Ewald, Johannes SIETTE OPTRIN

SIETTE OPTRIN

LEANDER OG DE FORRIGE

LEANDER
Hvorledes staaer det her? -
(Til Skriver i det han støder ham bort.) Saa slet belønner I Jer Vens Velgierninger? -
HARLEQUIN
Uff! -
SKRIVER
Hvi forsmaaer han da - hvi vil han ikke skiønne
Paa det, hvormed jeg vil saa rigelig belønne? -
LEANDER
I rigelig? -
SKRIVER
Ja jeg! -
HARLEQUIN
Men maa en stakkels Mand
Da ei fortælle, hvad han lider for sit Land? -
LEANDER
Uværdige, jeg veed det Gode, som I nyder! -
SKRIVER
Hvi kaster han da Vrag paa det, som jeg tilbyder? -
HARLEQUIN
Har jeg forsmaaet -
SKRIVER
mit Guld -
HARLEQUIN
Ak! -
SKRIVER
Mit Klenodie! -
250
HARLEQUIN
Men glem for Himlens Skyld min Overiilelse! -
SKRIVER
Min Perle, min Juveel! -
HARLEQUIN
Velbaarneste Herr Skriver! -
Jeg usle Martyr af en patriotisk Iver -
SKRIVER
Min Soel! -
HARLEQUIN
Jeg kiender ja min Feil - hvor grov jeg var -
LEANDER
Ei vær dog klog! - De giør formeget af en Nar! -
SKRIVER
Vel! - lad ham tabe! -
LEANDER
Hvad? -
SKRIVER
Ei! - kun den ringe Lykke
At turde høre paa et uselt Mesterstykke! -
LEANDER
Og tænkte jeg det ei? -
SKRIVER
Som London og Paris
Har - eller vil dog vist udmærke ved en Priis! -
HARLEQUIN
Ei ei! - Paris! -
SKRIVER
Og en, som, troer jeg, er lidt andet
End hvad en Praktikus fortiener her i Landet! -
HARL.
Herr Sviger-Søn! -
LEANDER
Fordømt! -
SKRIVER
Et Værk, hvis blotte Navn
Vil skrekke Jorden, og... opbygge Kiøbenhavn! -
251
LEANDER
Et Ord Herr Harlequin! -
SKRIVER
De see det dog omsider -
Kort - en Historie, om Verdens sidste Tider,
Hvori blant andet er fortalt med rene Ord,
Hvorledes vi fik Krig...
HARL.
Ei! -
SKRIVER
Med den hele Jord -
HARL.
Paa mine Knæ...

(Han vil falde paa Knæ, men Leander forhindrer ham deri.)

LEANDER
Pfui dog! - Jeg har et Ord, som haster -
SKRIVER
Da Tunis og Algier, til Straf for vore Laster...
HARL.
Ei ei! - naar hændtes det? -
SKRIVER
Nu - De kan mærke dem
Det Aar, Totusinde, Trehundrede og Fem! -
HARL.
Av! - neppe lever jeg...
LEANDER
(til Harlequin) Tillad mig dog, at tale! -
SKRIVER
Jeg kunde vise Dem den fineste Cabale,
Som visse Statsmænd
HARL.
Ei! -
SKRIVER
har spilt det samme Aar,
Da, til vort store Held, vor Jord og alt forgaaer - 252
Jeg kunde nævne Dem den Prinds, som da regierer,
Hans Generaler, og hans Underofficerer -
Hans Hof-Poet - kort alt -
HARL.
Ei ei! -
SKRIVER
Men somme lee,
Og ingen Idiot faaer Skrivers Værk at see! -
HARL.
Jeg dog? -
LEANDER
Kom! - Det er Ting, som Narre kun kan vide -
HARL.
Jeg dog Herr Skriver? -
SKRIVER
Nei! -
HARL.
Et Hefte! -
SKRIVER
Nei! -
HARL.
En Side! -
SKRIVER
Kun Narre vide det! - Hvor veed vi Lærde da,
Om jeg tør spørge Dem, saa meget andet fra? -
Hvorledes see vi klart i mørke Cabinetter? -
LEANDER
Gaae Ven! - Det er ei ham, hvormed den Kloge tretter! -
HARL.
Herr Sviger-Søn! -
LEANDER
Ei Snak! - Bed dog den Fiante gaae! -
Det jeg vil sige Dem heroer Der' Velfærd paa! -
SKRIVER
(Han vil gaae.) Vel! -
HARL.
For min Datters Skyld! -
LEANDER
Herr Harlequin De spaser -
Der' Datter, og en Mand, som øiensynlig raser! -
253
SKRIVER
Nu got! -
HARL.
Medlidenhed! -
SKRIVER
(til Leander) De skal selv faae at see,
Paa god forsvarlig Prent, om jeg er rasende! -
(Han gaaer.)