Ewald, Johannes SIETTE OPTRIN

SIETTE OPTRIN

LEANDER OG DE FORRIGE

HARL.
Min beste Ven! -

(Han omfavner Leander meer end engang paa det venligste, og søger ved allehaande latterlige Caprioler at udtrykke sin Glæde over at see ham.)

LEANDER
Er det Der Ord, min Herre? -
Er det at skiule sig? - De vover at gaae hiem? -
Er da Der' Huus et Sted, som kan fordølge Dem? -
AGNETE
Hvorledes? -
HARL.
Nu min Ven! - mig længtes -
LEANDER
Ak, mit Hierte
Undskylder Dem! - min Siæl er øm og blød af Smerte! -
Og dog er Længsel sød - Dens Ild er himmelsk Lyst! -
Dens Nag er Salighed, som kryber i vort Bryst! -
HARL.
Hei! - sværmer Mennesket? -
LEANDER
(Han seer frygtsomt og kiælent til Agnete.) Men Himmel! - Frygt for Vrede -
For Had - maaskee Foragt, af den, som vi tilbede? -
AGNETE
Leander! - var det vel? -
HARL.
Hvad? - Hvilket? - Synes dig,
At det var ilde giort, at han befriede mig? -
AGNETE
Befriede? -
HARL.
Veedst du, hvad det koster at bestikke
To Stats-Gripomener? -
LEANDER
O! - det fortiener ikke -
285
HARL.
Sandt nok! - De lod mig gaae af Ynk - Men, som man veed,
De got Folk har en Taxt paa der' Medlidenhed -
LEANDER
Ven, De forvirrer mig! - Sligt vil vi ei erindre! -
Der' Ømheds Priis maaskee har aldrig været mindre! -
Smaa Ting! -
HARL.
Hvad Smaating? - hvad? - Stats-Fangers Rantion! -
Saa har de Slyngler ei vurderet min Person! -
LEANDER
Nu got! - Jeg kiendte dem! - Ak var det værd at nævne,
Saa var det kun fordi meer overgik min Evne! -
Hvi kom det dog saa vidt? - Hvi kom det? - hvilken Skam! -
Dog Himlen veed, om Graad da kunde røre ham! -
Saa haard var aldrig Jost - Men, da jeg saae Der' Fare -
Jeg fløi herhen - Jeg bad - De lod sig ei advare! -
HARL.
Hvem tænkte da paa sligt? -
AGNETE
(Hun gaaer hen imod Leander.) O redelige Ven! -
Kom min Leander! - kom! - Jeg lever op igien! -
Kan du tilgive mig? - kan du? - min blinde Vrede? -
Min... ak min - vidste du, alt, hvad jeg bør afbede! -
LEANDER
Jeg selv var Aarsag i, at min Agnete skrev
Det...
AGNETE
Ja du mener det ulykkelige Brev -
O, men det var kun lidt! - Jeg...
286
LEANDER
Hvilken Smerte blander
Dit Sprog? -
AGNETE
Ak jeg...
LEANDER
Og hvad? -
AGNETE
mistænkte min Leander! -
LEANDER
Var det da billigt? - (kiaelen)
AGNETE
Nei! - min Taare -
LEANDER
O min Brud! -
Hvor saligt sletter den hvert Spor af Kummer ud! -
HARL.
O mine Børn! - og jeg faaer Appetit at græde! -
Jeg veed ei - men det er halv patriotisk Glæde! -
Gid Skriver - Den Pedant med al sin Stats-Forstand, -
Den Hykler, den Spion, var... i Slaraffenland! -
AGNETE
De under ham saa vel? -
HARL.
Det skal du ikke sige! -
Der veed man intet af Forandringer og Krige -
Og naar han ikke meer kan aagre med sit Pund -
Saa er det klart - han maa krepere, som en Hund! -
Der hvor de stegte Sviin, med Kniv i Ryggen, svømme
I Gadekiær af Miød, og store Fløde-Strømme;
Og dumme Fraadsere fortære dem i Fred -
Der skal han hen! - Det er det værste Sted, jeg veed! -
AGNETE
(til Leander) Men vi min Ven? -
LEANDER
Fat Mod! - Min Faders første Hede 287
Forgik - Han sukker - kort! - han angrer alt sin Vrede! -
Tit seer han til sin Søn - og mildt... dog at vor Ven
Undløb... Om det kun ei opirrer ham igien -
Min Dristighed især - og faaer han den at vide
Nu, da Betænksomhed, og Tvang, og Ømhed stride...
AGNETE
(til Harlequin.) O skiul sig dog! -
HARL.
(i Tanker) Jaja - det var hans rette Løn -
LEANDER
Og saa min beste Ven, endnu en lille Bøn! -
HARL.
(han falder ham om Halsen) O min Stats-Anecdot! - i hvad - hvor kan jeg tiene?
LEANDER
De har Forstand -
HARL.
Vist nok! - meer, end jeg bruger ene! -
LEANDER
Det eneste, hvormed De kan forbinde mig,
Er at De bruger den -
HARL.
Ha! - nu forstaaer jeg dig! -
Du har et Stats-Project -
LEANDER
O Himmel, intet mindre! -
Men, seer De? - Alt Forlig kan sligt et Ord forhindre! -
Stat, Patriot, Project, Cabale, Krig! - O glem
Dog til en Tid de Ord, som dræber os og Dem! -
HARL.
Hvorledes? -
LEANDER
Nu tilgiv Der' gode Ven, min Fader
Den Svaghed! - Skaan ham for en Mundart, som han hader! - 288
Al Stats-Raisonnement er ham, som Gift og Pest -
Og kan fordærve ham, naar han er allerbest -
Skield ham, ifald De vil - det veed jeg han tilgiver -
Men naar de samles nu - Ja, De har følt hans Iver -
Et Stats-Ord, kun en Lyd - saa er det lige nær -
AGNETE
Min Fader, om De har Der' troe Agnete kiær -
HARL.
Ei man bør føie ham - Hvor er han at beklage! -
Den Mand en Skrue løs, paa sine gamle Dage! -
LEANDER
Ved Himlen, nei! -
HARL.
Men siig, hvad min Forstand skal til? -
Jeg veed, at hver en Nar kan tie, naar han vil! -
LEANDER
Desbedre! -
AGNETE
(til Harlequin) Skiul sig dog! - Hør Døren! - kan De høre? -
HARL.
Men først en Ting, som er mig meget om at giøre! -
AGNETE
O snart, min Fader! - snart! -
HARL.
(han trækker Leander afsides) Min Søn! -
LEANDER
Velkomne Navn! -
HARL.
(hemmelighedsfuld) Om nu Matroserne beleire Kiøbenhavn?
LEANDER
Ak nei! -
AGNETE
Der... kom min Ven! - kom! -
(Hun støder Harlequin ind i Cabinettet, og springer selv tillige med Leander ind i en Dør, som er lige over for, hvor de blive staaende.)
289
LEANDER
Det er ei min Fader -

(Puff lader sig see.)

AGNETE
Den Jøde Puff -
LEANDER
Man seer hans Haandværk i hans Lader -
AGNETE
Bliv her! -
(Hun gaaer, og Leander bliver staaende.)