Ewald, Johannes TREDIE OPTRIN

TREDIE OPTRIN

JOST OG LISETTE

JOST
Nu Himmel!

(Her er en lille stum Scene, i hvilken JOST foretager sig adskillige Ting, som den, at knappe sin Vest op og knappe den skiævt til igien, at støde Syerammen overende, at sætte sig, at springe op, at snoe sin Paryk et par Gange, o.s.v.*) Det forstaaer sig, altsammen i mueligste Hast.)

LISETTE
Men Herr Jost, hvor kan han undres over
At den ei hører ham, som drømmer eller sover? -
Har han da glemt mit Kors, og at min hierte Mand,
Som hele Verden veed, er ei ved sund Forstand? -
JOST
(Efter nogen Betænkning.) Reent gal? - naar har han tabt...
* 222
LISETTE
Nu der var stort at tabe? -
Hvad var han andet, end den salig Herres Abe? -
Da jeg af Kiærlighed... O Himmel, at jeg dog
Var saa fornarret i det liderlige Drog! -
Nu veed enhver, at jeg var Fruens Kammerpige,
Og Herren... men det var ei det jeg vilde sige -
Nok, at den brave Mand stafferede mig ud;
Og, som de let kan troe, jeg var en knøver Brud -
Et Mantov - ak Herr Jost! - hvidt Moor med Guld-Boketter -
Og Hængler, som de veed - o Himmel! - og Mansketter! -
Alt Brysselsk -
JOST
(fortræden) Tael om Ting, som andre kan forstaae!
LISETTE
Nu sandt - Det er min Mand, jeg ikke tænker paa -
Han var da, som det er for vel bekiendt, desverre,
Imellem os Herr Jost, Nar hos den salig Herre -
Ret, som han er endnu, dum, doven, liderlig -
Men hvor det gik og ei, han ret fortryllte mig -
Og stak det mangen knipsk Pimperlimpimp i Øiet,
Men jeg, som det saa gaaer, var ligevel fornøiet -
Der var Sybille Kniks, og Slipslap, som de veed -
JOST
(Han tramper i Gulvet) For Fanden! - mig forgaaer hvert Gran Taalmodighed! -
LISETTE
Nu sandt, det var min Mand - Jeg siger det med Smerte -
Thi Himlen veed det best, hvor kiær han er mit Hierte -
Han var og blev et Fæ -
JOST
(vrængende) Jaja - det veed enhver -
223
LISETTE
Og dog en Engel i Forstand, mod hvad han er -
En narrisk Capriol, en dum, en fornem Mine -
JOST
(Han sætter sig i Lænestolen.) Nu? -
LISETTE
Høit, at drille Folk - at fiase, og at grine -
Det var omtrent hans Orm - Og i de første Aar
Blev han endnu saasaa - et got uskyldigt Faar -
For Resten - Søvnig, plump, beskiænket undertiden,
En Ødeland - Dog kort! - Den Jammer var kun liden -
Og nu til Meningen - De veed det strænge Bud,
Som - om jeg husker ret - for to Aars Tid kom ud -
JOST
Og hvilket?-
LISETTE
Ei den Lov, at alle skulde skrive -
Hver ærlig Undersaat, hvis Hænder ei var stive -
Saasnart han kun forstod at kradse ABC -
JOST
Ei ei Madam, det var kun en Tilladelse -
LISETTE
Det være hvad det vil! - Før var han kun en Daare -
Men ak!... jeg kan... jeg kan ei bare mig for Taare -
Fra dette Øieblik foer - som jeg fast har troet -
Foer Fanden i ham, og - - - han blev en Patriot -
JOST
Jaja - Det hændtes fleer -
LISETTE
Vi har et Pulter-Kammer
Høit oppe i en Qvist - Nu tænk engang min Jammer! -
JOST
Ak! -
224
LISETTE
Maa jeg vise dem? -
JOST
Nei! -
LISETTE
Nu - Der giemme vi,
Som de saa veed, snart et, snart andet Skramlerie -
Blant andet staae der og to gamle Gueridoner,
Som boned - ikke som man nuomstunder boner -
Forstaae mig vel Herr Jost - men boned som de bør -
JOST
(Han springer op.) Men...
LISETTE
Nu det var min Mand, hvorom vi talte før -
Saa staaer der og et Skrin, som har tilhørt min Frue -
Smukt indlagt -
JOST
Ei! -
LISETTE
Det stod i hendes beste Stue -
JOST
For Pokker! -
LISETTE
Nu min Mand - Saa maa De vide det -
Jeg seer ei Aar og Dag til Pulterkammeret -
Nu - Morgenen derpaa, som dette Bud blev givet -
Det er et Underværk, at man beholder Livet -
Thi man har altid sagt for mig, det var et Bud -
Nu - Morgenen derpaa saa sneg min Mand sig ud -
JOST
Ei ei! -
LISETTE
Nu tænk min Skræk! - Jeg søgte hvor jeg vilde -
Alt intet - Tiden gik - Vi spiiste - Det blev silde -
Og ingen Mand endnu - Thi De begriber let,
Hvor langt min Tanke var fra Pulterkammeret - 225
Halv Otte fandt vi ham - Jeg glemmer ei den Jammer -
Giet hvor! -
JOST
Ei ei Madam, i hendes Pulterkammer -
LISETTE
Saa har De hørt det - Nu - der stod han paa et Fad,
Og, Gud forlad min Synd, og skrev et Ugeblad -
Han soer - Nu veed De selv, om han har skrevet andet
End Kiøkken-Sedler før - Han soer, det var for Landet -
Og meer - Det var om Flid, og Sparsomhed, han skrev -
Den liderlige Fugl! - nu døm, hvor varm jeg blev -
Dog det var lidt endnu - Han skrev og skrev - kun Skade
For Blæk og Pen, og for de skiønne rene Blade! -
Saa tænkte jeg, og taug - Thi det han viiste mig,
Var Snak, hvorfor det ei var værd at ærgre sig -
Dog, som De let kan troe, derefter tog jeg vare
Paa Vinduer og Dør - Jeg fandt den fulde Fare -
Og daglig voxte den -
JOST
Men er det saa Madam,
Da bør man ynke, og om mueligt hielpe ham -
Hans Uheld rører mig - Alt andet vil jeg glemme -
LISETTE
Men Himmel! -
JOST
Veed hun hvad? - Nu, mens han ei er hiemme...
LISETTE
Saa kom den syttende forleden Januar -
Den store Dag - og den har giort ham reent til Nar -
JOST
Det hændtes fleer... Men nu - Jeg falder paa de
For dog at hielpe paa min Søn! - Tanker,
LISETTE
Den Giæk! - den Dranker...
226
JOST
Hvad? -
LISETTE
Vil indbilde sig, at styre Folk og Land! -
JOST
Haha! - Men om...
LISETTE
O vee! - min gode stakkels Mand! -
JOST
Men om vi fandt et Raad -
LISETTE
Nu blev det Stats-Aspecter -
Bordeller, Vægter-Snak, Pasquiller og Projecter...
Beretninger om Ting, som ingen Siæl har seet -
Digt, Sladder, meer end af den beste Hof-Poet -
JOST
Om...
LISETTE
Dog bør Sandhed staae - han har i denne Time
Endnu, saa gal han er, ei budt sig til at rime -
JOST
Men om...
LISETTE
Og er der nu en Maaned gaaet forbi,
At han har sluppet det fordømte Smørerie -
JOST
Vel, vel! - ret vel Madam! - Men siig mig nu sin Mening! -
Maaskee vi uden ham kan slutte den Forening,
Om vi...
LISETTE
(Hun falder ham meget hastig i Ordet.) Hvad hielper det? - Nu veed De, om han er
En Mand at tale med, som andre Mennesker; -
JOST
Derfor...
LISETTE
(som forhen) Om man kan faae et Svar paa det man siger;
JOST
Fordømt! -
227
LISETTE
Man præker nu, man synger eller skriger
JOST
Ha, hvor jeg havde Lyst-...
LISETTE
Den Dosmer! -
JOST
Ak! -
LISETTE
Den Nar! -
JOST
O vee! -
LISETTE
Er det af ham, at man bør vente Svar? -
JOST
Nei Himmel, det er meer end Mennesket kan taale! -
LISETTE
Nu? - Er det ei? -
JOST
Madam! -
LISETTE
Men ak! - Jeg staaer paa Naale -
Hvor kan han blive af? - Forlad! - i et Minut -
Jeg har ei Roe, saasnart jeg ikke seer min Snut -
(Hun gaaer hastig bort.)