISETTE
Desverre! -
JOST
Du ødte, hvad du fikst af din retskafne Herre -
Han gav dig Huus og Gaard og alt - kun ei Forstand -
LISETTE
Ak! -havde han dog det den gode salig Mand! -
JOST
Nu - det er ei enhver, som kan omgaaes med Penge -
Men nok - du har ei meer - det kan ei vare længe-
Dog er jeg, som du veedst, din største Creditor -
Alt kommer an paa mig - Det har jeg sørget for -
HARL.
Ei ei! -
JOST
Hvad? -
HARL.
Om der kun ei stikker andet under -
JOST
Hvordan? -
HARL.
Hvem kan man troe, Herr Naboe, nuomstunder? -
JOST
Hvad? - mig? - mit rene Pant? - mit...
HARL.
Alting er forbi -
JOST
Nu? -
HARL.
Om en vis Monark har Fingrene deri -
JOST
Forbandet! - rasende! -
HARL.
Om visse Folk maa raade
Matrosen...
218
JOST
(Han holder med begge Hænderne Munden til paa Harlequin.) Hei fordømt! - er ingen ingen Maade? -
Ei en, at blive hørt? -
HARL.
(imellem Tænderne) Mat - -
JOST
Jeg skal qvæle dig -
HARL.
Hol - -
JOST
Atter? -
HARL.
(som slider sig løs) Holmens Magt skal snart forstærke sig! -
JOST
Saa gaae da! - sværm da! - ras!... Og jeg, som veed, som kiender
Dit Galskab - Jeg som har mit Pant - og Magt i Hænder -
Magt nok, at jage dig i Dag fra Huus og Hiem -
Jeg staaer godvillig her, og holder Lyset frem? -
HARL.
Herr Jost! -
JOST
Mon Medynk da - hvad driver? - hvad bevæger? -
Men det er min Herr Søn, med sine Narre-Streger -
LISETTE
Han? - Nei! - Men dette Fæ, som hele Verden veed,
Hvor høit jeg...
HARL.
Men Herr Jost, mig synes han er vred -
JOST
Dig synes? - ret - bliv ved! - Giør alting paa det beste -
HARL.
Men siig! -
JOST
Det har man af, at hielpe paa sin Næste! -
219
HARL.
Men siig for Himlens Skyld, Herr Jost, hvad har jeg giort! -
JOST
Nei! - kun at drille mig - kan det vel skade stort? -
HARL.
Jeg drille? -
JOST
Himmel! - Nei! - Kun drømme, naar jeg taler -
Det være, hvad det vil - De herligste Moraler -
Den rene Mynt - Dyd - Pligt - og Pant-Forskrivelser -
Alt et -
LISETTE
Hør nu min Glut, hvad for et Dyr du er! -
HARL.
Men har...
JOST
Betal din Gield! - saa sørg - saa drøm for Landet! -
HARL.
Men har jeg hørt et Ord, saa...
JOST
Ha! - hvem siger andet? -
Du høre mig? - Men vel! - maaskee du hører best
En velbeskrevet Dom lovmæssig forelæst? -
HARL
Jeg haaber dog Herr Jost...
JOST
Jeg? - kunde jeg formode
Den Omgang? - Jeg af dig? -
HARL.
Jeg har ei glemt det Gode -
Det Venskab han har viist - Den Gield jeg stikker i -
JOST
Og agter ei...
HARL.
Men tael! - hvorefter vente vi? -
JOST
Og tør jeg haabe da den Gunst - engang at høre?-
220
HARL.
Ei, tag Forsikkring - Pant -
JOST
Hvor? - Hvad? -
HARL.
Mit høire Øre! -
JOST
Vel! - Jeg skal prøve det - Giv Agt! - Engang endnu...
Men et politisk Ord... en Lyd... men mukser du...
HARL.
Hum! -
JOST
Hør da, mærk og svar! - Du har den voxne Pige -
HARL.
Ja -
JOST
Medgift faaer hun ei - Men det vil intet sige -
Nok - hun er flink - og som Leander siger, skiøn -
Og Penge Gud skee Lov behøver ei min Søn -
Den Knøs! - Han glæder mig paa mine gamle Dage -
Dog undertiden har vi Fædre og vor Plage -
Der har jeg ingen Roe - Det koste hvad det vil,
Saa hans Agnetes Ja -
HARL.
Ei! - hvor skal det gaae til? -
JOST
Hvad? -
HARL.
Nu, jeg hører alt - Det var om hans Agneter -
JOST
Hæ? -
HARL.
Nu? -
JOST
Den Dom jeg har - De to Prioriteter,
Og Renter - alt kan staae - Meer Naboe - Jeg er rig,
Jeg er en ærlig Mand, og jeg skal hielpe dig! -
Men mærk dig, at jeg ei tiltrygler mig din Datter! - 221
Ved Himlen, vover du at giøre Jost til Latter...
Du har tilsoeret mig, at din, og hendes Haand
Var frie - Jeg hader Tvang - Og er der Skin af Baand -
LISETTE
Hvad? Baand? -
JOST
Nu, svar da selv! -
HARL.
Ja... Der kan svares meget,
Om Hol - -
JOST
Hei! -
HARL.
O jeg er saa inderlig bevæget...
Jeg kan ei meer -jeg døer... Lisette svar! -

(Han løber hastig bort.)

JOST
Hvorhen? -
HARL.
(I Døren.) Kun til Hans Puff og Geert - Jeg er her strax igien -

TREDIE OPTRIN

JOST OG LISETTE

JOST
Nu Himmel!

(Her er en lille stum Scene, i hvilken JOST foretager sig adskillige Ting, som den, at knappe sin Vest op og knappe den skiævt til igien, at støde Syerammen overende, at sætte sig, at springe op, at snoe sin Paryk et par Gange, o.s.v.*) Det forstaaer sig, altsammen i mueligste Hast.)

LISETTE
Men Herr Jost, hvor kan han undres over
At den ei hører ham, som drømmer eller sover? -
Har han da glemt mit Kors, og at min hierte Mand,
Som hele Verden veed, er ei ved sund Forstand? -
JOST
(Efter nogen Betænkning.) Reent gal? - naar har han tabt...
* 222
LISETTE
Nu der var stort at tabe? -
Hvad var han andet, end den salig Herres Abe? -
Da jeg af Kiærlighed... O Himmel, at jeg dog
Var saa fornarret i det liderlige Drog! -
Nu veed enhver, at jeg var Fruens Kammerpige,
Og Herren... men det var ei det jeg vilde sige -
Nok, at den brave Mand stafferede mig ud;
Og, som de let kan troe, jeg var en knøver Brud -
Et Mantov - ak Herr Jost! - hvidt Moor med Guld-Boketter -
Og Hængler, som de veed - o Himmel! - og Mansketter! -
Alt Brysselsk -
JOST
(fortræden) Tael om Ting, som andre kan forstaae!
LISETTE
Nu sandt - Det er min Mand, jeg ikke tænker paa -
Han var da, som det er for vel bekiendt, desverre,
Imellem os Herr Jost, Nar hos den salig Herre -
Ret, som han er endnu, dum, doven, liderlig -
Men hvor det gik og ei, han ret fortryllte mig -
Og stak det mangen knipsk Pimperlimpimp i Øiet,
Men jeg, som det saa gaaer, var ligevel fornøiet -
Der var Sybille Kniks, og Slipslap, som de veed -
JOST
(Han tramper i Gulvet) For Fanden! - mig forgaaer hvert Gran Taalmodighed! -
LISETTE
Nu sandt, det var min Mand - Jeg siger det med Smerte -
Thi Himlen veed det best, hvor kiær han er mit Hierte -
Han var og blev et Fæ -
JOST
(vrængende) Jaja - det veed enhver -
223
LISETTE
Og dog en Engel i Forstand, mod hvad han er -
En narrisk Capriol, en dum, en fornem Mine -
JOST
(Han sætter sig i Lænestolen.) Nu? -
LISETTE
Høit, at drille Folk - at fiase, og at grine -
Det var omtrent hans Orm - Og i de første Aar
Blev han endnu saasaa - et got uskyldigt Faar -
For Resten - Søvnig, plump, beskiænket undertiden,
En Ødeland - Dog kort! - Den Jammer var kun liden -
Og nu til Meningen - De veed det strænge Bud,
Som - om jeg husker ret - for to Aars Tid kom ud -
JOST
Og hvilket?-
LISETTE
Ei den Lov, at alle skulde skrive -
Hver ærlig Undersaat, hvis Hænder ei var stive -
Saasnart han kun forstod at kradse ABC -
JOST
Ei ei Madam, det var kun en Tilladelse -
LISETTE
Det være hvad det vil! - Før var han kun en Daare -
Men ak!... jeg kan... jeg kan ei bare mig for Taare -
Fra dette Øieblik foer - som jeg fast har troet -
Foer Fanden i ham, og - - - han blev en Patriot -
JOST
Jaja - Det hændtes fleer -
LISETTE
Vi har et Pulter-Kammer
Høit oppe i en Qvist - Nu tænk engang min Jammer! -
JOST
Ak! -
224
LISETTE
Maa jeg vise dem? -
JOST
Nei! -
LISETTE
Nu - Der giemme vi,
Som de saa veed, snart et, snart andet Skramlerie -
Blant andet staae der og to gamle Gueridoner,
Som boned - ikke som man nuomstunder boner -
Forstaae mig vel Herr Jost - men boned som de bør -
JOST
(Han springer op.) Men...
LISETTE
Nu det var min Mand, hvorom vi talte før -
Saa staaer der og et Skrin, som har tilhørt min Frue -
Smukt indlagt -
JOST
Ei! -
LISETTE
Det stod i hendes beste Stue -
JOST
For Pokker! -
LISETTE
Nu min Mand - Saa maa De vide det -
Jeg seer ei Aar og Dag til Pulterkammeret -
Nu - Morgenen derpaa, som dette Bud blev givet -
Det er et Underværk, at man beholder Livet -
Thi man har altid sagt for mig, det var et Bud -
Nu - Morgenen derpaa saa sneg min Mand sig ud -
JOST
Ei ei! -
LISETTE
Nu tænk min Skræk! - Jeg søgte hvor jeg vilde -
Alt intet - Tiden gik - Vi spiiste - Det blev silde -
Og ingen Mand endnu - Thi De begriber let,
Hvor langt min Tanke var fra Pulterkammeret - 225
Halv Otte fandt vi ham - Jeg glemmer ei den Jammer -
Giet hvor! -
JOST
Ei ei Madam, i hendes Pulterkammer -
LISETTE
Saa har De hørt det - Nu - der stod han paa et Fad,
Og, Gud forlad min Synd, og skrev et Ugeblad -
Han soer - Nu veed De selv, om han har skrevet andet
End Kiøkken-Sedler før - Han soer, det var for Landet -
Og meer - Det var om Flid, og Sparsomhed, han skrev -
Den liderlige Fugl! - nu døm, hvor varm jeg blev -
Dog det var lidt endnu - Han skrev og skrev - kun Skade
For Blæk og Pen, og for de skiønne rene Blade! -
Saa tænkte jeg, og taug - Thi det han viiste mig,
Var Snak, hvorfor det ei var værd at ærgre sig -
Dog, som De let kan troe, derefter tog jeg vare
Paa Vinduer og Dør - Jeg fandt den fulde Fare -
Og daglig voxte den -
JOST
Men er det saa Madam,
Da bør man ynke, og om mueligt hielpe ham -
Hans Uheld rører mig - Alt andet vil jeg glemme -
LISETTE
Men Himmel! -
JOST
Veed hun hvad? - Nu, mens han ei er hiemme...
LISETTE
Saa kom den syttende forleden Januar -
Den store Dag - og den har giort ham reent til Nar -
JOST
Det hændtes fleer... Men nu - Jeg falder paa de
For dog at hielpe paa min Søn! - Tanker,
LISETTE
Den Giæk! - den Dranker...
226
JOST
Hvad? -
LISETTE
Vil indbilde sig, at styre Folk og Land! -
JOST
Haha! - Men om...
LISETTE
O vee! - min gode stakkels Mand! -
JOST
Men om vi fandt et Raad -
LISETTE
Nu blev det Stats-Aspecter -
Bordeller, Vægter-Snak, Pasquiller og Projecter...
Beretninger om Ting, som ingen Siæl har seet -
Digt, Sladder, meer end af den beste Hof-Poet -
JOST
Om...
LISETTE
Dog bør Sandhed staae - han har i denne Time
Endnu, saa gal han er, ei budt sig til at rime -
JOST
Men om...
LISETTE
Og er der nu en Maaned gaaet forbi,
At han har sluppet det fordømte Smørerie -
JOST
Vel, vel! - ret vel Madam! - Men siig mig nu sin Mening! -
Maaskee vi uden ham kan slutte den Forening,
Om vi...
LISETTE
(Hun falder ham meget hastig i Ordet.) Hvad hielper det? - Nu veed De, om han er
En Mand at tale med, som andre Mennesker; -
JOST
Derfor...
LISETTE
(som forhen) Om man kan faae et Svar paa det man siger;
JOST
Fordømt! -
227
LISETTE
Man præker nu, man synger eller skriger
JOST
Ha, hvor jeg havde Lyst-...
LISETTE
Den Dosmer! -
JOST
Ak! -
LISETTE
Den Nar! -
JOST
O vee! -
LISETTE
Er det af ham, at man bør vente Svar? -
JOST
Nei Himmel, det er meer end Mennesket kan taale! -
LISETTE
Nu? - Er det ei? -
JOST
Madam! -
LISETTE
Men ak! - Jeg staaer paa Naale -
Hvor kan han blive af? - Forlad! - i et Minut -
Jeg har ei Roe, saasnart jeg ikke seer min Snut -
(Hun gaaer hastig bort.)

FIERDE OPTRIN

JOST
(Efterat han nogen Tid har betragtet Døren med saa høit opspilede Øine og Mund, som vel mueligt.) Nu Jost - her staaer du da... Ha den, som venter andet
Af... Hun har ingen Roe! - Hvor kiærligt? - Ei forbandet! -
Bagtalersken! - Jaja - Hun ham, som han sit Land! -
Ham skeer hans Ret - Men jeg? - en brav og ærlig Mand? -
Jeg som en Nar? - og her? - og hvi jeg gamle Taabe? - 228
At jeg - Nei det er meer, min Søn, end du tør haabe! -
Fordømt! - Jeg trygle om... jeg her.. ha vi vil see
Om lovlig Dom... om Folk, som giør mig rasende! -

FEMTE OPTRIN

AGNETE OG JOST

AGNETE
Herr Jost! - alene her? -
JOST
Ja Jomfrue Pimpemille! -
AGNETE
For Himlens Skyld! -
JOST
Om Folk, som ret forsætlig drille.
Som ha! -
AGNETE
Retskafne Mand! -
JOST
Jeg brister -
AGNETE
(Hun tager ham frygtsom ved Haanden.) Hvi saa vred? -
JOST
(Han river den bort.) Slip! -
AGNETE
(væmodig) Nu det fattedes til min Elendighed! -
JOST
For Pokker! - mon de troer, at jeg har tabt Forstanden? -
AGNETE
(som før) Herr Jost! -
JOST
Hun, Jomfrue Sip, kan see sig om en anden! -
Og var hun Dyden selv, og meer end Engle-skiøn,
Saa skal hun ikke faae saa meget af min Søn! -
AGNETE
O Himmel! - men Herr Jost! - det faaer - det faaer da være! -
229
JOST
Ei! - faaer det dog? - Hvor fromt! - taalmodigt, paa min Ære! -
AGNETE
De veed det selv, at min... ak, at han er mig kiær;
Og at det uden Tvivl maa gaae mig meget nær -
Men, at en værdig Mand, der elskte mig, som Fader,
Saa bittert, saa med et forkynder - at han hader! -
Nu, da mit Haab var størst! - Men siig mig da, hvori
Bestaaer min Feil? -
JOST
I det, at Haabet er forbi! -
AGNETE
Har min Papa...
JOST
Den Giæk! -
AGNETE
Ret! - skield! - forøg min Smerte! -
JOST
Den Nar! -
AGNETE
De kiender ei hans redelige Hierte -
Og veed jeg, at han har naturlig sund Forstand -
JOST
Ei ei! - fortreffelig! - En Engel af en Mand! -
Hvor dyb!-
AGNETE
Og har De talt min Moder? -
JOST
Ja desverre! -
Den Sladderske! - Den Hex! -
AGNETE
Det gaaer for vidt min Herre! -
JOST
Av vee!-
AGNETE
(Hun græder.) At tie reent til sligt, anstaaer mig ei -
JOST
Nu, saa hun vilde vel jeg skulde gaae min Vei? -
AGNETE
O Himmel!... men Herr Jost!... naar faaer min Jammer Ende? -
230
JOST
Hun taler, som hun bør - Jeg er ei vred paa hende...
Men slige... har de tænkt, at kunde drive Spas
Med Jost... Hei Junker Slens! - han kommer ret tilpas!-

SIETTE OPTRIN

LEANDER OG DE FORRIGE

LEANDER
Hvorledes? -
JOST
Ei for alt! - nu skal her giøres rede! -
LEANDER
Min Brud i Graad? - og De? - min Fader! - hvilken Vrede! -
JOST
Jeg tør dog være vred, Herr Søn, saasnart jeg vil? -
LEANDER
Forklar mig, Deiligste, hvor dette kan gaae til? -
JOST
Ja deilig først og sidst! - Men nu vil jeg forklare -
Hans Gifte-Nykker kan han sikkert lade fare! -
Herr Fiantes Svogerskab er ei at tænke paa -
Nu suk, og klynk og græd! - Hvad Jost har sagt, skal staae! -
(Han gaaer.)

SYVENDE OPTRIN

LEANDER OG AGNETE

LEANDER
Min Fader! - men han gaaer! - og hvem -hvad har opirret
Den beste Mand? - Er det en Drøm? - Er jeg forvirret? -
Saa kiærlig, som han er - og var! - Han haster ud,
For snart - det var hans Ord - at bringe mig min Brud! -
Og nu? -
AGNETE
Leander, ak! - Jeg frygter at min Fader...
231
LEANDER
Ei vist! - De Griller, som han heller ei forlader! -
Hvem kan ei ærgre sig? -
AGNETE
Og hvem kan tale med -
Hvem kan udstaae Herr Jost, med hans Iilsindighed? -
LEANDER
Herr Jost er Fromhed selv, men Drømmeren kan drille -
AGNETE
Og Fusentasten bør undskylde hver en Grille! -
LEANDER
Min Fader, som jeg troer, er en fornuftig Mand -
AGNETE
Jeg er forsikkret om, at min har sund Forstand -
LEANDER
Hvor sund! - Ei Viisdom selv! - maaskee, fordi han giver
Sin kiære Datter til den klygtige Herr Skriver? -
AGNETE
Nei, men til Dem? - Ei sandt? - til sin retskafne Ven? -
LEANDER
Den klygtige Contract! - Hun bør samtykke den! -
AGNETE
Jeg bør Leander? - Vek! -
LEANDER
Sligt skulde Jost kun vide! -
AGNETE
Uædle! - skynd dig! - Gaae! - Forkynd ham det i Tide! -
LEANDER
Ha! - mig mistyder hun! - men Skrivers rene Stiil -
AGNETE
Fortryller mig -
LEANDER
Farvel! -
232
AGNETE
(spottende) Ak! -
LEANDER
(Han gaaer hen imod Døren, men kommer strax tilbage.) Trods dit stolte Smiil! -
AGNETE
(som før) Ei! -
LEANDER
Mon da Tabet af en Troeløs koster Smerte? -
AGNETE
Og mon Bagtaleren var vigtig for mit Hierte? -
LEANDER
Ha Falske! -
AGNETE
Skieldsord? - ret! - nu er jeg vant dertil! -
LEANDER
Forlader du saa let din Elsker naar du vil? -
AGNETE
Min Elsker! -
LEANDER
Himmel, nei! - Jeg veed mit Fald desverre! -
Herr Smører, som jeg troer...
AGNETE
Troe hvad De vil, min Herre! -
LEANDER
Ha ham! - At blive her var meer end Raserie! -

(Han gaaer bort i Furie.)

AGNETE
Vel! - gaae! - tag denne med! - Saa er den Drøm forbi! -
(Hun river en Ring af Fingeren, og løber efter ham.)

ENDE PAA DEN FØRSTE HANDLING

233