↩
FIERDE OPTRIN
HARLEQUIN
(der ved denne Larm glemmer den Aarsag han har at skiule sig)
OG DE FORRIGE- ✂
- HARL.
-
(efter endeel latterlige Ophævelser)
Der ligger nu den skat,
Du negtede mig før! -
- ✂
- SKRIVER
- Hyæne! - Tigerkat! -
- ✂
- HARL.
- Er Manden klog? -
- ✂
- SKRIVER
- En Biørn var uden Tvivl din Amme! -
- ✂
- HARL.
- Nei, Mette var en Gied -
- ✂
- SKRIVER
- Fra Ulve maa du stamme! -
- ✂
- HARL.
- Fordømt! - En ublue Digt! -
- ✂
- AGNETE
- O gaae min Fader, gaae! -
Hans Høfligheder er ei værd at agte paa -
- ✂
- HARL.
- Fra Ulve? - Hvilken Gift!-Ved Himlen, blot Satire! -
Min Grand-Papa beed Faar? - min Mormoer gik paa Fire? -
Men mærker du den Braad, som ligger skiult deri? -
- ✂
- AGNETE
-
(Med en Uroelighed, som hun lader see dette hele Optrin igiennem, ved at gaae frem og tilbage, og ved af og til at legge Øret til Døren.)
Mig synes... kom! - o kom! -
(Hun vil trække Harlequin bort.)
- ✂
- SKRIVER
-
(der beseer sin Soels Rudera)
O Styx! - o Raserie! -
- ✂
- HARL.
-
(til Agnete)
Ulv Jarl var fordum en berygtet Stats-Forbryder -
Forstaaer du - seer du, hvad min Ulve-Slægt betyder? -
- ✂
- SKRIVER
-
(som før)
Vi var Trojaner! -
- ✂
- HARL.
- Hvad? -
- ✂
- SKRIVER
- Vor Roes var fordum stor! -
- ✂
- HARL.
-
(til Agnete)
Mærk vel! - Trajanus var en Statsmand, som jeg troer! -
- ✂
- SKRIVER
-
(til Agnete)
Harpie, som jeg ei aflader at tilbede,
Hvormed optændte jeg din Lynild-svangre Vrede? -
- ✂
- HARL.
- Hvad? - svanger? - Dog det er ja klart - han mener mig -
Thi Lynild, som man veed, er Oprør eller Krig! -
- ✂
- SKRIVER
-
(til Agnete)
Svar! - hvi forgik min Soel ved Straalen af din Iver? -
- ✂
- AGNETE
- Nu vel! - Den gik for vidt! - tilgiv mig det Herr Skriver? -
Dog troe mig, at i Angst, som den, hvori jeg er,
Opirrer intet meer, end Forelæsninger! -
- ✂
- SKRIVER
- I Angst? -
- ✂
- AGNETE
- Ja - helst naar Raad og Hielp er det vi vente! -
- ✂
- SKRIVER
- De Raad og Hielp? -
- ✂
- AGNETE
- Det var derfor, jeg lod Dem hente! -
- ✂
- SKRIVER
- Hvori? - Hvad fattes Dem? -
- ✂
- HARL.
- O Underværk! - og veed
Herr Skriver ei endnu den Stats-Begivenhed? -
- ✂
- SKRIVER
- Og hvilken? -
- ✂
- HARL.
- At Herr Jost for nyelig lod mig sætte,
Dog per Commission, som De da selv kan giette -
Kort - at jeg under Skin af Gield blev arrestert -
- ✂
- SKRIVER
- Og undløb? -
- ✂
- HARL.
- Ja - men alt mit Gods er confiskert! -
- ✂
- SKRIVER
- Der' Gods? -
- ✂
- HARL.
- Den sidste Skiærv! -
- ✂
- SKRIVER
- For Gield? -
- ✂
- HARL.
- Nu Ven, jeg tænker
De kiender meer, end jeg, til visse Statsmænds Rænker! -
Thi Jost har altid vært min alt for gode Ven! -
- ✂
- SKRIVER
- Er Gielden virkelig? -
- ✂
- HARL.
- Jeg kan ei negte den! -
- ✂
- SKRIVER
- Der' Gods? -
- ✂
- HARL.
- Det har Hans Puff af Venskab vildet tage
I sin Beskyttelse -
- ✂
- SKRIVER
- Er intet meer tilbage? -
- ✂
- HARL.
- Jeg selv! - min Stats-Forstand! -
- ✂
- SKRIVER
- O Himmel! - intet meer? -
- ✂
- HARL.
- Og min Lisette, og min Datter, som De seer! -
- ✂
- SKRIVER
- Den Furie! - o Styx! - En tiggefærdig Pige
Har turdet vove sligt mod mig og mine Lige! -
- ✂
- HARL.
- Herr Sviger-Søn! -
- ✂
- SKRIVER
- Herr Giæk! - ei vist en afpilt Nar! -
En nøgen Ignorant! - en herlig Sviger-Får! -
- ✂
- HARL.
- Hvem? - hvad? -
- ✂
- AGNETE
- O ypperligt! - o skiønt! - bliv ved min Herre! -
- ✂
- HARL.
-
(meget kierlig)
Min Ven! -
- ✂
- SKRIVER
- Det Øienavn forskyldte jeg desverre! -
Ja! - Jeg nedlod mig til en vis - Nedladelse -
Et vist -
- ✂
- HARL.
- Er det en Drøm, og sover jeg maaskee? -
- ✂
- AGNETE
- De vaagner af en Drøm! -
- ✂
- SKRIVER
- Han vaagner? - Ha hvor ilde
For ham, og for enhver, der vaagner alt for silde! -
Sæt nu!... ifald han fik et Gran af sund Forstand,
Hvor bittert blev ham da herefter Brød og Vand! -
Men roelig! -
- ✂
- HARL.
- Han er fuld! -
- ✂
- SKRIVER
- See her min Haand! - du bliver -
Du døer den Giæk, du er -
- ✂
- HARL.
- Hei lystig, Broder Skriver! -
Hvad koster Flasken? -
- ✂
- SKRIVER
- Bort med slig Fortroelighed,
Hvis mindste Skin en Mand, som jeg, maa rødme ved! -
Hvad maatte Verden og vort lærde Selskab dømme? -
Man kunde troe tilsidst, at jeg fandt Smag i Drømme;
Om jeg endnu blev ved at taale dem af dig,
Da her er intet meer som kan undskylde mig! -
Til Daarekisten gaae! - der skiærts med dine Lige,
Du Ødeland, som vil bestyre Land og Rige! - 283
Du Gienfærd af en Nar! - Fordrukne Ostrogot! -
Giør dig en Stat af Straae, du Pesthuus-Patriot! -
- ✂
- HARL.
- Spyeflue! - Giedehams! - Hugorm, hold op at stikke! -
Bort af mit Huus! -
- ✂
- SKRIVER
- Bort? - Nar, jeg er der ikke! -
Det er ei dit - dog vel! - Herr Jost, min gode Ven -
- ✂
- HARL.
- Forræder! -
- ✂
- SKRIVER
- Skiul dig kun! - vi samles vel igien! -
- ✂
- (Han gaaer.)