Ewald, Johannes ANDEN HANDLING

ANDEN HANDLING

FØRSTE OPTRIN

AGNETE, OG STRAX DEREFTER JØRGEN

AGNETE
(Hun sidder og stirrer paa sin Syeramme, med Haanden under Kinden.) Aha! - Saasnart... med et... for evig... reent til Ende! -
JØRGEN
(som stikker Hovedet ind af Døren) Hem! -
AGNETE
Hvor beklemt jeg er! -
JØRGEN
Hem! -
AGNETE
Jørgen! -
JØRGEN
(Han kommer inden for.) Er det hende? -
AGNETE
Tomhændet?... Gavst du ham... Han fik da Brev og Ring? -
JØRGEN
Ei! - troer hun, at jeg tør forvandske slige Ting? -
AGNETE
Og tog den? -
JØRGEN
Ei! -
AGNETE
Hvordan? -
JØRGEN
Som man er vant at tage -
AGNETE
Og han beholdt...
JØRGEN
Men hør! -
AGNETE
Og gav den ei tilbage? -
JØRGEN
En Guld-Ring? - Har man hørt? - at give sligt igien? -
234
AGNETE
Saa at han ordentlig...
JØRGEN
Ret smukt forvarte den -
AGNETE
Barbar! -
JØRGEN
For Himlens Skyld! -
AGNETE
Og det jeg havde skrevet -
Du saae ham læse det? -
JØRGEN
Ja Jomfrue! -
AGNETE
Brød han Brevet? -
JØRGEN
Ei, det forstaaer sig dog, han maatte -
AGNETE
Tie, og svar! -
Ei sandt, han studste da han saae hvis Haand det var? -
JØRGEN
Nei -
AGNETE
Ha troeløse Siæl! -
JØRGEN
For -
AGNETE
Svar mig, naar jeg taler! -
JØRGEN
Men...
AGNETE
Var han vred? -
JØRGEN
Nu ja... Saa vred.. som hun befaler -
AGNETE
Det er dog sært - Man kan paa ingen Maade faae
Et ærligt Svar - ei et, som er at lide paa -
JØRGEN
Men er det ikke best, ifald hun vil tillade,
At jeg fortæller selv min hele Ambassade? -
235
AGNETE
Hvorefter venter du? -
JØRGEN
Thi Jomfrue, overalt
Kan ingen svare klogt, naar en vil spørge galt -
AGNETE
Brav! - fleer Anmærkninger! -
JØRGEN
Dog, som hun let kan tænke,
Det Ord skal være talt til Stole, Bord og Bænke -
Jeg tiener for mit Brød -
AGNETE
O Himmel! -
JØRGEN
Og jeg veed
Min Pligt - og at det var imod min Skyldighed -
AGNETE
Kun meer! -
JØRGEN
Ifald jeg frit, og plump og frek begierte,
At sige hende, hvad jeg tænker i mit Hierte -
AGNETE
Og hør nu mit Ifald! - Ifald du ærgrer mig;
Og ei besvarer det, hvorom jeg spørger dig -
Ifald du ikke strax giør Rigtighed og Rede,
For alt -
JØRGEN
Mig kan hun let forvilde med sin Vrede -
Hvem veed nu hvad, og hvor jeg skal begynde fra? -
AGNETE
Dit Ærende! -
JØRGEN
Ja saa - I Gaar -
AGNETE
Skiærts? -
JØRGEN
Hør mig da! -
Thi Orden, siger man, er god - Saa maa hun vide, 236
Jeg fik i Gaar et Sting, her, i min venstre Side -
Af Trækvind, som jeg troer -
AGNETE
Ha Jørgen, raser du? -
JØRGEN
Men hør mig ud! - Jeg har det samme Sting endnu -
AGNETE
Ret! - prøv mig kun! -
JØRGEN
Nu for at komme snart til Ende -
Det Sting - og det, at hun befalte mig at rende -
Leg nu min Ligtorn til, og mine skiæve Been,
Og saa en heslig, dyb, forbandet Rendesteen -
AGNETE
Ha, hvi jeg...
JØRGEN
Dette alt, blev samlet paa en Maade,
At mine, som hun veed, med Tugt blev giennemvaade -
Og, før jeg fik dem tørt, saa got det kunde skee,
Var Herr Leander ei at høre, eller see -
AGNETE
Men Dosmer, siig mig da - hvor kunde du formode
At naae ham? - Kryber han? - Du vidste, hvor han boede! -
JØRGEN
Som om jeg først og sidst ei havde søgt ham der -
AGNETE
Og?...
JØRGEN
Ei, som sagt -
AGNETE
Hvordan? - Hvad? -
JØRGEN
Altid lige nær -
AGNETE
Leander? -
JØRGEN
Paa min Troe, var ingensteds at finde -
237
AGNETE
Nei min Taalmodighed - Hver Draabe maa forsvinde! -
Saaledes drille mig? - Og brød han ei mit Brev? -
Og tog imod min Ring? - Og læste hvad jeg skrev? -
JØRGEN
Nu ja -
AGNETE
Dog siger du...
JØRGEN
Gid den faae Skam, der driller! -
Saaledes brød han det - saaledes sad hans Briller
AGNETE
Hvis Briller? - Hvem? -
JØRGEN
Herr Jost -
AGNETE
Ham gavst du? - Han har seet?
JØRGEN
Til Fader eller Søn, det, troer jeg, var vel eet -
AGNETE
O Himmel! - at jeg og... ha hvi jeg skulde sende
En...
JØRGEN
Min Beretning er endnu ei halv til Ende -
AGNETE
Hvad meer? Tael! -
JØRGEN
Nu Herr Jost lod søge om sin Søn -
AGNETE
Bort af mit Øiesyn! -
JØRGEN
Men -
AGNETE
Bort -
JØRGEN
(i det han gaaer) Er det min Løn? -
238

ANDET OPTRIN

AGNETE ALENE
Saa!... vel! - nu veed han alt - Ulykkelige Pige! -
Hvi vilde du? - men vel!... Og han? - hvad vil han sige? -
Han sig tilsidesat - for hvem? - Det staaer deri -
Brav! - Før var heller ei det sidste Haab forbi! -
Han see sin Søn forsmaaet, af... Himmel! - om jeg bliver
Et Offer for hans Had, og for den usle Skriver!...
Og det er lidt for ham, at hævne slig Foragt
Paa mig - for ham, som har vor Velfærd i sin Magt! -
Ulykkelige Mand! - min Fader! - Dog du vilde...
Men Jost er Fromhed selv... hvi dømmer jeg saa ilde? -
Men hastig, som en Ild - Og - brave Mand tilgiv
Min Dristighed! - lidt stolt - og meer end alt for stiv -
Saa egensindig, som den Dydige kan være -
Vel punktlig - næsten sær i dit Begreb om Ære...
Ha jeg begriber let, hvor rasende du blev,
Da du... Den dumme Kål, at flye den Mand mit Brev! -
Og jeg! - o Harm! - hvortil kan ikke du forlede! -
Leanders bittre Spot!... Hvorover kom hans Vrede? -
Og min?... Jeg kiender ham - Og troer jeg, at han kan
For Alvor spotte mig? - Og dog begyndte han! -
Dog var han Skyld i Alt! -
239

TREDIE OPTRIN

SKRIVER*) OG AGNETE

AGNETE
(I det hun seer Skriver, som har sneget sig bag paa hende.) Ak! -
SKRIVER
Lykkelige Vinde
Har blæst mig hid i Dag, o himmelske Gudinde! -
Ved alle Muserne! -
AGNETE
Forsværg dem ei! -
SKRIVER
Min Eed
Er klippefast - dog kun i Prosa, som De veed -
AGNETE
Der'Sprog...
SKRIVER
(Han falder hende i Talen.) De smigrer mig - dog, at De var tilstæde,
O troe mig, det har lagt Biergdynger til min Glæde! -
Dog Bierge selv er Støv! -
AGNETE
Nu er De alt for slem -
* 240
SKRIVER
Atomer mod den Lyst, at kunde kildre Dem!
AGNETE
Mig? -
SKRIVER
(Han giver sig endeel pedantiske Airs.) Viid!... Dog Himmel! - Er mit Ansigt sat i Lave? -
Sig! - har jeg Miner, som et Glædskabsbud bør have? -
AGNETE
Ei! -
SKRIVER
Nu? -
AGNETE
(fortræden) Jeg har ei Lyst -
SKRIVER
Hvorledes seer jeg ud? -
AGNETE
Ha, som De vil -
SKRIVER
Et Ord! -
AGNETE
Nu - som et andet Bud -
SKRIVER
Ambassadeur er Fransk - dog kunde det passere
For Apocryph endnu, saavel som andre flere -
Men nu til Sagen - Først -
AGNETE
De dræber mig med Snak! -
SKRIVER
Først maa De takke mig! -
AGNETE
Tak! - Millioner Tak! -
SKRIVER
Dybt maa de neie - Dybt! -
(Hun neier til Jorden, og han bukker sig med en skolemæssig Høitidelighed.) Jeg ønsker Dem til Lykke! -
241
AGNETE
(forundret) De mig? - -
SKRIVER
(Han slaaer sig for Brystet.) Jeg! -
AGNETE
Og hvormed? -
SKRIVER
(Han bukker sig igien) Ei! - med mit Mesterstykke! -
AGNETE
O!...
SKRIVER
Jeg har overgaaet mig selv - Mig, som De seer,
Og - uden Egen-Roes - hvad kan der siges meer? -
AGNETE
Den Ydmyghed...
SKRIVER
(som falder hende i Ordet) Den kan undskyldes - Thi De mærker
Dog let, hvor langt mit Verk gaaer over alle Værker -
Nok, at fra Seths Tractat, som dog kun faa har seet,
Har ikke sligt et Lys bestraalet vor Planet -
Her -

(Han trækker et Bundt Papirer op af Lommen.)

AGNETE
(forskrækket) Ak! - jeg beder...
SKRIVER
Nei! - At De dog selv maa dømme! -
AGNETE
Mig synes -
SKRIVER
Om...
AGNETE
Jeg troer -
SKRIVER
Om det er gyldne Drømme -
AGNETE
Jaja -
SKRIVER
Hvormed...
242
AGNETE
Det er -
SKRIVER
Hvormed jeg smigrer mig.
AGNETE
Det er min Moders Røst -
SKRIVER
Da vær saa lykkelig -
AGNETE
Forlad! - Et Øieblik...
(Hun undløber.)

FIERDE OPTRIN

SKRIVER ALENE At... Kun de fire Blade! -
Kun Titelen!... Ei ei! - Hun gaaer - Det var dog Skade -
Den Stakkel! - hvilken Ynk! - I Havnen af sin Lyst
Forslaaes hun, som jeg troer... paa Frue Lisettes Kyst! -
Hahahaha! - Det Træk! - Det var vel værd at tegne -
(Han seer sig rundt omkring, formodentlig om et Bord; men til Uheld er der intet.) Hvor?... O vi lærde Folk kan skrive allevegne! -
Og... da Herr Trykpapir opmuntrer mig til Flid -
Og Verden regner paa hvert Soelgran af min Tid -
Mit Pund - og nu min Vert! - min Skræder! - Penge, Penge! -
Jaja - De største Mænd blev store ved at trænge! -
Saa var det at Homer sang sig berømt og mæt -
Og jeg... nunu-jeg troer- Det tegner ei saa slet -
(Han trækker et Blækhorn og en Pen op af Lommen.) Blæk har jeg her - og Pen - Nu faae den Skam, der bytter
Haand med en Amtsbarbeer, og Podex med en Rytter! - 243
Saa veed jeg dog, jeg maa, for Fanden, hvor det gaaer,
Faae skrevet ti til tolv Tractater i et Aar! -
Her er jeg Sviger-Søn - Min Pen-Forpagter giver
En Daler for et Ark - Hei! - frisk til Værket, Skriver! -
Stor har du længe vært - Snart vil du blive rig -
Saa kan Journalerne gaae hiem og hænge sig! -
Men hvor? - Er intet Sted, hvorved man kan begynde? -
Ei skrev Diogenes sin Logik i en Tønde;
Og Tønde, Bord og Stoel er alle giort af Træ;
Og... Slige Skrifter bør forfærdiges paa Knæ! -
(Han krammer sine Sager ud, saa got han kan, paa en Stoel, der staaer bag ved Syerammen, og falder paa Knæ ved den, for at skrive saaledes - Men han springer strax op igien, som en der har glemt noget vigtigt - Han leder i alle sine Lommer, og finder endelig den Bog, som han søger om.) Ei ei! - min Navnebog!... nu dog - det var en Lykke! -
Det gyldne Skrift! - jeg troer - Herr Junkers Mesterstykke! -
(Han blader om i Bogen, snakker og læser imellem hinanden.) En Statsmand bruger jeg...Den Autor er ei klog,
Som ei anskaffer sig den gyldne Navnebog! -
Stat - Stater - General - Ha Statsmænd... Jeg gad vide,
Hvordan man uden den fik fyldt en ærlig Side? -
Ja fyldt! - Ak, mangen en maa fylde, som han kan -
Men for studerte Mænd gaaer sligt ei altid an -
Ha Navne maa dertil! - Med to til tre og flere
Maa hvert et Blad bestrøes - Vi Lærde maa citere -
Hvor skal det komme fra? - Her er min Bog til Gavn -
Thi altid kan man dog ei digte selv et Navn! -
Abas, Achitophel... den Jøde kan jeg bruge
Til Skrifte-Prækenen i Vartov - næste Uge -
Og Aristid, August... Statsmændene paa A
Er intet værd - nei Z maa man begynde fra! - 244
Ei heller har det Art, naar hver en Flynder-Jyde
Strax veed, hvis Navnet er, og hvad det skal betyde -
Som, hvad er Salomon og slige Navne værd? -
Jeg veed bekiendte Ting kan ikke klinge lærd -
Zaleucus, Xenophon, Ulyss - de Navne lod sig høre -
Men Franske klinge dog langt bedre i vort Øre! -
Og Seneca, Sejan - Der siges meget om
Hans lange Klammerie med Paverne i Rom -
St. John!...*) En Helgen her? - Ha Richelieu! - kun Skade,
At han er brugt saa tit i lumpne Ugeblade -
Philippus, Peter Zar... og Prior, Polignac -
En Trykfeil! - ventelig Herr Prior, den Polak -
Machiawel - Jeg troer, jeg under ham den Ære -
Nei Mazarin! - Ja ham - ved Styx! - ham skal det være -
Det klinger lidt bekiendt, men meget smukt... Enfin! -
(Han sætter sig igien i forrige Stilling, og begynder at skrive, saaledes, at han tillige dicterer sig høit.) Saa skrev den dydige, den fromme Mazarin -
Hvad skrev han? - Ja det kan jeg hastig faae at vide -
(Han blader om i sine Concepter.) Her skal det staae omtrent - her paa den første Side -

FEMTE OPTRIN

HARLEQUIN OG SKRIVER

HARLEQUIN
(Han har været ude paa den patriotiske Expedition, at styre endeel sværmende Søefolk og andre til rette - Og hans Patriotisme har naturligviis kostet ham en banket Trøie. Forfulgt og aandeløs, falder han meer, end løber, ind paa Skuepladsen - Men saasnart har han ikke slaaet Døren i, og veed sig i Sikkerhed, førend han, som en ægte Coujon, vender sig om imod den, og sætter sig i en pukkende Stilling - Han har følgelig ingen Tid til at bemærke Skriver, der sidder bag ved Syerammen.) Av vee! - av! - uff! - Gevalt! -
* 245
SKRIVER
(som dicterer sig høit) At den, som var betroet Stats-Roeret -
HARL.
Vil I flaae en ærlig Patriot? -
SKRIVER
(Der stikker Hovedet ud under Syerammen.) Haha! - den Nar! -
HARL.
(Der i sin Indbildningskrafts Hede ikke veed andet, end at Røsten kommer uden fra.) Selv Nar! -
SKRIVER
Stats-Roeret, bør betænke -
HARL.
Gid Fanden tog dit Roer! -
SKRIVER
Sig længe paa at skiænke
HARL.
Ja du har skiænket mig! -
SKRIVER
En grov Forbrydere...
HARL.
Jeg? - det er Løgn din Skurk! - Kom om du tør! -

(Harlequin, der vil sætte sig i Positur, giør, som man kunde vente det af ham, i Stedet for at springe frem, et stærkt Spring tilbage; kaster Syerammen, Skriver, hans Bord og alle hans Concepter overende, og kommer selv til at ligge paa Ryggen, midt i dette Chaos.)

SKRIVER
O vee! -
HARL.
Hei jeg er myrdt! -
SKRIVER
Mit Skrift! -
HARL.
Vær naadig! -
SKRIVER
Ha forbandet! -
HARL.
Qvarteer for en, som døer af Kierlighed for Landet -
246
SKRIVER
Bort! -

(Han giør en Vending med Armen, for at skyde Harlequin fra sig, som tildeels ligger oven paa ham - Ved denne Leilighed rører han ham i Ansigtet med sin Pen, som han endnu har i Haanden - Harl. som lukker Øinene stivt i af Angst, og desuden er reent forvildet i det, veed ikke andet, end at det er en Dolk, eller en Kniv -)

HARLEQUIN
Skyd mig før ihiel! - jeg væmmes ved en Dolk -
SKRIVER
Bort! -
HARL.
Jeg skal aldrig gaae i Laug med Kongens Folk! -
SKRIVER
Herr Harlequin! -
HARL.
Aha! -
SKRIVER
Tør jeg ærbødigst bede? -
HARL.
For Himlens Skyld! -
SKRIVER
Og hvad? -
HARL.
Stik Kniven i sin Skede! -
SKRIVER
Og kiender han da ei den vidtberømte Pen? -
HARL.
(Som endelig kommer til sig selv, da han kiender Skrivers Røst, og seer, at det kun er en Pen, som han har frygtet sig for, springer op.) Jeg troer... Hei mener du, jeg løber langt for den? -
SKRIVER
Herr Svigerfader!
HARL.
Ei! - mig synes -ja, Herr Skriver! -
SKRIVER
Jeg selv -
HARLEQUIN
Hvem kiender Folk i patriotisk Iver? -
SKRIVER
Da har jeg dog en Air, foruden Egen-Roes -
247
HARL.
Jaja, mig kom han for som en forrykt Matros -

(Nu kommer Harlequins og Skrivers Interesse i Collision - Den ene vil gierne forelæse sit Skrift, og den anden vil ligesaa gierne fortælle det Onde, som han har lidt af Kierlighed til sit Fædreneland - De tale næsten paa engang, og altid høiere og høiere, indtil de tilsidst skriger af alle Kræfter.)

SKRIVER
Eheu!... Hvad gielder det, ifald De fik at vide, -
HARL.
Jeg troer jeg finder det et Aar i Ryg og Side, -
SKRIVER
Hvad for et Værk der laae paa denne Skriverpult -
HARL.
At jeg stak Næsen i en dum fordømt Tumult -
SKRIVER
(af fuld Hals) Herr Harlequin! -
HARL.
(iligemaade) Hvad Nyt? -

(Som før, næsten paa engang.)

SKRIVER
Ifald De kunde giette -
HARL.
Jeg, som en Patriot, vil styre Folk til rette -
SKRIVER
Ifald De drømte om...
HARL.
Og lære dem der' Pligt -
SKRIVER
Men hvad, ifald De saae mit ypperlige Digt? -
HARL.
Og Næsestyver! - Prygl! -
SKRIVER
De skulde døe af Latter! -
HARL.
For Pokker? -
SKRIVER
Og kom an! - Jeg faaer ja dog Der' Datter -
248
HARL.
Jeg lee? - Om Kongens Folk fik ham engang i Tvet? -
SKRIVER
Velan! - hvad vover jeg ved at betroe ham det? -
HARL.
Nei! - Det er sikkert nok! -
SKRIVER
Nu maa han mærke nøie! -
HARL.
Men kom blant Holmens Magt, og faae en banket Trøie! -
SKRIVER
Silentium! - mit Værk er intet Børnespill -
HARL.
Men mit var Spøg - Nei hør, hvor lystig det gik til! -

(Næsten paa engang.)

SKRIVER
Først Titelen - En Soel -
HARL.
De første Complimenter -

(Paa engang og saa høit de kan raabe.)

SKRIVER
En Soel -
HARL.
Et Snudedrag -
SKRIVER
For Jordiske Regenter! -
HARL.
For Fanden overdøv mig ikke med sit Skrig! -
SKRIVER
Ved alle Muserne, nu skal han høre mig! -
HARL.
Ved hele Bremerholm, jeg vil, at han skal høre! -
SKRIVER
En Soel! -
HARL.
Et Rumpe-Stød! -
249
SKRIVER
Ha! -

(Han holder Harl. fast ved Øret.)

HARL.
Mord! - Gevalt! - mit Øre! -
SKRIVER
En Soel! -
HARL.
En Lussing! - Hei! -
(De slaaes)

SIETTE OPTRIN

LEANDER OG DE FORRIGE

LEANDER
Hvorledes staaer det her? -
(Til Skriver i det han støder ham bort.) Saa slet belønner I Jer Vens Velgierninger? -
HARLEQUIN
Uff! -
SKRIVER
Hvi forsmaaer han da - hvi vil han ikke skiønne
Paa det, hvormed jeg vil saa rigelig belønne? -
LEANDER
I rigelig? -
SKRIVER
Ja jeg! -
HARLEQUIN
Men maa en stakkels Mand
Da ei fortælle, hvad han lider for sit Land? -
LEANDER
Uværdige, jeg veed det Gode, som I nyder! -
SKRIVER
Hvi kaster han da Vrag paa det, som jeg tilbyder? -
HARLEQUIN
Har jeg forsmaaet -
SKRIVER
mit Guld -
HARLEQUIN
Ak! -
SKRIVER
Mit Klenodie! -
250
HARLEQUIN
Men glem for Himlens Skyld min Overiilelse! -
SKRIVER
Min Perle, min Juveel! -
HARLEQUIN
Velbaarneste Herr Skriver! -
Jeg usle Martyr af en patriotisk Iver -
SKRIVER
Min Soel! -
HARLEQUIN
Jeg kiender ja min Feil - hvor grov jeg var -
LEANDER
Ei vær dog klog! - De giør formeget af en Nar! -
SKRIVER
Vel! - lad ham tabe! -
LEANDER
Hvad? -
SKRIVER
Ei! - kun den ringe Lykke
At turde høre paa et uselt Mesterstykke! -
LEANDER
Og tænkte jeg det ei? -
SKRIVER
Som London og Paris
Har - eller vil dog vist udmærke ved en Priis! -
HARLEQUIN
Ei ei! - Paris! -
SKRIVER
Og en, som, troer jeg, er lidt andet
End hvad en Praktikus fortiener her i Landet! -
HARL.
Herr Sviger-Søn! -
LEANDER
Fordømt! -
SKRIVER
Et Værk, hvis blotte Navn
Vil skrekke Jorden, og... opbygge Kiøbenhavn! -
251
LEANDER
Et Ord Herr Harlequin! -
SKRIVER
De see det dog omsider -
Kort - en Historie, om Verdens sidste Tider,
Hvori blant andet er fortalt med rene Ord,
Hvorledes vi fik Krig...
HARL.
Ei! -
SKRIVER
Med den hele Jord -
HARL.
Paa mine Knæ...

(Han vil falde paa Knæ, men Leander forhindrer ham deri.)

LEANDER
Pfui dog! - Jeg har et Ord, som haster -
SKRIVER
Da Tunis og Algier, til Straf for vore Laster...
HARL.
Ei ei! - naar hændtes det? -
SKRIVER
Nu - De kan mærke dem
Det Aar, Totusinde, Trehundrede og Fem! -
HARL.
Av! - neppe lever jeg...
LEANDER
(til Harlequin) Tillad mig dog, at tale! -
SKRIVER
Jeg kunde vise Dem den fineste Cabale,
Som visse Statsmænd
HARL.
Ei! -
SKRIVER
har spilt det samme Aar,
Da, til vort store Held, vor Jord og alt forgaaer - 252
Jeg kunde nævne Dem den Prinds, som da regierer,
Hans Generaler, og hans Underofficerer -
Hans Hof-Poet - kort alt -
HARL.
Ei ei! -
SKRIVER
Men somme lee,
Og ingen Idiot faaer Skrivers Værk at see! -
HARL.
Jeg dog? -
LEANDER
Kom! - Det er Ting, som Narre kun kan vide -
HARL.
Jeg dog Herr Skriver? -
SKRIVER
Nei! -
HARL.
Et Hefte! -
SKRIVER
Nei! -
HARL.
En Side! -
SKRIVER
Kun Narre vide det! - Hvor veed vi Lærde da,
Om jeg tør spørge Dem, saa meget andet fra? -
Hvorledes see vi klart i mørke Cabinetter? -
LEANDER
Gaae Ven! - Det er ei ham, hvormed den Kloge tretter! -
HARL.
Herr Sviger-Søn! -
LEANDER
Ei Snak! - Bed dog den Fiante gaae! -
Det jeg vil sige Dem heroer Der' Velfærd paa! -
SKRIVER
(Han vil gaae.) Vel! -
HARL.
For min Datters Skyld! -
LEANDER
Herr Harlequin De spaser -
Der' Datter, og en Mand, som øiensynlig raser! -
253
SKRIVER
Nu got! -
HARL.
Medlidenhed! -
SKRIVER
(til Leander) De skal selv faae at see,
Paa god forsvarlig Prent, om jeg er rasende! -
(Han gaaer.)

SYVENDE OPTRIN

HARLEQUIN OG LEANDER

HARLEQUIN
Ha! - jeg er ødelagt! -
LEANDER
Nei! - men i største Fare
For snart at blive det!... Jeg iilte, at advare -
Der er en Dom... Jeg troer, en Obligation...
Kort - Jeg vil raade Dem, at skiule Der' Person! -
Jeg har forgieves søgt Der' Datter og Der' Kone -
HARLEQUIN
Ak! -
LEANDER
Jeg begik en Feil, som intet kan forsone -
HARL.
Nei intet! -
LEANDER
(han trækker paa Skuldrene) Hidsighed! -
HARL.
Kan de forsvare det? -
LEANDER
(som før) Mistanke -
HARL.
Og til hvem? -
LEANDER
Ha, De har alt for Ret! -
HARL.
Om Verden nu forgaaer -
254
LEANDER
Hvor? -
HARL.
Førend jeg har fundet -
LEANDER
Hvad? -
HARL.
Ei Cabalerne, hvorpaa der bliver spundet -
LEANDER
For Himlens Skyld, min Ven, nu maae De glemme sligt! -
Det jeg har sagt er meer, desverre meer end Digt! -
Min Brud, Der' Tilstand, alt giør mig tilsidst forvirret...
Min... jeg er Skyld... men Jost, er skrækkelig opirret! -
Et ulyksaligt Brev!... Jeg har ei spart min Bøn! -
Ei Knæfald selv - men ak! - han hører ei sin Søn! -
Jeg frygter, at han strax - Alt, hvad jeg kunde giøre,
Var at advare Dem -
HARL.
Nu ja - Det lod sig høre! -
LEANDER
Spøg ei! -
HARL.
Nei, det er Tid, at bruge sin Forstand! -
LEANDER
De er i et Korteer en arresteret Mand! -
HARL.
Saasnart? - i et Korteer! - Jeg veed hvor lidt man lider -
Stats-Undersøgelser i vanskelige Tider -
Men naar man holder sig saa nær til Dommedag,
Saa tænkte jeg, min Ven, det var en anden Sag! -
LEANDER
Ha hvem har drømt om sligt? -
255
HARL.
Ei! - det jeg og vil haabe! -
LEAANDER
(Han vil trække ham bort med Magt.) Kom! - hurtig! -
HARL.
Hei! - hvorhen -
LEANDER
(Han slipper ham.) Dog ak! - hvad vil jeg Taabe? -
Alt er forgieves - hvor? - Nei!... alt forvirrer mig! -
Ak, giør en Daarlighed saa reent ulykkelig? -
HARL.
(meget kierlig) Hvad fattes dig, min Ven? - Du synes, at beklage -
LEANDER
Ak beste Mand, der er kun et Minut tilbage! -
HARL.
Om jeg kan hielpe dig, saa siig kun frit, hvori! -

OTTENDE OPTRIN

PUFF, GEERT, OG DE FORRIGE

PUFF
Nu Naboe! -
HARL.
(Han omfavner den ene efter den anden.) Ei Herr Puff! - Herr Geert! -
PUFF
Her komme vi! -
LEANDER
Fordømt! -
PUFF
Nu veed jeg da, hvorledes vi betaler
Vor Gield -
LEANDER
Ak lær ham det! -
PUFF
Ti Millioner Daler -
LEANDER
For Fanden! - hvad jeg vil blant lutter - Jeg maa see,
Om jeg kun finder et af Fruentimmerne -
(Han gaaer.)
256
PUFF
Den Ven var vred -
HARL.
Ak nei! - den Stakkel, som jeg hører
Er ilde faren nok - Jeg negter ei - Det rører -
Hans Vanheld smerter mig - Det er en ærlig Ven -
PUFF
Jaja - Hver har sit Kors - Nu til vor Gield igien! -
Du veedst vor gamle Ret til visse -
HARL.
paa min ære -
PUFF
Reent ud, til Ørkenøer... Den kunde vi undvære -
Ehbien! - Den sælger vi - Og for en Pokkers Færd -
Den er dog, hvor det gaaer, to Millioner værd! -
HARL.
Ei! -
PUFF
Det er lidt - nu hør! - Vort Grønland! -
HARL.
(som falder ham om Halsen) Ak! - Herr Broder! -
PUFF
Det giør vel Sagen af, saavidt Hans Puff formoder -
Et Land, som Frankerig - Forstaae i Størrelse! -
Dog ei saa got for os, som for de Fremmede! -
Du veedst en Republik, som man ei saa kan nævne -
Den kunde bruge det - Og den har Raad og Evne -
HARL.
Imellem os Herr Puff - vel Schweitz -
PUFF
Nei Holland da! -
Hvor Pokker tager Schweitz saa mange Penge fra? -
HARL.
Ja, du har Ret - O snart! - Slaae til! -
PUFF
Nu - hele Landet 257
Just ei - hvad om vi og beholder et og andet? -
Der er dog nok igien - Den Østre Kant er størst -
Og dog - Jeg veed min Grund - Den vil vi sælge først -
HARL.
(i Tanker) Jaja -
PUFF
Hvad mener I? - Jeg haaber, at man sanker
Det meste - Harlequin! - Hvorfra de dybe Tanker? -
HARL.
Hvor længe har vi vel, om jeg tør spørge Dem,
Til Aar Totusinde, Trehundrede og Fem? -
PUFF
Hvad? - og hvorfor? -
HARL.
Nu ja - det var kun for at vide,
Om alt det Lapperie kan blive solgt i Tide -
PUFF
Hvorfor det Aarstal just? -
HARL.
Nu - i Fortroelighed! -
Der har jeg, Naboe Puff, saa min Betænkning ved -
PUFF
Ei der er længe til - Men hør! - Nu vil man svare
Ja - sælge kan enhver, dog bedre var, at spare -
Og det har Puff betænkt - Thi Naboer, overalt
Er det ei heller nok, at faae vor Gield betalt -
Mit mindste - Thi man veed, hvor høit jeg elsker Landet -
Og om jeg Dag og Nat bekymrer mig om andet -
Mit mindste Forsæt er, for evig at befrie
Mit Land - især den Stad, som jeg er Borger i -
Men frem for alle dem, som kummerlig og længe
Maa trygle Renterne af deres egne Penge,
Og faae dem kun med Knur - og trues med Rabat-
Dem vil jeg først befrie for Skyggen selv af Skat -
258
HARL.
De Stakler først? - og saa? -
PUFF
Det er dog alt for meget,
At svare Skat af Pant, og Renter af sit eget! -
HARL.
Ogsaa? -
PUFF
Ei Skyldnere! -
HARL.
Dem vil du? -
PUFF
Om jeg vil? -
De pantes ud for Skat, før Folk kan komme til -
HARL.
Haha! -
GEERT
Og denn med Gunst? -
PUFF
Vist Naboe Geert! - Barberer
Skal fries for Lugten selv af slig en Exeqverer! -
GEERT
Ich dakker Dem -
PUFF
Hvortil forleder ikke Trang? -
Betroe vi dem vor Hals dog ugentlig engang -
GEERT
Ei! Huuten skuddrer en! -
PUFF
Kun kort! - med min Bevilling
Skal Staten ei faae Gavn af Landet for en Skilling! -
HARL.
Herr Patriot? -
PUFF
Nu ja -
HARL.
Men skal da, for at frie
Vort Land, den stakkels Stat døe i et Slutterie? -
PUFF
Den gamle Snak! -
259
HARL.
Af Luft kan Loven dog ei leve! -
PUFF
Men skal den gaae paa Sviir? - og stadse, som en Greve? -
Troe mig! - Det er kun lidt, hvorved den kan bestaae! -
Meer, end Trefierdendeel er altid spildt derpaa! -
Lidt maa det koste! - Vel! - Men naar de først opdages,
Har vi Guldminer nok, hvoraf det Lidt kan tages! -
HARL.
Hei frisk! - omfavn mig! -
PUFF
Av!... Og hvorfor det min Ven? -
HARL.
Fordi du ei endnu har solgt Vestindien! -
PUFF
Nu ja - men først og sidst den store Kunst at
HARL.
Ei Naboe! - vist! - paa den er ei et Ord at svare -
Men holdt! - Det faldt mig ind - Sæt, at vi fik en Krig! -
PUFF
Troe mig, at Mangel best kan raade til Forlig! -
HARL.
For Pokker! - Du har Ret! -
PUFF
O Ødselhed! - betænker! -
Blot, for Exempels Skyld, hvad kastes bort til Enker? -
Hvi gifte de sig ei, saavelsom andre Møer? -
HARL.
En stakkels tandløs Hex? -
PUFF
Giør vel, ifald hun døer! -
260
HARL.
Nei Puff - Jeg veed, du er en Hund i at regiere
En Stat - Din Sag er klar - Jeg kan ei disputere! -
Men, det som kryber her - ved Milten - her omtrent -
Det drog dit Ord i Tvivl - selv om det stod paa Prent -
Hvad siger du min Geert! - Hei! - Hvad har kundet lime
De raske Læber til? - Tre Stavelser en Time! -
GEERT
Aha! -
HARL.
Den beste Mund paa Amtet! - Er du da Forstummet? -
GEERT
Nei! -
HARL.
Nu vel! - Og kan du snakke! -
GEERT
Ja! -
HARL.
Ja! - Nei! - og en Barber! - en Patriot! -
PUFF
Det kommer -
Han lærer vel vort Sprog!... Og leve vi til Sommer...
GEERT
Den vil ei flide mig - Som jeg dem sige schal -
Min Hoved, eller og den Danske Sprog er gal! -
HARL.
Til Sommer - han vort Sprog? - For Pokker! - vil I qvæle
En Christen? - Lever han til Morgen uden Mæle? -
Ei sprekken Sie kun væk! - Der' Sprog ist Ære vært -
Da ich kun var so høi, hab' ich schon Tydsk gelært! -
PUFF
Nei! - er Herr Geert min Ven - og om han ellers venter 261
Taalmodighed af mig med hans forfaldne Renter -
Saa Dansk med danske Folk! -
GEERT
- Jaja - Jeg selv empfant
Wie vigtigt! -
HARL.
Stakkels Geert! - saa staaer din Mund i Pant? -
PUFF
En stolt og dum Foragt, for Sproget, og for Landet,
Er vemmelig -
HARL.
Ei Pfui! - Hvor stinker den forbandet! -
Men Hiertet bløder mig for en betrængt Barbeer,
Som dog er frisk og sund, og ei kan snakke meer! -
Ja - En, som kommer med sit: Das ist Quark, men draussen
Da solltet ihr kun sehn! - Bey mir in Sachsen-Hausen! -
Da dreyt man Halsen um aufs lumpne danske Kram;
Ja den Landstrygere! - sye Munden til paa ham! -
Den deutske Patriot, som lod sig gut betalen,
For at forvirren Folk, at tressen und at pralen,
Og dog af Dovenskab ei gider lært vort Sprog! -
Ja - du har Ret - Slaae Laas for Munden af det Drog! -
Men Geert - Ein guter Ven von allen Potentaten,
Et stakkels got Vestfriis, som kun barberer Staten! -
GEERT
Ei Herr! - um Himlens Skild! - Jeg er en Patriot! -
Og Staatens Vol, so gut, als Deres Skiæg betroet -
HARL.
Ja saa! - Det glemte jeg - Men got! - Og kan man være
En Patriot, og stum tillige? -
PUFF Man maa lære! -
HARL.
For Pokker! - Lære Folk, at snakke uden Mund? - 262
Betænk! - og i vor Snak bestaaer dog alt vort Pund! -
Nu at nedgrave det? - hvorfor saa grum? - hvad nøder
Dertil? du kan dog Tydsk saa got, som andre Jøder! -
PUFF
Ei ei! -
HARL.
Vi hade Tvang - Hvorfor da tvinge ham? -
PUFF
At tale Tydsk, og selv at høre Tydsk, er Skam! -
HARL.
Men her? - imellem os? -
PUFF
Tydsk er en Gift for Landet -
Al vor Fortred er Tydsk! -
HARL.
Ei! -
PUFF
Tydsk er reent forbandet! -
HARL.
Und Holstein? - Hadersleb? - Neumünster? -
PUFF
Drømmer du? -
Er Holsteen Dannemark? -
HARL.
Nei! - Du har Ret endnu! -
PUFF
Betænk nu, hvad vi vandt! - kun blot - hvor stærk forøger
Vor Handel sig! - Den med saa mange skiønne Bøger?
Naar Folk først lære Dansk...
HARL.
Ei paa min Troe! - hvor blind! -
Hvor tosset jeg dog er, at det ei faldt mig ind! -
Lær Dansk min stakkels Geert! -
263
GEERT
Ja - Men de høie Tonen,
Hvori Herr Puff, so schön, betalt ti Millionen -
Befriet sin Land, und giør sin Sprog almindeligt!
Er patriotisch nok - Nur ich versteh' sie nicht! -
PUFF
Geert! - atter Tydsk? - Han veed...
GEERT
Herr! - hold mig det til gode! -

NIENDE OPTRIN

TO AF RETTENS BETIENTER OG DE FORRIGE

DEN FØRSTE BETIENT
Han er her dog - Det Held var neppe at formode -
Herr Harlequin! - vi har...
HARL.
(han falder ham i Ordet) Hvem vil De tale med? -
DEN FØRSTE B
Vi har
HARL.
(som før, og saaledes bestandig) Velkommen Ven! - Behag at sidde ned! -
DEN FØRSTE B.
Vi staae som helst - Vi har...
HARL.
Ja, vanskelige Tider -
DEN FØRSTE B.
Men -
HARL.
Men Taalmodighed! - Det klarer op omsider -
DEN FØRSTE B.
Vi...
PUFF
Harlequin, den Ting seer ei saa rigtig ud -
De got Folk pleier ei at være Lykke-Bud -
DEN FØRSTE B.
Nei, alt for sandt - 264
HARL.
Maaskee Matrosen - Det er troeligt-
Ei ei! - Jaja det Folk er ei saa hastig roeligt -
DEN FØRSTE B.
Vi har -
HARL.
Ei! -
DEN FØRSTE B.
En Arrest -
HARL.
Hvor mange? -
DEN FØRSTE B.
Denne Dom
Skal vise det! -
HARL
Alt dømt? - Kom Naboe! - hurtig! - kom! -

(Han vil løbe bort, men Betienterne holde paa ham.)

DEN FØRSTE B.
Hvorhen Herr Harlequin? -
HARL.
Ei de kan exeqveres,
Før vi -
DEN FØRSTE B.
Nei det er Dem, min Ven, som arresteres -
Herr Jost, Der' Creditor -
PUFF
Ha jeg har længe vidst,
Hvordan det vilde gaae den Drømmere tilsidst! -
HARL.
Hvem skal det gielde? -
PUFF
Dig - Nu Dosmer sørg for Landet! -
Dagdriver! - Sladderhank! - ha hvem har ventet andet? -
En doven Ødeland! -
DEN FØRSTE B.
Herr Puff, det er vel best
At Dommen bliver ham lovmæssig forelæst -
PUFF
Fordømt! -
265
HARL.
Hvad fattes dig? -
PUFF
Got Haandtag i dit Øre! -
DEN FØRSTE B.
(Han trækker et Document op af Lommen, og vil begynde at forelæse det.) Hof- og Stads -
HARL.
Hvad har jeg med Hoffets Stads at giøre? -
DEN FØRSTE B.
Nu - for at være kort -
PUFF
Du est min Debitor! -
Det veedst du - Det er Tid, at andre see sig for! -

(Han gaaer.)

GEERT
Aha! -
HARL.
Hvad? - raser Folk! -
GEERT
Der Pulmo war beynahe
Zerplatzt - So gieng es einst dem grossen dicken Brahe -
DEN FØRSTE B.
Saasom Herr Jost..
GEERT.
Dog sandt! -Vesica war es nur -
DEN FØRSTE B.
Saasom...
GEERT
Ich wünschte mir den salig Mand i Cur -
DEN FØRSTE B.
Herr Jost -
HARL.
Hvad vil I Jost? - Sig frem! - Jeg kiender Manden -
DEN FØRSTE B.
Saasom Herr Jost -
HARL.
Jeg troer, den Kål har tabt Forstanden! -
266
GEERT
Ein Kataplasma nur - Ich setze ti mod et; -
Verstehn sie mich mein Freund, den Uheld var ei skeet!
DEN FØRSTE B.
Nei! - Al Vidtløftighed er, som jeg seer, utidig -
Kom Ven! - Herr Harlequin antegnes som gienstridig -
Og vi forsikkre os -
HARL.
Hvad? - hvilket? -
DEN FØRSTE B.
Hans Person -

(De gribe Harlequin og slæbe ham bort, uagtet alle hans pudseerlige Modstræbelser.)

HARL.
Gevalt! - Er det honet? - Hei! - to mod en Coujon...
En Patriot? - Gevalt! - Geert! - Naboe!...
GEERT
(Naar de er borte.) Ja, ich komme -
Nur frischt - Jeg har Bestick und Pflaster i min Lomme -
Nur keinen Heller nicht - Doch Staats-Projecte gnug -
Puff, der verdamte Kerl, der ist mir auch zu klug! -
Ei Freund, du kömst mir recht! - Betal ti Millionen! -
Denn plagt der Knicker mich flir zehn verfluchte Kronen! -
Hvor sturt! - Ven obenfra curirt man nicht den Stat - -
(Han trækker et Papir op af Lommen.) Hier hab' ich ein Clystier, das sich gewaschen hat! -
Ei! - bist du, wie du sagst, ein Freund von deinem Lande,
So kom und bringe mir mein Lazareth zu Stande! -
Sæt min Stats-Hospital i Stand, und siig mig da
Ob Geert nicht weiss, hvad Kant man schal beginde fra -
(Han gaaer.)

ENDE PAA DEN ANDEN HANDLING

267