Ewald, Johannes ANDET OPTRIN

ANDET OPTRIN

JOST, OG DE FORRIGE UNDTAGEN AGNETE, som gaaer bort, saasnart hun har hilset Jost, meget ærbødig og med en frygtsom Venlighed - paa en Maade, som siger, at hun veed, hvorfor han kommer -

JOST
Matrosen giør sig gal -
HARLEQUIN
(Han springer op og slaaer Hænderne sammen.) Ha Himmel! - Jeg bønhøres! -
JOST
Hvorledes? -
HARL.
Nu fortæl! -
JOST
En gammel Patriot?...
HARL.
O... men fortæl mig snart! - er det et stort Complot?-
JOST
Den Jammer kildrer dig? - Hver ærlig Mand bør græde -
HARL.
Ja tude som en Ulv - det er min største Glæde -
JOST
Den Ynk -
HARL.
Uhu -
JOST
At see -
210
HARL.
(meget hastig) Al Holmens Magt? -
JOST
En Mand -
HARL.
Kun en? -
JOST
En, som har Børn, og ei har sund Forstand! -
HARL.
Hvem mener han Herr Jost? -
JOST
Dig Naboe -
HARL.
Det var ærligt -
JOST
Meer, end du troer - Maaskee jeg dømmer alt for kiærligt,
HARL.
Ak!...
JOST
Men jeg haaber dog, at det er Raserie...
HARL.
Ei!...
JOST
Thi er Hiertet det, som Feilen stikker i...
HARL.
Hvorledes? -
JOST
Det er vel, at jeg har seet dit Hierte
Saa tit oprigtig rørt-saa ømt ved andres Smerte -
Jeg kiender dig - jeg veed - du est ei den, som seer
En brav Medborgeres - mindst alles Graad, og leer? -
HARL.
Leer? - Himmel! - troer du da?- Jeg, som saa smaaelig søger
I Kroer, i Kipper, og i alle vore Bøger...
Din Daase! -
JOST
(De tager sig hver en stor Priis St. Omer.)
HARL.
Nu betænk! - som søger Stof til Graad,
Og Smerter, blot af Lyst, at lindre med mit Raad -
211
JOST
Gaae Ven!... Marktskrigeren, som gierne... sig til beste
Af Christen Kierlighed, stak Stæren paa sin Næste;
Og for at finde Stær, omflakker Bye fra Bye,
Er just den Mand, hvis Raad Kortsynede bør skye -
Den Tillid til sig selv - den Frekhed i at møde
Al Fare... ubeseet... hos Levende og Døde -
At spøge med en Tvivl, som andre svede ved -
O, det er ægte Tegn paa tyk Uvidenhed! -
Troe mig: den raader best, som zittrer for at raade -
Hvor høi - hvor stærk en Siæl! - hvor øm en Tænkemaade;
Tiltroer et Folk sin Ven! - ham, som det har betroet
Sin Velfærd? - er det let, at være Patriot? -
Hvad Indsigt! - hvilken Flid! - hvor ægte Helte-Dyder! -
Hvad Ansvar selv for Feil! - Ha den, som selv tilbyder,
Som kiæk paanøder sig - den Mand er aabenbar,
Sin Alders største Helt, Bedrager eller Nar! -
HARL.
Hojah! -

(Han giver ved adskillige Lazzi den Utaalmodighed og Kiædsommelighed tilkiende, hvormed han horer paa Jost, der er saa varm i sin Materie, at han enten ikke mærker, eller ikke vil mærke det. Tilsidst kaster Harlequin sig med Armene over Kors i sin Lænestoel. -)

JOST
At kunstle paa et Uhr, er altid farligt,
Og uden vigtig Trang barnagtigt, uforsvarligt -
Endog af Mesteren - Kan den da kaldes viis,
Som giver Fuskere og Børn sit Uhr til Priis? -
Beskadiges kun en, strax lider alle Dele -
Men Statens mindste Hiul, hvor vigtigt for det Hele!-
Selv det, hvis Hovedbrug er lettest at forstaae,
Har Hager skiult i ti, som ingen tænker paa! -
Hvor gierne see vi kun vort Anslags gyldne Side! - 212
Hvor gierne dem, som vandt! - hvor sielden dem, som lide! -
Og altid os - Hvad om vor Handel var betroet,
Om Søe og Storm adlød en Anholtsk Patriot? -
HARL.
Hohojahah! -
JOST
Hvert Trin af Staten efterlader
Ufyldelige Spor - Hvert gielder Myriader -
Selv den ufødte Slægt - Ak et letsindigt Raad,
Har ofte tvunget Børn og Børnebørn til Graad! -
O Ansvar! -
HARL.
Men Herr Jost, hvor kan han uden Naade
Slaae Laas for Landets Mund? - Er det en Synd at raade? -
Maa ingen vise Feil, og sige hvad han veed? -
JOST
Jo - men ei meer - og det med yderst Varsomhed!-
Med Frygt - saa zittrende, som den hvis Raad blev givet
En Ven - en elsket Brud, til Døden eller Livet -
Med meer Forsigtighed, end ved vort eget Vel,
Og dog med mindre Tvivl om Bifald af vor Siel -
En ægte Patriot er vist sin Alders Ære -
Men ægte - viis og øm og ærlig bør han være -
For alting Mester af den Ting han dømmer om -
Oplært - opdraget til at fælde denne Dom -
Naar blev det Børneværk at lære Nationer
Der' Vel?- Groe Statsmænd da, som vilde Schampioner? -
Hvad? - til at sye en Søm, skal Kunst - skal Flid, Forstand,
Og Aar?...og hver en Nar kan flikke paa sit Land? -
Hver stræbe i sit Fag! - Og agte det en Lykke,
Om Landet vinder ved hans sidste Mesterstykke! -
Han troe sit Pund ei stort - ei vigtigt for en Stat,
Fordi han i sit Sogn blev kaldt en snild Krabat! - 213
Og hvad for Trang? - Vort Land har ordinerte Læger,
Erfarne Mænd til Raad - hvad Kald, hvad Drift bevæger? -
Hvad Indsigt qvæler dig? - hvori bestaaer dit Pund? -
HARL.
(Søvnig og klynkende.) Jeg tør dog tale -
JOST
Nei! -
HARL.
(grædefærdig) Hvad? - med min egen Mund? -
JOST
Nei! -
HARL.
Kan jeg bare mig for Graad? -
JOST
Skiul dine Taare! -
HARL.
Aha! -

(Efterat han, som en Person, der troer at være i Færd med at tilintetgiøres, paa hundrede forskiellige Maader har søgt at udtrykke, deels sin tiltagende Uvirksomhed, deels sin fortrædne og beklagelige Situation, falder han omsider virkelig i Søvn. Den ærlige Jost, er kommet for got i Gang, og er alt for indtaget af sin Sædelære, til at agte paa den Omstændighed, om han bliver hørt, eller ikke.)

JOST
Kald den kun frit Forræder, eller Daare,
Som skiønt han ingen Hielp formoder eller veed,
Dog gierne taler om sit Lands Elendighed! -
Velsignet være Sem og Japhet af den Høie,
Fordi de rødmende - men taus, med fra vendt Øie,
Og strax tildekkede der' gamle Faders Skam! -
Men vee hver mundkaad, frek og dum og nedrig Cham!
Men det er Feilen - det - At Nationers Smerte,
Er alt for stor til dig, og til dit lille Hierte -
Du hører ei der' Skrig - Som Faldet af et Huus,
Der dræber Mennesket, ei mærkes af en Muus*) -
Det, som er uden for vor alt for snevre Sphære,
* 214
Kan ikke synes stort, og ikke tungt at bære -
Og naar vort svage Syn tog Maanen for en Ost,
Strax dømme vi om den, som om vor Vesperkost -
Saa gaaer det - Den, som vist begræd sin Naboes Jammer,
Ifald hans Pinde-Huus gik op i Røg og Flammer,
Den taler roelig om, og kildres ved at spaae,
En Ild, hvori hans Bye, og Land og Folk forgaae -
Den, som beklager sin og selv sin Naboes Daler,
Udøser Tønder Guld, naar Staten kun betaler -
Og du!... En bister Kål - en Tyv kan skremme dig -
Dog drømmer du med Lyst om Oprør og om Krig! -
Du...
LISETTE
(Hun lister sig paa Tæerne hen til Jost, og rusker ham i Kiolen.) St! - Herr Jost! -
JOST
DU... Madam!... du veedst ei, hvad du vover -
LISETTE
Hys - min lille Mand, han -
JOST
hvad? -
LISETTE
han -
JOST
Hæ? -
LISETTE
Han sover.
JOST
Nu paa min Ære ja -
(Han kaster sin Hat, saa stærk han kan mod Stuedøren, og gaaer et par Gange med stærke Skrit op og ned af Gulvet.) Der ligger vor Moral! -
O skiønt!... er den da klog, som præker for en gal? -
LISETTE
Desverre! -
JOST
Kom jeg her i Forsæt, at omvende
En...
LISETTE
Alt for sandt -
JOST
Madam! - Terminen er til Ende -
Og - hun begriber vel - thi, som jeg kan forstaae,
Saa er vort Svogerskab dog ei at tænke paa -
215
LISETTE
Og hvorfor ei Herr Jost?... Dog De har Ret - Jeg Daare! -
Thi hvad udretter man? - Hvad frugter mine Taare? -
De selv, og alle veed, hvor kiær jeg har min Mand -
Men større Mammeluk er ei i Kongens Land -
JOST
Og dog formaaer hun alt -
LISETTE
Hvad kan en stakkels Kone? -
JOST
Ha jeg vil tale selv, og i en anden Tone.
(I Øret paa Harlequin.) Hehei! -
HARL.
(Han springer i Forskrækkelse midt ud paa Gulvet, og sætter sig i en Stilling, som en der vil baxes.) Hei Kammerat! -
JOST
Hvordan? -
HARL.
Er det Ransoon,
At skoose Kongens Folk? -
JOST
Herr Naboe! -
HARL.
Herr Patron? -
JOST
Jeg troer han...
HARL.
Ah Herr Jost! -
JOST
Hvor var han? -
HARL.
Sandt at sige,
Paa Holmen...
JOST
Fik han Kat? -
HARL.
Hvad? - Jeg, og mine Lige? -
Jeg Kat? - det troer jeg ei -
216
JOST
Troe du kun Uge frem,
At om du ingen fikst, du dog fortiente dem! -
HARL.
En Patriot? -
JOST
En Nar! -
HARL.
Tak! -
JOST
Jeg er plat -
HARL.
Den jævne Stiil -
Jeg roser
JOST
En Giæk, som Skrig af ti Matroser -
Som en forvildet Sværm indtager meer, end alt
Hvad jeg saa møisomt og med slig en Fynd har talt-
En rasende, som Søvn, selv Søvn ei holdt i Tømme,
Som glat forvirrer Folk og Stat og alt i Drømme -
Og glemmer vaagende sig selv! -
HARL.
Men siig, hvori
Det Opløb da bestaaer - Saa er den Drøm forbi! -
JOST
Nu vel! - Jeg veed ja dog - Før faaer det aldrig Ende -
De render om, og veed ei selv, hvorom de rende -
De vil maaskee, fordi de tænker, at de kan -
HARL.
Ha jeg forstaaer - de vil - Ei ei! - hvad siger
JOST
Hvad har jeg sagt? -
HARL.
Ja saa - Ja det seer ud for Landet! -
JOST
Du veedst da meer, end jeg - Men vel! - og nu om andet! -
Om Ting, som gielde dig - hvorpaa saavidt jeg troer, 217
Dit eget, og maaskee dit hele Vel beroer -
Hør derfor - og giv Agt! - Du est i Gield -
LISETTE
Desverre! -
JOST
Du ødte, hvad du fikst af din retskafne Herre -
Han gav dig Huus og Gaard og alt - kun ei Forstand -
LISETTE
Ak! -havde han dog det den gode salig Mand! -
JOST
Nu - det er ei enhver, som kan omgaaes med Penge -
Men nok - du har ei meer - det kan ei vare længe-
Dog er jeg, som du veedst, din største Creditor -
Alt kommer an paa mig - Det har jeg sørget for -
HARL.
Ei ei! -
JOST
Hvad? -
HARL.
Om der kun ei stikker andet under -
JOST
Hvordan? -
HARL.
Hvem kan man troe, Herr Naboe, nuomstunder? -
JOST
Hvad? - mig? - mit rene Pant? - mit...
HARL.
Alting er forbi -
JOST
Nu? -
HARL.
Om en vis Monark har Fingrene deri -
JOST
Forbandet! - rasende! -
HARL.
Om visse Folk maa raade
Matrosen...
218
JOST
(Han holder med begge Hænderne Munden til paa Harlequin.) Hei fordømt! - er ingen ingen Maade? -
Ei en, at blive hørt? -
HARL.
(imellem Tænderne) Mat - -
JOST
Jeg skal qvæle dig -
HARL.
Hol - -
JOST
Atter? -
HARL.
(som slider sig løs) Holmens Magt skal snart forstærke sig! -
JOST
Saa gaae da! - sværm da! - ras!... Og jeg, som veed, som kiender
Dit Galskab - Jeg som har mit Pant - og Magt i Hænder -
Magt nok, at jage dig i Dag fra Huus og Hiem -
Jeg staaer godvillig her, og holder Lyset frem? -
HARL.
Herr Jost! -
JOST
Mon Medynk da - hvad driver? - hvad bevæger? -
Men det er min Herr Søn, med sine Narre-Streger -
LISETTE
Han? - Nei! - Men dette Fæ, som hele Verden veed,
Hvor høit jeg...
HARL.
Men Herr Jost, mig synes han er vred -
JOST
Dig synes? - ret - bliv ved! - Giør alting paa det beste -
HARL.
Men siig! -
JOST
Det har man af, at hielpe paa sin Næste! -
219
HARL.
Men siig for Himlens Skyld, Herr Jost, hvad har jeg giort! -
JOST
Nei! - kun at drille mig - kan det vel skade stort? -
HARL.
Jeg drille? -
JOST
Himmel! - Nei! - Kun drømme, naar jeg taler -
Det være, hvad det vil - De herligste Moraler -
Den rene Mynt - Dyd - Pligt - og Pant-Forskrivelser -
Alt et -
LISETTE
Hør nu min Glut, hvad for et Dyr du er! -
HARL.
Men har...
JOST
Betal din Gield! - saa sørg - saa drøm for Landet! -
HARL.
Men har jeg hørt et Ord, saa...
JOST
Ha! - hvem siger andet? -
Du høre mig? - Men vel! - maaskee du hører best
En velbeskrevet Dom lovmæssig forelæst? -
HARL
Jeg haaber dog Herr Jost...
JOST
Jeg? - kunde jeg formode
Den Omgang? - Jeg af dig? -
HARL.
Jeg har ei glemt det Gode -
Det Venskab han har viist - Den Gield jeg stikker i -
JOST
Og agter ei...
HARL.
Men tael! - hvorefter vente vi? -
JOST
Og tør jeg haabe da den Gunst - engang at høre?-
220
HARL.
Ei, tag Forsikkring - Pant -
JOST
Hvor? - Hvad? -
HARL.
Mit høire Øre! -
JOST
Vel! - Jeg skal prøve det - Giv Agt! - Engang endnu...
Men et politisk Ord... en Lyd... men mukser du...
HARL.
Hum! -
JOST
Hør da, mærk og svar! - Du har den voxne Pige -
HARL.
Ja -
JOST
Medgift faaer hun ei - Men det vil intet sige -
Nok - hun er flink - og som Leander siger, skiøn -
Og Penge Gud skee Lov behøver ei min Søn -
Den Knøs! - Han glæder mig paa mine gamle Dage -
Dog undertiden har vi Fædre og vor Plage -
Der har jeg ingen Roe - Det koste hvad det vil,
Saa hans Agnetes Ja -
HARL.
Ei! - hvor skal det gaae til? -
JOST
Hvad? -
HARL.
Nu, jeg hører alt - Det var om hans Agneter -
JOST
Hæ? -
HARL.
Nu? -
JOST
Den Dom jeg har - De to Prioriteter,
Og Renter - alt kan staae - Meer Naboe - Jeg er rig,
Jeg er en ærlig Mand, og jeg skal hielpe dig! -
Men mærk dig, at jeg ei tiltrygler mig din Datter! - 221
Ved Himlen, vover du at giøre Jost til Latter...
Du har tilsoeret mig, at din, og hendes Haand
Var frie - Jeg hader Tvang - Og er der Skin af Baand -
LISETTE
Hvad? Baand? -
JOST
Nu, svar da selv! -
HARL.
Ja... Der kan svares meget,
Om Hol - -
JOST
Hei! -
HARL.
O jeg er saa inderlig bevæget...
Jeg kan ei meer -jeg døer... Lisette svar! -

(Han løber hastig bort.)

JOST
Hvorhen? -
HARL.
(I Døren.) Kun til Hans Puff og Geert - Jeg er her strax igien -