FØRSTE HANDLING
FØRSTE OPTRIN
LISETTE filerer. AGNETE syer ved en Ramme. HARLEQUIN sidder lige over for dem i en Lænestoel, med Armene over Kors, og efter Anseelse i dybe Tanker.
- ✂
- HARLEQUIN
- JA - Squenz, hvis Siæl er tyk, af Tænke-Sprog og Gloser,
Den lærde Squenz i Laug med sværmende Matroser...
Kort, hvem jeg tænker paa - en Laplandsk Advocat -
En sukkende Bigot, hos en forædt Prælat -
En Grønlandsk Haar-Friseur - En Moralist til Hove,
Kan noget... gabe dog, og strække sig, og sove -
En Munk fordøier dog, og sladdrer - Selv en Død
Formelder os med Stank sin Ret til Kirkens Skiød -
En Aand... Ja en med Horn, med Kiæder og med Flammer
Kan kyse Sands og Liv af Herremænd og Ammer,
En dum trebenet Skurk, har jaget mangen Helt,
Fra Ponse-Bollens Ild, til sin Frue Moders Telt - 205
Men selv en pudret Aand, kan fløite - flaae sin Næste,
Og spille sin Fallit, saa ziirlig, som den beste -
En giennemsigtig Nar, en luftig Springere,
Kan hoppe, sye Merlin, og tumle Præsterne -
En Orm - en Fidibus - det mindste, man kan nævne,
Kan dog en Ting - det er, og har en Art af Evne -
Og, hvor jeg seer et Dyr, i Jord, Luft, Ild og Søe,
Saa kan det, om ei meer, dog leve eller døe -
Men en... ak en... hihi - Ak, gid jeg flød i Taare! -
Selv græde kan jeg ei... En from, godhierted Daare -
En stakkels Borger-Ven - En patriotisk Siæl,
Som har - ak! - den Fortred, at Landet lider vel -
At Staten uden ham giør alt... og efter Snorer...
At ei en usel Krig - ei selv en Krig med H**** -
At ikke Skyggen af et Gran politisk Feil -
En lille Griffenfeld, som Enden af min Negl -
Et Oprør - kun et Knur, som det i tomme Maver -
At intet hielper ham, at yttre sine Gaver -
At ei et lumpent Tab opmuntrer ham til Flid -
At Dyrtid, eller sligt, fordriver ei hans Tid -
Aha!... Ja, han er meer end levende begravet -
Da først - da føler han, hvor høit han var begavet -
Sin Lunges Værd - og da - hvad kan han? - Himmel! - Nei! -
Hvad skal han tale om?... Og tie kan han ei! -
- ✂
- LISETTE
- Jo vist, min gode Mand - vist kan den Kloge meget,
Som ønsker andres Vel, og tænker paa sit eget -
En Nar kan drømme, naar hans Velfærd staaer paa Spil -
Om Jost nu kræver strengt, hvor skal det saa gaae til?
- ✂
- HARLEQUIN
-
(Som ikke har hørt et Ord, af alt, hvad hun har sagt.)
Nei Intet! -
- ✂
- LISETTE
- Intet? - hvad? - O, det skal hielpe længe! - 206
Herr Jost har hvidt paa sort, og Pant for sine Penge -
Dit Skarn!...
(Hun græder.)
- ✂
- HARLEQUIN
-
(Endnu i sine egne Betænkninger, og saaledes hele Veien igiennem.)
Jeg finder ei...
- ✂
- LISETTE
- Nei ret! - hvor intet er,
Uendelige Nar, hvad vil du finde der? -
Og Dosmer! - Himlen veed, hvor kiær du er mit Hierte,
Det Fæ du er - Jeg seer dit Raserie med Smerte -
Du sladdrer for en Stat, og tier, naar det galt
At faae din Datter gift, og al din Gield betalt! -
Det koster kun et Ord - den brave Jost tilbyder
Sit Svogerskab - Vist ei af Agt for dine Dyder -
Det veedst du vel min Glut - Hans Søn er ung og rig,
Din Datter elsker ham, og du betænker dig! -
Der skal en Vers-Pandur - en, som maaskee kun lyver
For fattigt Haandværks-Folk - Tre Blade for en Styver -
Herr Skriver - han mit Barn! - Men kiender du mig ret?
Saa sandt jeg elsker dig, ifald du vover det!...
- ✂
- HARLEQUIN
- Aha! -
- ✂
- LISETTE
- Min Skat, jeg skal saa ringe for dit Øre,
At...
- ✂
- HARLEQUIN
- Stakkels Patriot! - hvad skal - hvad kan du giøre?
- ✂
- LISETTE
- Betal Herr Jost! - hvis ei - giv Herr Leander Ja -
- ✂
- AGNETE
- Min beste, mon det kun er rigtigt med Papa?
- ✂
- LISETTE
- Den narriske Contract, som du har underskrevet,
Er Sladder, Hiernespind - saa got som sønderrevet - 207
Det mærk! - Naar har man hørt om først Prioritet
I Døttre? - Skiønne Pant! - Retskabt for en Poet! -
Og, det du drømmer om - den Fordeel af hans Værker,
Er Vind - Hans høie Mod, er faldet, som jeg mærker;
Men Jost! - og han forsmaaet! - Han skulde vide sligt! -
Din Dosmer, var ei da mit Barn ulykkeligt? -
- ✂
- AGNETE
- Han... ak, han svimler! -
- ✂
- LISETTE
-
(Høit til Harlequin.)
Snak! - forstaaer du, hvad jeg siger? -
- ✂
- HARLEQUIN
-
(Endskiønt han virkelig er vel undskyldt for at forstaae hende, dog endnu i en ganske anden Betragtning end den, hun formoder.)
Nei! -
- ✂
- LISETTE
- Ikke? - du skal see mit Ord, og om det sviger!
- ✂
- HARLEQUIN
- Hvortil skal en, som jeg, anvende sin Forstand? -
- ✂
- LISETTE
- Du din? -
- ✂
- HARLEQUIN
- Hvad er han da? -
- ✂
- LISETTE
-
(Der endelig bliver vaer, at hun har spildt al sin Veltalenhed.)
En Nar, min lille Mand! -
- ✂
- HARLEQUIN
- Og er det mod hans Pligt, mod hans Natur at sove -
Forsøgte han et Blund; hvad turde Staten vove? -
Alt kunde være tabt - En lille Kaste-Vind,
Slog Skibet tit omkuld, naar Skipperen sov ind -
Selv sukke kan han ei - det gaaer mig meest til Hierte -
Hvor rørende, hvor sød er patriotisk Smerte! -
Hvor ædel er den Graad, som flyder for vort Land! -
208Og græde kan han ei!... og ei en Draabe Vand! -
Vel kan han snige sig i Løndom til at græde...
Og bande paa til Nød, hans Øie randt af Glæde -
Han er vel nødt dertil - Men, ak den Graad, som flød
Saaledes - for os selv - Pfui, den er ikke sød! -
Alt dette vil endnu forkorte mine Dage -
Ei, Himmelen skee Tak, som om vi kunde klage -
Vor gyldne Tid er ei endnu saa reent forbi,
At jo en Patriot har nok at røre i -
Men ak! - hvad er vort Liv, saasnart det ret betragtes?-
Nu, da den vilde Storm fordeler sig, og sagtes...
Vel nok!... det er mit Kald, at det bør glæde mig -
Men hvad er Staten tient med Glæden - af et Liig? -
Hvad kan jeg meer, end lee, som en chinesisk Dukke,
Paa Hylden? - Nei det er mit Element, at sukke -
Jeg føler det, jeg har en pædagogisk Siæl,
Der glædes, naar et Barn har ikke teet sig vel -
Naar han kan vise sig - Jo meer hans Pensler snerte,
Desbedre kan man see hans faderlige Hierte -
Desbedre skildrer han sin rene Kierlighed,
Paa... Ja... just ikke paa et reputerligt Sted -
Men med en Patriot - O det er ganske andet! -
Et er at revse Børn, og et at tugte Landet -
Pfui! - hvem vil vise sig saa lidet delicat,
Og - I forstaaer mig vel - paa en gienstridig Stat? -
Men ak!... hvad sværmer jeg - den hele Bygning falder -
Naar... ja, naar Drengen først har naaet den modne Alder,
Saa sætter han som helst sin kiære Pædagog,
Høit - paa Reolen hos sin Moders Spendebog -
Naar Staten først er stærk - og selv kan gaae - o Himmel! - 209
Alt er min Hierne tom - blot Tanken giør mig svimmel -
Ha, Pressen sagtnes alt - Skal dette vare ved...
Selv Skriver, synes mig, er i Forlegenhed...
Den Helt!... men nu de smaae? - Ja de maa suge Poter,
Som Biørne... Himmel hielp os usle Patrioter! -
Forsteen os dog ei reent! - Betænk os! - mig især! -
I Tide... mig, som har min Nation saa kiær...
Kun en Forandring! - en! - Ak, om du ikke røres...
ANDET OPTRIN
JOST, OG DE FORRIGE UNDTAGEN AGNETE, som gaaer bort, saasnart hun har hilset Jost, meget ærbødig og med en frygtsom Venlighed - paa en Maade, som siger, at hun veed, hvorfor han kommer -
- ✂
- JOST
- Matrosen giør sig gal -
- ✂
- HARLEQUIN
-
(Han springer op og slaaer Hænderne sammen.)
Ha Himmel! - Jeg bønhøres! -
- ✂
- JOST
- Hvorledes? -
- ✂
- HARL.
- Nu fortæl! -
- ✂
- JOST
- En gammel Patriot?...
- ✂
- HARL.
- O... men fortæl mig snart! - er det et stort Complot?-
- ✂
- JOST
- Den Jammer kildrer dig? - Hver ærlig Mand bør græde -
- ✂
- HARL.
- Ja tude som en Ulv - det er min største Glæde -
- ✂
- JOST
- Den Ynk -
- ✂
- HARL.
- Uhu -
- ✂
- JOST
- At see -
- ✂
- HARL.
-
(meget hastig)
Al Holmens Magt? -
- ✂
- JOST
- En Mand -
- ✂
- HARL.
- Kun en? -
- ✂
- JOST
- En, som har Børn, og ei har sund Forstand! -
- ✂
- HARL.
- Hvem mener han Herr Jost? -
- ✂
- JOST
- Dig Naboe -
- ✂
- HARL.
- Det var ærligt -
- ✂
- JOST
- Meer, end du troer - Maaskee jeg dømmer alt for kiærligt,
- ✂
- HARL.
- Ak!...
- ✂
- JOST
- Men jeg haaber dog, at det er Raserie...
- ✂
- HARL.
- Ei!...
- ✂
- JOST
- Thi er Hiertet det, som Feilen stikker i...
- ✂
- HARL.
- Hvorledes? -
- ✂
- JOST
- Det er vel, at jeg har seet dit Hierte
Saa tit oprigtig rørt-saa ømt ved andres Smerte -
Jeg kiender dig - jeg veed - du est ei den, som seer
En brav Medborgeres - mindst alles Graad, og leer? -
- ✂
- HARL.
- Leer? - Himmel! - troer du da?- Jeg, som saa smaaelig søger
I Kroer, i Kipper, og i alle vore Bøger...
Din Daase! -
- ✂
- JOST
- (De tager sig hver en stor Priis St. Omer.)
- ✂
- HARL.
- Nu betænk! - som søger Stof til Graad,
Og Smerter, blot af Lyst, at lindre med mit Raad -
- ✂
- JOST
- Gaae Ven!... Marktskrigeren, som gierne... sig til beste
Af Christen Kierlighed, stak Stæren paa sin Næste;
Og for at finde Stær, omflakker Bye fra Bye,
Er just den Mand, hvis Raad Kortsynede bør skye -
Den Tillid til sig selv - den Frekhed i at møde
Al Fare... ubeseet... hos Levende og Døde -
At spøge med en Tvivl, som andre svede ved -
O, det er ægte Tegn paa tyk Uvidenhed! -
Troe mig: den raader best, som zittrer for at raade -
Hvor høi - hvor stærk en Siæl! - hvor øm en Tænkemaade;
Tiltroer et Folk sin Ven! - ham, som det har betroet
Sin Velfærd? - er det let, at være Patriot? -
Hvad Indsigt! - hvilken Flid! - hvor ægte Helte-Dyder! -
Hvad Ansvar selv for Feil! - Ha den, som selv tilbyder,
Som kiæk paanøder sig - den Mand er aabenbar,
Sin Alders største Helt, Bedrager eller Nar! -
- ✂
- HARL.
- Hojah! -
(Han giver ved adskillige Lazzi den Utaalmodighed og Kiædsommelighed tilkiende, hvormed han horer paa Jost, der er saa varm i sin Materie, at han enten ikke mærker, eller ikke vil mærke det. Tilsidst kaster Harlequin sig med Armene over Kors i sin Lænestoel. -)
- ✂
- JOST
- At kunstle paa et Uhr, er altid farligt,
Og uden vigtig Trang barnagtigt, uforsvarligt -
Endog af Mesteren - Kan den da kaldes viis,
Som giver Fuskere og Børn sit Uhr til Priis? -
Beskadiges kun en, strax lider alle Dele -
Men Statens mindste Hiul, hvor vigtigt for det Hele!-
Selv det, hvis Hovedbrug er lettest at forstaae,
Har Hager skiult i ti, som ingen tænker paa! -
Hvor gierne see vi kun vort Anslags gyldne Side! - 212
Hvor gierne dem, som vandt! - hvor sielden dem, som lide! -
Og altid os - Hvad om vor Handel var betroet,
Om Søe og Storm adlød en Anholtsk Patriot? -
- ✂
- HARL.
- Hohojahah! -
- ✂
- JOST
- Hvert Trin af Staten efterlader
Ufyldelige Spor - Hvert gielder Myriader -
Selv den ufødte Slægt - Ak et letsindigt Raad,
Har ofte tvunget Børn og Børnebørn til Graad! -
O Ansvar! -
- ✂
- HARL.
- Men Herr Jost, hvor kan han uden Naade
Slaae Laas for Landets Mund? - Er det en Synd at raade? -
Maa ingen vise Feil, og sige hvad han veed? -
- ✂
- JOST
- Jo - men ei meer - og det med yderst Varsomhed!-
Med Frygt - saa zittrende, som den hvis Raad blev givet
En Ven - en elsket Brud, til Døden eller Livet -
Med meer Forsigtighed, end ved vort eget Vel,
Og dog med mindre Tvivl om Bifald af vor Siel -
En ægte Patriot er vist sin Alders Ære -
Men ægte - viis og øm og ærlig bør han være -
For alting Mester af den Ting han dømmer om -
Oplært - opdraget til at fælde denne Dom -
Naar blev det Børneværk at lære Nationer
Der' Vel?- Groe Statsmænd da, som vilde Schampioner? -
Hvad? - til at sye en Søm, skal Kunst - skal Flid, Forstand,
Og Aar?...og hver en Nar kan flikke paa sit Land? -
Hver stræbe i sit Fag! - Og agte det en Lykke,
Om Landet vinder ved hans sidste Mesterstykke! -
Han troe sit Pund ei stort - ei vigtigt for en Stat,
Fordi han i sit Sogn blev kaldt en snild Krabat! - 213
Og hvad for Trang? - Vort Land har ordinerte Læger,
Erfarne Mænd til Raad - hvad Kald, hvad Drift bevæger? -
Hvad Indsigt qvæler dig? - hvori bestaaer dit Pund? -
- ✂
- HARL.
-
(Søvnig og klynkende.)
Jeg tør dog tale -
- ✂
- JOST
- Nei! -
- ✂
- HARL.
-
(grædefærdig)
Hvad? - med min egen Mund? -
- ✂
- JOST
- Nei! -
- ✂
- HARL.
- Kan jeg bare mig for Graad? -
- ✂
- JOST
- Skiul dine Taare! -
- ✂
- HARL.
- Aha! -
(Efterat han, som en Person, der troer at være i Færd med at tilintetgiøres, paa hundrede forskiellige Maader har søgt at udtrykke, deels sin tiltagende Uvirksomhed, deels sin fortrædne og beklagelige Situation, falder han omsider virkelig i Søvn. Den ærlige Jost, er kommet for got i Gang, og er alt for indtaget af sin Sædelære, til at agte paa den Omstændighed, om han bliver hørt, eller ikke.)
- ✂
- JOST
- Kald den kun frit Forræder, eller Daare,
Som skiønt han ingen Hielp formoder eller veed,
Dog gierne taler om sit Lands Elendighed! -
Velsignet være Sem og Japhet af den Høie,
Fordi de rødmende - men taus, med fra vendt Øie,
Og strax tildekkede der' gamle Faders Skam! -
Men vee hver mundkaad, frek og dum og nedrig Cham!
Men det er Feilen - det - At Nationers Smerte,
Er alt for stor til dig, og til dit lille Hierte -
Du hører ei der' Skrig - Som Faldet af et Huus,
Der dræber Mennesket, ei mærkes af en Muus*) -
Det, som er uden for vor alt for snevre Sphære,
- ✂
- Kan ikke synes stort, og ikke tungt at bære -
Og naar vort svage Syn tog Maanen for en Ost,
Strax dømme vi om den, som om vor Vesperkost -
Saa gaaer det - Den, som vist begræd sin Naboes Jammer,
Ifald hans Pinde-Huus gik op i Røg og Flammer,
Den taler roelig om, og kildres ved at spaae,
En Ild, hvori hans Bye, og Land og Folk forgaae -
Den, som beklager sin og selv sin Naboes Daler,
Udøser Tønder Guld, naar Staten kun betaler -
Og du!... En bister Kål - en Tyv kan skremme dig -
Dog drømmer du med Lyst om Oprør og om Krig! -
Du...
- ✂
- LISETTE
-
(Hun lister sig paa Tæerne hen til Jost, og rusker ham i Kiolen.)
St! - Herr Jost! -
- ✂
- JOST
- DU... Madam!... du veedst ei, hvad du vover -
- ✂
- LISETTE
- Hys - min lille Mand, han -
- ✂
- JOST
- hvad? -
- ✂
- LISETTE
- han -
- ✂
- JOST
- Hæ? -
- ✂
- LISETTE
- Han sover.
- ✂
- JOST
- Nu paa min Ære ja -
- ✂
-
(Han kaster sin Hat, saa stærk han kan mod Stuedøren, og gaaer et par Gange med stærke Skrit op og ned af Gulvet.)
Der ligger vor Moral! -
O skiønt!... er den da klog, som præker for en gal? -
- ✂
- LISETTE
- Desverre! -
- ✂
- JOST
- Kom jeg her i Forsæt, at omvende
En...
- ✂
- LISETTE
- Alt for sandt -
- ✂
- JOST
- Madam! - Terminen er til Ende -
Og - hun begriber vel - thi, som jeg kan forstaae,
Saa er vort Svogerskab dog ei at tænke paa -
- ✂
- LISETTE
- Og hvorfor ei Herr Jost?... Dog De har Ret - Jeg Daare! -
Thi hvad udretter man? - Hvad frugter mine Taare? -
De selv, og alle veed, hvor kiær jeg har min Mand -
Men større Mammeluk er ei i Kongens Land -
- ✂
- JOST
- Og dog formaaer hun alt -
- ✂
- LISETTE
- Hvad kan en stakkels Kone? -
- ✂
- JOST
- Ha jeg vil tale selv, og i en anden Tone.
- ✂
-
(I Øret paa Harlequin.)
Hehei! -
- ✂
- HARL.
-
(Han springer i Forskrækkelse midt ud paa Gulvet, og sætter sig i en Stilling, som en der vil baxes.)
Hei Kammerat! -
- ✂
- JOST
- Hvordan? -
- ✂
- HARL.
- Er det Ransoon,
At skoose Kongens Folk? -
- ✂
- JOST
- Herr Naboe! -
- ✂
- HARL.
- Herr Patron? -
- ✂
- JOST
- Jeg troer han...
- ✂
- HARL.
- Ah Herr Jost! -
- ✂
- JOST
- Hvor var han? -
- ✂
- HARL.
- Sandt at sige,
Paa Holmen...
- ✂
- JOST
- Fik han Kat? -
- ✂
- HARL.
- Hvad? - Jeg, og mine Lige? -
Jeg Kat? - det troer jeg ei -
- ✂
- JOST
- Troe du kun Uge frem,
At om du ingen fikst, du dog fortiente dem! -
- ✂
- HARL.
- En Patriot? -
- ✂
- JOST
- En Nar! -
- ✂
- HARL.
- Tak! -
- ✂
- JOST
- Jeg er plat -
- ✂
- HARL.
- Den jævne Stiil -
Jeg roser
- ✂
- JOST
- En Giæk, som Skrig af ti Matroser -
Som en forvildet Sværm indtager meer, end alt
Hvad jeg saa møisomt og med slig en Fynd har talt-
En rasende, som Søvn, selv Søvn ei holdt i Tømme,
Som glat forvirrer Folk og Stat og alt i Drømme -
Og glemmer vaagende sig selv! -
- ✂
- HARL.
- Men siig, hvori
Det Opløb da bestaaer - Saa er den Drøm forbi! -
- ✂
- JOST
- Nu vel! - Jeg veed ja dog - Før faaer det aldrig Ende -
De render om, og veed ei selv, hvorom de rende -
De vil maaskee, fordi de tænker, at de kan -
- ✂
- HARL.
- Ha jeg forstaaer - de vil - Ei ei! - hvad siger
- ✂
- JOST
- Hvad har jeg sagt? -
- ✂
- HARL.
- Ja saa - Ja det seer ud for Landet! -
- ✂
- JOST
- Du veedst da meer, end jeg - Men vel! - og nu om andet! -
Om Ting, som gielde dig - hvorpaa saavidt jeg troer, 217
Dit eget, og maaskee dit hele Vel beroer -
Hør derfor - og giv Agt! - Du est i Gield -
- ✂
- LISETTE
- Desverre! -
- ✂
- JOST
- Du ødte, hvad du fikst af din retskafne Herre -
Han gav dig Huus og Gaard og alt - kun ei Forstand -
- ✂
- LISETTE
- Ak! -havde han dog det den gode salig Mand! -
- ✂
- JOST
- Nu - det er ei enhver, som kan omgaaes med Penge -
Men nok - du har ei meer - det kan ei vare længe-
Dog er jeg, som du veedst, din største Creditor -
Alt kommer an paa mig - Det har jeg sørget for -
- ✂
- HARL.
- Ei ei! -
- ✂
- JOST
- Hvad? -
- ✂
- HARL.
- Om der kun ei stikker andet under -
- ✂
- JOST
- Hvordan? -
- ✂
- HARL.
- Hvem kan man troe, Herr Naboe, nuomstunder? -
- ✂
- JOST
- Hvad? - mig? - mit rene Pant? - mit...
- ✂
- HARL.
- Alting er forbi -
- ✂
- JOST
- Nu? -
- ✂
- HARL.
- Om en vis Monark har Fingrene deri -
- ✂
- JOST
- Forbandet! - rasende! -
- ✂
- HARL.
- Om visse Folk maa raade
Matrosen...
- ✂
- JOST
-
(Han holder med begge Hænderne Munden til paa Harlequin.)
Hei fordømt! - er ingen ingen Maade? -
Ei en, at blive hørt? -
- ✂
- HARL.
-
(imellem Tænderne)
Mat - -
- ✂
- JOST
- Jeg skal qvæle dig -
- ✂
- HARL.
- Hol - -
- ✂
- JOST
- Atter? -
- ✂
- HARL.
-
(som slider sig løs)
Holmens Magt skal snart forstærke sig! -
- ✂
- JOST
- Saa gaae da! - sværm da! - ras!... Og jeg, som veed, som kiender
Dit Galskab - Jeg som har mit Pant - og Magt i Hænder -
Magt nok, at jage dig i Dag fra Huus og Hiem -
Jeg staaer godvillig her, og holder Lyset frem? -
- ✂
- HARL.
- Herr Jost! -
- ✂
- JOST
- Mon Medynk da - hvad driver? - hvad bevæger? -
Men det er min Herr Søn, med sine Narre-Streger -
- ✂
- LISETTE
- Han? - Nei! - Men dette Fæ, som hele Verden veed,
Hvor høit jeg...
- ✂
- HARL.
- Men Herr Jost, mig synes han er vred -
- ✂
- JOST
- Dig synes? - ret - bliv ved! - Giør alting paa det beste -
- ✂
- HARL.
- Men siig! -
- ✂
- JOST
- Det har man af, at hielpe paa sin Næste! -
- ✂
- HARL.
- Men siig for Himlens Skyld, Herr Jost, hvad har jeg giort! -
- ✂
- JOST
- Nei! - kun at drille mig - kan det vel skade stort? -
- ✂
- HARL.
- Jeg drille? -
- ✂
- JOST
- Himmel! - Nei! - Kun drømme, naar jeg taler -
Det være, hvad det vil - De herligste Moraler -
Den rene Mynt - Dyd - Pligt - og Pant-Forskrivelser -
Alt et -
- ✂
- LISETTE
- Hør nu min Glut, hvad for et Dyr du er! -
- ✂
- HARL.
- Men har...
- ✂
- JOST
- Betal din Gield! - saa sørg - saa drøm for Landet! -
- ✂
- HARL.
- Men har jeg hørt et Ord, saa...
- ✂
- JOST
- Ha! - hvem siger andet? -
Du høre mig? - Men vel! - maaskee du hører best
En velbeskrevet Dom lovmæssig forelæst? -
- ✂
- HARL
- Jeg haaber dog Herr Jost...
- ✂
- JOST
- Jeg? - kunde jeg formode
Den Omgang? - Jeg af dig? -
- ✂
- HARL.
- Jeg har ei glemt det Gode -
Det Venskab han har viist - Den Gield jeg stikker i -
- ✂
- JOST
- Og agter ei...
- ✂
- HARL.
- Men tael! - hvorefter vente vi? -
- ✂
- JOST
- Og tør jeg haabe da den Gunst - engang at høre?-
- ✂
- HARL.
- Ei, tag Forsikkring - Pant -
- ✂
- JOST
- Hvor? - Hvad? -
- ✂
- HARL.
- Mit høire Øre! -
- ✂
- JOST
- Vel! - Jeg skal prøve det - Giv Agt! - Engang endnu...
Men et politisk Ord... en Lyd... men mukser du...
- ✂
- HARL.
- Hum! -
- ✂
- JOST
- Hør da, mærk og svar! - Du har den voxne Pige -
- ✂
- HARL.
- Ja -
- ✂
- JOST
- Medgift faaer hun ei - Men det vil intet sige -
Nok - hun er flink - og som Leander siger, skiøn -
Og Penge Gud skee Lov behøver ei min Søn -
Den Knøs! - Han glæder mig paa mine gamle Dage -
Dog undertiden har vi Fædre og vor Plage -
Der har jeg ingen Roe - Det koste hvad det vil,
Saa hans Agnetes Ja -
- ✂
- HARL.
- Ei! - hvor skal det gaae til? -
- ✂
- JOST
- Hvad? -
- ✂
- HARL.
- Nu, jeg hører alt - Det var om hans Agneter -
- ✂
- JOST
- Hæ? -
- ✂
- HARL.
- Nu? -
- ✂
- JOST
- Den Dom jeg har - De to Prioriteter,
Og Renter - alt kan staae - Meer Naboe - Jeg er rig,
Jeg er en ærlig Mand, og jeg skal hielpe dig! -
Men mærk dig, at jeg ei tiltrygler mig din Datter! - 221
Ved Himlen, vover du at giøre Jost til Latter...
Du har tilsoeret mig, at din, og hendes Haand
Var frie - Jeg hader Tvang - Og er der Skin af Baand -
- ✂
- LISETTE
- Hvad? Baand? -
- ✂
- JOST
- Nu, svar da selv! -
- ✂
- HARL.
- Ja... Der kan svares meget,
Om Hol - -
- ✂
- JOST
- Hei! -
- ✂
- HARL.
- O jeg er saa inderlig bevæget...
Jeg kan ei meer -jeg døer... Lisette svar! -
(Han løber hastig bort.)
- ✂
- JOST
- Hvorhen? -
- ✂
- HARL.
-
(I Døren.)
Kun til Hans Puff og Geert - Jeg er her strax igien -
TREDIE OPTRIN
JOST OG LISETTE
- ✂
- JOST
- Nu Himmel!
(Her er en lille stum Scene, i hvilken JOST foretager sig adskillige Ting, som den, at knappe sin Vest op og knappe den skiævt til igien, at støde Syerammen overende, at sætte sig, at springe op, at snoe sin Paryk et par Gange, o.s.v.*) Det forstaaer sig, altsammen i mueligste Hast.)
- ✂
- LISETTE
- Men Herr Jost, hvor kan han undres over
At den ei hører ham, som drømmer eller sover? -
Har han da glemt mit Kors, og at min hierte Mand,
Som hele Verden veed, er ei ved sund Forstand? -
- ✂
- JOST
-
(Efter nogen Betænkning.)
Reent gal? - naar har han tabt...
- ✂
- LISETTE
- Nu der var stort at tabe? -
Hvad var han andet, end den salig Herres Abe? -
Da jeg af Kiærlighed... O Himmel, at jeg dog
Var saa fornarret i det liderlige Drog! -
Nu veed enhver, at jeg var Fruens Kammerpige,
Og Herren... men det var ei det jeg vilde sige -
Nok, at den brave Mand stafferede mig ud;
Og, som de let kan troe, jeg var en knøver Brud -
Et Mantov - ak Herr Jost! - hvidt Moor med Guld-Boketter -
Og Hængler, som de veed - o Himmel! - og Mansketter! -
Alt Brysselsk -
- ✂
- JOST
-
(fortræden)
Tael om Ting, som andre kan forstaae!
- ✂
- LISETTE
- Nu sandt - Det er min Mand, jeg ikke tænker paa -
Han var da, som det er for vel bekiendt, desverre,
Imellem os Herr Jost, Nar hos den salig Herre -
Ret, som han er endnu, dum, doven, liderlig -
Men hvor det gik og ei, han ret fortryllte mig -
Og stak det mangen knipsk Pimperlimpimp i Øiet,
Men jeg, som det saa gaaer, var ligevel fornøiet -
Der var Sybille Kniks, og Slipslap, som de veed -
- ✂
- JOST
-
(Han tramper i Gulvet)
For Fanden! - mig forgaaer hvert Gran Taalmodighed! -
- ✂
- LISETTE
- Nu sandt, det var min Mand - Jeg siger det med Smerte -
Thi Himlen veed det best, hvor kiær han er mit Hierte -
Han var og blev et Fæ -
- ✂
- JOST
-
(vrængende)
Jaja - det veed enhver -
- ✂
- LISETTE
- Og dog en Engel i Forstand, mod hvad han er -
En narrisk Capriol, en dum, en fornem Mine -
- ✂
- JOST
-
(Han sætter sig i Lænestolen.)
Nu? -
- ✂
- LISETTE
- Høit, at drille Folk - at fiase, og at grine -
Det var omtrent hans Orm - Og i de første Aar
Blev han endnu saasaa - et got uskyldigt Faar -
For Resten - Søvnig, plump, beskiænket undertiden,
En Ødeland - Dog kort! - Den Jammer var kun liden -
Og nu til Meningen - De veed det strænge Bud,
Som - om jeg husker ret - for to Aars Tid kom ud -
- ✂
- JOST
- Og hvilket?-
- ✂
- LISETTE
- Ei den Lov, at alle skulde skrive -
Hver ærlig Undersaat, hvis Hænder ei var stive -
Saasnart han kun forstod at kradse ABC -
- ✂
- JOST
- Ei ei Madam, det var kun en Tilladelse -
- ✂
- LISETTE
- Det være hvad det vil! - Før var han kun en Daare -
Men ak!... jeg kan... jeg kan ei bare mig for Taare -
Fra dette Øieblik foer - som jeg fast har troet -
Foer Fanden i ham, og - - - han blev en Patriot -
- ✂
- JOST
- Jaja - Det hændtes fleer -
- ✂
- LISETTE
- Vi har et Pulter-Kammer
Høit oppe i en Qvist - Nu tænk engang min Jammer! -
- ✂
- JOST
- Ak! -
- ✂
- LISETTE
- Maa jeg vise dem? -
- ✂
- JOST
- Nei! -
- ✂
- LISETTE
- Nu - Der giemme vi,
Som de saa veed, snart et, snart andet Skramlerie -
Blant andet staae der og to gamle Gueridoner,
Som boned - ikke som man nuomstunder boner -
Forstaae mig vel Herr Jost - men boned som de bør -
- ✂
- JOST
-
(Han springer op.)
Men...
- ✂
- LISETTE
- Nu det var min Mand, hvorom vi talte før -
Saa staaer der og et Skrin, som har tilhørt min Frue -
Smukt indlagt -
- ✂
- JOST
- Ei! -
- ✂
- LISETTE
- Det stod i hendes beste Stue -
- ✂
- JOST
- For Pokker! -
- ✂
- LISETTE
- Nu min Mand - Saa maa De vide det -
Jeg seer ei Aar og Dag til Pulterkammeret -
Nu - Morgenen derpaa, som dette Bud blev givet -
Det er et Underværk, at man beholder Livet -
Thi man har altid sagt for mig, det var et Bud -
Nu - Morgenen derpaa saa sneg min Mand sig ud -
- ✂
- JOST
- Ei ei! -
- ✂
- LISETTE
- Nu tænk min Skræk! - Jeg søgte hvor jeg vilde -
Alt intet - Tiden gik - Vi spiiste - Det blev silde -
Og ingen Mand endnu - Thi De begriber let,
Hvor langt min Tanke var fra Pulterkammeret - 225
Halv Otte fandt vi ham - Jeg glemmer ei den Jammer -
Giet hvor! -
- ✂
- JOST
- Ei ei Madam, i hendes Pulterkammer -
- ✂
- LISETTE
- Saa har De hørt det - Nu - der stod han paa et Fad,
Og, Gud forlad min Synd, og skrev et Ugeblad -
Han soer - Nu veed De selv, om han har skrevet andet
End Kiøkken-Sedler før - Han soer, det var for Landet -
Og meer - Det var om Flid, og Sparsomhed, han skrev -
Den liderlige Fugl! - nu døm, hvor varm jeg blev -
Dog det var lidt endnu - Han skrev og skrev - kun Skade
For Blæk og Pen, og for de skiønne rene Blade! -
Saa tænkte jeg, og taug - Thi det han viiste mig,
Var Snak, hvorfor det ei var værd at ærgre sig -
Dog, som De let kan troe, derefter tog jeg vare
Paa Vinduer og Dør - Jeg fandt den fulde Fare -
Og daglig voxte den -
- ✂
- JOST
- Men er det saa Madam,
Da bør man ynke, og om mueligt hielpe ham -
Hans Uheld rører mig - Alt andet vil jeg glemme -
- ✂
- LISETTE
- Men Himmel! -
- ✂
- JOST
- Veed hun hvad? - Nu, mens han ei er hiemme...
- ✂
- LISETTE
- Saa kom den syttende forleden Januar -
Den store Dag - og den har giort ham reent til Nar -
- ✂
- JOST
- Det hændtes fleer... Men nu - Jeg falder paa de
For dog at hielpe paa min Søn! - Tanker,
- ✂
- LISETTE
- Den Giæk! - den Dranker...
- ✂
- JOST
- Hvad? -
- ✂
- LISETTE
- Vil indbilde sig, at styre Folk og Land! -
- ✂
- JOST
- Haha! - Men om...
- ✂
- LISETTE
- O vee! - min gode stakkels Mand! -
- ✂
- JOST
- Men om vi fandt et Raad -
- ✂
- LISETTE
- Nu blev det Stats-Aspecter -
Bordeller, Vægter-Snak, Pasquiller og Projecter...
Beretninger om Ting, som ingen Siæl har seet -
Digt, Sladder, meer end af den beste Hof-Poet -
- ✂
- JOST
- Om...
- ✂
- LISETTE
- Dog bør Sandhed staae - han har i denne Time
Endnu, saa gal han er, ei budt sig til at rime -
- ✂
- JOST
- Men om...
- ✂
- LISETTE
- Og er der nu en Maaned gaaet forbi,
At han har sluppet det fordømte Smørerie -
- ✂
- JOST
- Vel, vel! - ret vel Madam! - Men siig mig nu sin Mening! -
Maaskee vi uden ham kan slutte den Forening,
Om vi...
- ✂
- LISETTE
-
(Hun falder ham meget hastig i Ordet.)
Hvad hielper det? - Nu veed De, om han er
En Mand at tale med, som andre Mennesker; -
- ✂
- JOST
- Derfor...
- ✂
- LISETTE
-
(som forhen)
Om man kan faae et Svar paa det man siger;
- ✂
- JOST
- Fordømt! -
- ✂
- LISETTE
- Man præker nu, man synger eller skriger
- ✂
- JOST
- Ha, hvor jeg havde Lyst-...
- ✂
- LISETTE
- Den Dosmer! -
- ✂
- JOST
- Ak! -
- ✂
- LISETTE
- Den Nar! -
- ✂
- JOST
- O vee! -
- ✂
- LISETTE
- Er det af ham, at man bør vente Svar? -
- ✂
- JOST
- Nei Himmel, det er meer end Mennesket kan taale! -
- ✂
- LISETTE
- Nu? - Er det ei? -
- ✂
- JOST
- Madam! -
- ✂
- LISETTE
- Men ak! - Jeg staaer paa Naale -
Hvor kan han blive af? - Forlad! - i et Minut -
Jeg har ei Roe, saasnart jeg ikke seer min Snut -
(Hun gaaer hastig bort.)
FIERDE OPTRIN
- ✂
- JOST
-
(Efterat han nogen Tid har betragtet Døren med saa høit opspilede Øine og Mund, som vel mueligt.)
Nu Jost - her staaer du da... Ha den, som venter andet
Af... Hun har ingen Roe! - Hvor kiærligt? - Ei forbandet! -
Bagtalersken! - Jaja - Hun ham, som han sit Land! -
Ham skeer hans Ret - Men jeg? - en brav og ærlig Mand? -
Jeg som en Nar? - og her? - og hvi jeg gamle Taabe? - 228
At jeg - Nei det er meer, min Søn, end du tør haabe! -
Fordømt! - Jeg trygle om... jeg her.. ha vi vil see
Om lovlig Dom... om Folk, som giør mig rasende! -
FEMTE OPTRIN
AGNETE OG JOST
- ✂
- AGNETE
- Herr Jost! - alene her? -
- ✂
- JOST
- Ja Jomfrue Pimpemille! -
- ✂
- AGNETE
- For Himlens Skyld! -
- ✂
- JOST
- Om Folk, som ret forsætlig drille.
Som ha! -
- ✂
- AGNETE
- Retskafne Mand! -
- ✂
- JOST
- Jeg brister -
- ✂
- AGNETE
-
(Hun tager ham frygtsom ved Haanden.)
Hvi saa vred? -
- ✂
- JOST
-
(Han river den bort.)
Slip! -
- ✂
- AGNETE
-
(væmodig)
Nu det fattedes til min Elendighed! -
- ✂
- JOST
- For Pokker! - mon de troer, at jeg har tabt Forstanden? -
- ✂
- AGNETE
-
(som før)
Herr Jost! -
- ✂
- JOST
- Hun, Jomfrue Sip, kan see sig om en anden! -
Og var hun Dyden selv, og meer end Engle-skiøn,
Saa skal hun ikke faae saa meget af min Søn! -
- ✂
- AGNETE
- O Himmel! - men Herr Jost! - det faaer - det faaer da være! -
- ✂
- JOST
- Ei! - faaer det dog? - Hvor fromt! - taalmodigt, paa min Ære! -
- ✂
- AGNETE
- De veed det selv, at min... ak, at han er mig kiær;
Og at det uden Tvivl maa gaae mig meget nær -
Men, at en værdig Mand, der elskte mig, som Fader,
Saa bittert, saa med et forkynder - at han hader! -
Nu, da mit Haab var størst! - Men siig mig da, hvori
Bestaaer min Feil? -
- ✂
- JOST
- I det, at Haabet er forbi! -
- ✂
- AGNETE
- Har min Papa...
- ✂
- JOST
- Den Giæk! -
- ✂
- AGNETE
- Ret! - skield! - forøg min Smerte! -
- ✂
- JOST
- Den Nar! -
- ✂
- AGNETE
- De kiender ei hans redelige Hierte -
Og veed jeg, at han har naturlig sund Forstand -
- ✂
- JOST
- Ei ei! - fortreffelig! - En Engel af en Mand! -
Hvor dyb!-
- ✂
- AGNETE
- Og har De talt min Moder? -
- ✂
- JOST
- Ja desverre! -
Den Sladderske! - Den Hex! -
- ✂
- AGNETE
- Det gaaer for vidt min Herre! -
- ✂
- JOST
- Av vee!-
- ✂
- AGNETE
-
(Hun græder.)
At tie reent til sligt, anstaaer mig ei -
- ✂
- JOST
- Nu, saa hun vilde vel jeg skulde gaae min Vei? -
- ✂
- AGNETE
- O Himmel!... men Herr Jost!... naar faaer min Jammer Ende? -
- ✂
- JOST
- Hun taler, som hun bør - Jeg er ei vred paa hende...
Men slige... har de tænkt, at kunde drive Spas
Med Jost... Hei Junker Slens! - han kommer ret tilpas!-
SIETTE OPTRIN
LEANDER OG DE FORRIGE
- ✂
- LEANDER
- Hvorledes? -
- ✂
- JOST
- Ei for alt! - nu skal her giøres rede! -
- ✂
- LEANDER
- Min Brud i Graad? - og De? - min Fader! - hvilken Vrede! -
- ✂
- JOST
- Jeg tør dog være vred, Herr Søn, saasnart jeg vil? -
- ✂
- LEANDER
- Forklar mig, Deiligste, hvor dette kan gaae til? -
- ✂
- JOST
- Ja deilig først og sidst! - Men nu vil jeg forklare -
Hans Gifte-Nykker kan han sikkert lade fare! -
Herr Fiantes Svogerskab er ei at tænke paa -
Nu suk, og klynk og græd! - Hvad Jost har sagt, skal staae! -
- ✂
- (Han gaaer.)
SYVENDE OPTRIN
LEANDER OG AGNETE
- ✂
- LEANDER
- Min Fader! - men han gaaer! - og hvem -hvad har opirret
Den beste Mand? - Er det en Drøm? - Er jeg forvirret? -
Saa kiærlig, som han er - og var! - Han haster ud,
For snart - det var hans Ord - at bringe mig min Brud! -
Og nu? -
- ✂
- AGNETE
- Leander, ak! - Jeg frygter at min Fader...
- ✂
- LEANDER
- Ei vist! - De Griller, som han heller ei forlader! -
Hvem kan ei ærgre sig? -
- ✂
- AGNETE
- Og hvem kan tale med -
Hvem kan udstaae Herr Jost, med hans Iilsindighed? -
- ✂
- LEANDER
- Herr Jost er Fromhed selv, men Drømmeren kan drille -
- ✂
- AGNETE
- Og Fusentasten bør undskylde hver en Grille! -
- ✂
- LEANDER
- Min Fader, som jeg troer, er en fornuftig Mand -
- ✂
- AGNETE
- Jeg er forsikkret om, at min har sund Forstand -
- ✂
- LEANDER
- Hvor sund! - Ei Viisdom selv! - maaskee, fordi han giver
Sin kiære Datter til den klygtige Herr Skriver? -
- ✂
- AGNETE
- Nei, men til Dem? - Ei sandt? - til sin retskafne Ven? -
- ✂
- LEANDER
- Den klygtige Contract! - Hun bør samtykke den! -
- ✂
- AGNETE
- Jeg bør Leander? - Vek! -
- ✂
- LEANDER
- Sligt skulde Jost kun vide! -
- ✂
- AGNETE
- Uædle! - skynd dig! - Gaae! - Forkynd ham det i Tide! -
- ✂
- LEANDER
- Ha! - mig mistyder hun! - men Skrivers rene Stiil -
- ✂
- AGNETE
- Fortryller mig -
- ✂
- LEANDER
- Farvel! -
- ✂
- AGNETE
-
(spottende)
Ak! -
- ✂
- LEANDER
-
(Han gaaer hen imod Døren, men kommer strax tilbage.)
Trods dit stolte Smiil! -
- ✂
- AGNETE
-
(som før)
Ei! -
- ✂
- LEANDER
- Mon da Tabet af en Troeløs koster Smerte? -
- ✂
- AGNETE
- Og mon Bagtaleren var vigtig for mit Hierte? -
- ✂
- LEANDER
- Ha Falske! -
- ✂
- AGNETE
- Skieldsord? - ret! - nu er jeg vant dertil! -
- ✂
- LEANDER
- Forlader du saa let din Elsker naar du vil? -
- ✂
- AGNETE
- Min Elsker! -
- ✂
- LEANDER
- Himmel, nei! - Jeg veed mit Fald desverre! -
Herr Smører, som jeg troer...
- ✂
- AGNETE
- Troe hvad De vil, min Herre! -
- ✂
- LEANDER
- Ha ham! - At blive her var meer end Raserie! -
(Han gaaer bort i Furie.)
- ✂
- AGNETE
- Vel! - gaae! - tag denne med! - Saa er den Drøm forbi! -
(Hun river en Ring af Fingeren, og løber efter ham.)
✂ ENDE PAA DEN FØRSTE HANDLING
233